Jan Andersen aka The Truth Teller arbejder videre med sit juridiske dokument, hvor han opsiger sit job som værge for … sig selv???
Ikke nok med, at han opsiger sit job som værge for … sig selv??? Han udtræder simpelthen af systemet, men han træder ikke ud af landet Danmark eller sin nationalitet. Kun af firmaerne STATEN – KONGEHUSET. Det skriver han i et opslag den 8. maj 2025:
Han fastholder også sit erstatnings- og lønkrav fra sin fødsel, da han betragter det som et 24/7/365-job. Sig mig arbejder han også i søvne? Glemmer han så ikke også, at hans forældre var hans værger indtil han fyldte 18 år? Her blev han altså først myndig, og kunne varetage sine egne interesser … Det kan så nok diskuteres, hvor godt han har håndteret det.
Jeg bemærker også, at hans krav om refusion af skat nu kun er 50%. I hans tidligere opslag var det ellers 90%, hvilket jeg beskrev i mit tidligere blogindlæg.
Lad os så se på Jan Andersens brudstykker:
Han starter sit “juridiske dokument” med at skrive:
ERKLÆRING OM UDTRÆDELSE AF SYSTEMET styret af virksomhederne STATEN – KONGEHUSET.
fra den fysisk biologiske mand Gotfred KettyChristianssøn
Allerede der hopper kæden af, for personen Gotfred KettyChristianssøn er en fiktiv person, der kun eksisterer i Jan Andersens fantasi. Derfor kan det efterfølgende i dokumentet også betragtes som fiktivt.
Så erklærer Jan Andersen, at dokumentet er en formel og juridisk gyldig meddelelse … Nej! Hvis dokumentet var juridisk gyldigt, så skulle det jo kunne holde i en retssag, men som vi skal se, så holder det ikke juridisk.
I sit første punkt, så henviser Jan Andersen til grundlovens § 71 og på sædvanlig konspirationsteoretisk maner, så aner han ikke, hvad den handler om. Han henviser kun til indledningen til paragraffen “Den personlige frihed er ukrænkelig”, hvilket tilsyneladende forleder ham til at tro, at han kan gøre hvad han vil. Det er imidlertid ikke det som paragraffen handler om. Den handler om, hvorledes man kan frihedsberøves, f.eks. ved at man fængsles.
I det andet punkt, så henviser Jan Andersen til aftalelovens §§ 1 og 6, der begge står i første kapitel med titlen “Om afslutning af aftaler”.
§ 1 siger:
Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbudet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane.
Her har Jan Andersen da ret. Der foreligger ikke en kontrakt (aftale) med staten, for han har jo aldrig modtaget et tilbud. Da han aldrig har modtaget et tilbud, så kan han jo heller ikke svare på tilbuddet. Her skulle man tro, at Jan Andersen havde sat sig så meget ind i jura – han har jo brugt tre år – at det ville sive ind, at når man opholder sig i Danmark, så er man forpligtiget til at overholde landets love. Det står da Jan Andersen frit for at forlade Danmark, hvis der er noget, han er utilfreds med.
§ 6 handler bare om, at hvis man svarer ja til et tilbud, men foretager ændringer, så betragtes det som et nyt tilbud, som den oprindelige tilbudsgiver nu skal acceptere. Igen, så har Jan Andersen aldrig modtaget et tilbud, hvorfor han ikke kan ændre det.
I sit tredje punkt drager Jan Andersen GDPR ind i billedet, og han skriver:
GDPR artikel 6: Enhver behandling af persondata kræver samtykke.
Men står det krav i GDPR artikel 6?
1. Behandling er kun lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af følgende forhold gør sig gældende:
a) Den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål.
b) Behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.
c) Behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.
d) Behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser.
e) Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
f) Behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn. Første afsnit, litra f), gælder ikke for behandling, som offentlige myndigheder foretager som led i udførelsen af deres opgaver.
Næh, det kræver GDPR artikel 6 ikke. Det kræver, at mindst ét af forholdene gør sig gældende, og vi behøver da bare at konstatere, at litra e) gør sig gældende, og det er mig bekendt mindst ét forhold. Offentlige myndigheder behøver ikke borgernes samtykke for at registrere deres oplysninger, dog så længe myndighederne overholder reglerne i GDPR om, hvilke oplysninger der må registreres, og hvordan de behandles.
Gud ved, om Jan Andersen overhovedet har læst nogen lovtekster, da han brugte tre år på at sætte sig ind i jura?
Til sidst påkalder Jan Andersen sig FN’s menneskerettighedserklærings artikel 1 og 6.
Artikel 1 siger:
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Der står, at alle mennesker er udstyret med fornuft og samvittighed. Enten så handler Jan Andersen imod FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder eller også, så er Jan Andersen slet ikke et menneske.
Artikel 6 siger:
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.
Hvis vi antager, at Jan Andersen er et menneske, handler han så ikke imod dette? Han erkender da ikke, at han har rettigheder og pligter efter loven? Han prøver da netop at sætte sig udover loven, men da staten sikkert overholder FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, så vil de anerkende Jan Andersen som et retssubjekt. Så klø på Jan Andersen, og anlæg sag mod staten!
Til sidst skriver Jan Andersen:
Dette er ikke oprør – det er afklaring.
Ikke protest – men position.
Jeg træder ikke ud af noget – jeg træder hjem i det, jeg altid har været: Fri.
Jan Andersen har helt ret i, at det hverken er et oprør eller en protest. Det er sådan set bare rent til grin, og det han sikkert vil være fri for, er nok den gæld, han er havnet i.
Udover, at det er meget tydeligt, at Jan Andersen intet kendskab har til jura, så er det voldsomt ironisk, at han faktisk prøver at umyndiggøre sig selv. Dermed ville hans handlefrihed i den grad blive begrænset. Måske skulle myndighederne overveje at umyndiggøre ham, så han kunne får en rigtig værge til at varetage sine interesser.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Pascal Bullan, Unsplash
