Det lader til, at Birgitte Milling, der har startet partiet Det Nye Folkeparti, hver dag prøver at overgå sig selv i uvidenhed og dumhed. Den 16. august 2026 prøver hun endnu engang i dette Facebook-opslag:
Hun linker til en amerikansk video, som ikke rigtig har nogen relevans.
Og hvorfor bliver Birgitte Milling ved med at tagge så mange? Tror hun virkelig, at nogen af dem gider læse hendes opslag.
Birgitte Milling starter med at skrive:
Undrer du dig over, Italien IKKE sprøjter deres korn og italienere spiser pizza / pasta uden at få allergiske reaktioner ?
Næh, egentlig ikke. Masser af mennesker spiser pizza og pasta, der ikke er fra Italien, uden allergiske reaktioner.
Gud ved hvor mange mennesker, der egentlig er allergiske i Italien?
Nåh, 25-30%, hvoraf det anslås, at ca. 1% italienere, svarende til omkring 600.000 personer, har glutenallergi/-intolerans.
Hvor mange i Danmark, er så allergiske?
Nåh, knap 24%, hvoraf det anslås, at ca. 1% danskere, svarende til knap 60.000 personer, har glutenallergi/-intolerans.
Hvor pudsigt! Der er en højere procentdel af italienere, der har allergi end i Danmark. Den samme procentandel af italienere og danskere har glutenallergi/-intolerans.
I Italien sprøjter man sit korn, som det er kutyme med al konventionelt landbrug, dog er glyfosat (Roundup) totalt forbudt. Sidstnævnte er tilladt i dansk konventionelt landbrug, men er underlagt streng regulering. F.eks. må man ikke sprøjte mindst 10 dage før høst, og det anvendes mest til korn, der benyttes som foder.
Birgitte Milling slutter med at skrive:
Så skal du igen vende dig mod EU.
EU forpester vores fødevarer, vores vand og vacciner os, med dna, spize protein og aluminium.
Jeg har en stæk mistanke om, at Birgitte Milling er ordblind. Hvad laver dette “os” midt i det hele, og hvad er “spize protein”? Det sidste er en fejl, hun har begået før, og mon ikke hun mener “spike-protein”?
Ved hun så ikke, at Italien er medlem af EU? Italien var faktisk en af grundlæggerne, da Italien, Frankrig, Vesttyskland, Belgien, Nederland og Luxembourg underskrev Rom-traktaten, der trådte i kraft den 1. januar 1958. Italien har således været medlem fra starten for mere end 68 år siden.
Hvis EU forpester vores fødevarer, vores vand og vacciner, så forpester de også Italiens fødevarer, vand og vacciner.
Hvad er det så, EU forpester vores fødevarer, vand og vacciner med?
DNA! Uha, da da! Der er DNA i min bøf! Der er DNA i mine kartofler! Der er DNA i min blomkål! Der er DNA i min broccoli! Der er DNA i mine gulerødder! Altså, det der DNA, der er i de fleste cellekerner.
Spike-protein! Uha, uha, da da! Altså, det der spike-protein som mange virussers overflade består af, specielt HIV-virus og coronavirus. Vi må da ikke håbe, at vi bliver inficeret med covid-19 eller en almindelig forkølelse frembragt af en anden coronavirus.
Aluminium! Uha, uha, uha, da da! Ikke nok med, at vi skal holde øje med de store mængder aluminium, vi får gennem føden eller ved at grave i haven. Nu skal vi også holde øje med de meget små mængder aluminiumssalte, der er i få vacciner.
Er der da ikke nogen løsning? Nåh jo! Man kan bare spise økologisk, og så kan man være dum, og ikke blive vaccineret, og man kan være meget dum, og ikke få sine børn vaccineret.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Nik Owens, Unsplash

![Birgitte Milling den 1͏6͏.͏ ͏a͏u͏g͏u͏s͏t͏ ͏2026: Undrer du dig over, Italien IKKE sprøjter deres korn og italienere spiser pizza / pasta uden at få allergiske reaktioner ? Så skal du igen vende dig mod EU. EU forpester vores fødevarer, vores vand og vacciner os, med dna, spize protein og aluminium. Det Nye Folkeparti. #dkpol #dkmedier [følgende er tagget] Nye Borgerlige Helsingør Kommune Jyllands-Posten DR Nyheder Sjællandske Nyheder TV 2 Nyheder Nye Borgerlige Kalundborg Nye Borgerlige i København Kontrast TV 2 NEWS 🇩🇰 Det Nye Folkeparti 🇩🇰 Nye Borgerlige i Hvidovre Nye Borgerlige Esbjerg og omegn Nye Borgerlige Slagelse TV 2 Kosmopol Det Konservative Folkeparti Holstebro Nye Borgerlige Skanderborg-Odder-Samsø Borgernes Parti Det Konservative Folkeparti i Varde Kommune Kontant - DR1](https://www-static.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2026/08/Uvidenhed-er-ingen-hindring-1.jpg?media=1767203053)





