Forsvindingsnummeret

Marcin Madsen føler sig den 12. august 2026 truet på livet over et opslag i en satirisk Facebook-gruppe:

Marcin Madsen den 1͏2͏.͏ ͏august ͏2026: Bliver du truet på livet over en post på FB betyder det du rammer plat

Til opslaget er vedhæftet et skærmbillede af nedenstående opslag:

Skærmbillede af et opslag i den satiriske Facebook-gruppe "Folkebevægelsen for Flere Chemtrails" med teksten: Det er på tide at der udføres et forsvindingsnummer på nedenstående skribent. Vedhæftet er et opslag af Marcin Madsen fra Facebook-gruppen "TV 2 Vejret Vejrbilleder". Marcin Madsens opslag handler om chemtrails.

Se opslag

Nu er det ikke en dødstrussel mod Marcin Madsen, som Jay Kamal laver her. Blot at der udføres et forsvindingsnummer på Marcin Madsen. Det kunne være en kanin, der forsvinder i en høj hat, mens Marcin Madsen ser på. Det kunne også være det forsvindingsnummer, som det er sket i virkeligheden. Marcel Madsens opslag i Facebook-gruppen TV 2 Vejret Vejrbilleder er nemlig fuldstændig forsvundet, og er blevet helt væk.

Så er det morsomt, at konspirationsteoretikere tager det som bekræftelse på, at de har ret. Det samme gælder, når de bliver sagt imod eller deres opslag fjernes. Så er det fordi, de har ret. At det kunne være fordi, at de tager fejl og spreder løgne, falder dem slet ikke ind.

Marcel Madsen er en konspirationsteoretiker, der laver mange opslag, men langt de fleste har ingen kommentarer og kun få likes. Dette opslag er en undtagelse, og inden vi kaster os over kommentarerne, så lad os lige se på opslagets likes:

Skærmbillede der viser, at Marcin Madsens opslag har 65 grine-likes, 16 likes, 2 elsker-likes og 2 wow-likes.

Vi må nok konstatere, at der er mange flere, der griner af hans opslag, end der er flere der kan lide det.

Den samme tendens går igen i kommentarerne, hvor Marcin Madsen virkelig får verbale tæsk. Også med nogle usympatiske kommentarer, der er rene svinere. Vi starter imidlertid med nogle kommentarer, hvor jeg grinede så meget, at jeg måtte kommentere på den:

Niels Erik Laursen: Nej stop nu [5 grine-smileys] - Marcin Madsen: Aldrig, folk er ved at vågne op. Henning kommer til at fortryde det han gøre mod befolkning. - Finn Bøje Nielsen svarer Marcin Madsen: “folk er ved at vågne op” er dig og naboen? Og hvem fanden er Henning?

Det starter med, at Niels Erik Laursen skriver “Nej stop nu”, hvortil Marcin Madsen blandt andet svarer “Henning kommer til at fortryde det han gøre mod befolkning.”

Det var her, at jeg brød sammen af grin. Jeg kan godt fortælle Finn Bøje Nielsen hvem Henning er.

Marcin Madsen tror tilsyneladende, at Facebook-gruppen Folkebevægelsen for Flere Chemtrails er alvorligt ment. Men det er en satiregruppe, der er ret sjov, og kører meget på, at medlemmerne er personerne bag “chemtrails”. Selvfølgelig for at grine af de konspirationsteoretikere, der tror på “chemtrails”.

Henning er en fiktiv person i gruppen. Han startede egentlig med at være en person, der altid kludrede i det, men har siden udviklet sig til at være lidt af en helt, der sørger for alt indenfor “chemtrails”. Herunder specielt kreativ spredning af “chemtrails”.

Marcin Madsen tror tilsyneladende også, at Henning er en rigtig person. Er det er at vågne op?

Jeg er i øvrigt lidt skuffet over, at Finn Bøje Nielsen blander naboen ind i det. Marcin Madsen nabo synes sikkert også, at Marcin Madsen er tosset.

Der er selvfølgelig også et par kommentarer, af hardcore konspirationsteoretikere, der tror på “chemtrails”:

Helene Persson: Du har fuldstændig ret, og det er så sygt! Stratosfærisk aerosol-injektion for at dække for solen og nedkøle jorden.

Hvis stratosfærisk aerosol-injektion (solar geoengineering) indføres, så vil det foregå i mindst 20 kilometers højde. Det er dobbelt så højt som kondensstriber, der dannes i 8-12 kilometers højde. Kondensstriber og stratosfærisk aerosol-injektion har således intet med hinanden at gøre. Desuden vil det kræve en flåde af specialbyggede fly. Vi har ingen fly, der kan foretage stratosfærisk aerosol-injektion i stort omfang i dag.

Det pudsige er, at kondensstriber rent faktisk kan medvirke til opvarmning af Jorden. Hvis kondensstriberne breder sig ud, og danner cirrusskyer, så holder cirrusskyerne mere på varmen, end de forhindrer indstråling fra Solen.

Helene Persson ved intet, og undersøger intet, om noget som helst.

Anders Andersen har også en kommentar:

Anders Andersen: Kæft der er mange der ikke engang stiller spørgsmål.. hvis fjernsynet siger "intet at se her, tænk ikke mere på det" så er det lov og sådan det er.. kæft hvor er der mange hjernedøde hjernevaskede tumper i Danmark.

Hvad skulle vi stille spørgsmål om? Normalt tænkende ved, hvad kondensstriber består af, og at der intet er, der hedder “chemtrails”.

Mit TV siger desuden ikke “intet at se her, tænk ikke mere på det”, og det dikterer ikke love. Det er en gammel og forslidt kliche fra konspirationsteoretikere, der får deres oplysninger fra suspekte medier og tvivlsomme opslag og videoer på sociale medier.

Jeg ved ikke helt, hvor mange “hjernedøde hjernevaskede tumper” der er i Danmark, men jeg ved med sikkerhed, hvem der er en af dem.

Når man i dag ser lavtliggende tåge over dalsænkninger, lavninger, moser og på fugtige enge, så udbryder man tit: “Se, mosekonen brygger.” I gamle dage troede nogle rent faktisk, at der fandtes en mosekone. I dag er de fleste klogere, og det er bare en talemåde. Der er imidlertid stadig en del, der har meget at lære. Det er blandt andre den del, der tror på ammestuehistorier om, at “chemtrails” eksisterer. “Chemtrails” adskiller sig ikke rigtig fra den oprindelige mosekone, og “chemtrails” er bare en tro, som mennesker der intet forstår, har indført.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Jesper Schnoor

Seneste indlæg

Del på sociale medier