Konspirationsteoretikeren der troede, han var sandhedssøgende

Der er et Facebook-opslag, der i skrivende stund har 203 delinger. Det er skrevet af John Van de Weerd, der tilsyneladende er træt af at blive kaldt en tosset konspirationsteoretiker og sølvpapirshat, idiot og meget mere. Dette selvom han er det. Nu anvender jeg dog kun ordet “idiot”, når jeg rent faktisk mener, nogen er en idiot. I øvrigt har han vist skrevet sit navn forkert, da “van” normalt skrives med lille begyndelsesbogstav.

John Van de Weerd udtrykker sin utilfredshed med at blive kaldt en tosset konspirationsteoretiker og sølvpapirshat, idiot og meget mere i opslaget, der er skrevet den 26. september 2026:

John Van de Weerd den 26. september 2026: Alle jer der kaldt kaldt os konspirationsteoretikere, tosser, sølvpapirshat, idioter og meget mere. Har i selv søgt bare en smule på FN’s agenda 2030 som Danmark også har underskrevet? Agendaen betyder blandt mange ting,  digitale geografisk begrænsningerområder også kaldet 15 minutter områder/byer, altså digital område begrænsning og social co2/credit score af dig og din familie, børn og søskende. Måske I skulle bruge energien på selv at søge information om hvad der foregår og begynde at kalde os der har råbt op i flere år for sandheds søgere, fakta fortællere, medmenneske bekymrede osv. i stedet

Se opslag

Måske skulle man starte med at gøre John Van de Weerd, der jo er træt af at blive kaldt en tosset konspirationsteoretiker og sølvpapirshat, idiot og meget mere, opmærksom på, at “15-minuttersområder/-byer”, “områdebegrænsning”, “sandhedssøgere”, “faktafortællere” og “medmenneskebekymrede” alle er i et ord, men der er jo noget med tossede konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte og sammensatte ord.

John Van de Weerd, der jo er træt af at blive kaldt en tosset konspirationsteoretiker og sølvpapirshat, idiot og meget mere, stiller spørgsmålet, om vi har søgt bare en smule på FN’s Agenda 2030?

Ja da! Faktisk har jeg skrevet et blogindlæg med titlen Agenda 2030, og det indeholder også et link til en side, hvor man kan læse om, hvad Agenda 2030 går ud på og den faktiske tekst til Agenda 2030. Har John Van de Weerd mon læst den?

Teksten til Agenda 2030 indeholder intet om 15-minuttersområder/-byer, digital områdebegrænsning eller social CO2/credit score. Desuden vedhæfter John Van de Weerd, der jo er træt af at blive kaldt en tosset konspirationsteoretiker og sølvpapirshat, idiot og meget mere, en række skærmbilleder af et AI-svar, på spørgsmålet “Hvem af offentlige institutioner er med i agenda 20-30”. Det er alle offentlige institutioner involveret i, men hvad har det med at gøre, hvad Agenda 2030 går ud på? Tilsyneladende ved John Van de Weerd, der jo er træt af at blive kaldt en tosset konspirationsteoretiker og sølvpapirshat, idiot og meget mere, ikke, at Agenda 20 slet ikke eksisterer, og at Agenda 21 står for en global handlingsplan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, mens forsættelsen Agenda 2030 har en målsætning om at indføre FN’s 17 verdensmål.

Lad os se på nogle andre tossede konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte, idioter eller hvad man nu vil kalde dem:

Love Bear: det er alt sammen manipulation. ord spind. fuk dem allesammen. vi er private personer og vi skal IKKE følge deres evindelige bullshit. de vil kontrollere os fordi vi er arbejds kraften. det er volapyk og pladder, hele scenariet. eu og alle regeringer konspirere imod borgerne. fusk og svindel. føj for satan - John Van de Weerd svarer Love Bear: Private personer.....er vi ikke private mænd og kvinder. Personen er den fiktive betegnelse for dit cpr. nr. - Bente Dahl-Kristensen svarer Love Bear: nix du er statens ejendom, derfor du har et cpr nr. - Love Bear svarer Bente Dahl-Kristensen: nej det er jeg ikke, jeg tilhører mig selv. de kan give folk et nummer, det rager mig en høstblomst. staten er et system de ønsker at vi skal adlyde. de kan tage deres numre og putte dem skråt op. - Bente Dahl-Kristensen svarer Love Bear: vil du være et frit menneske så meld dig ud af systemet hvis du tør

Beklager kære venner. Et cpr-nr. peger blot på en bestemt person, og man skal overholde dansk lovgivning, hvis man opholder sig i Danmark. Det betyder ikke, at staten ejer nogen, men man kan ikke blot opføre sig som man vil, og nægte at overholde lovgivningen.

Jeg vil undlade at skrive, at der er noget med tossede konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte og sammensatte ord … Hov! Nu kom jeg til at skrive det alligevel.

Gudrun Meldgaard Pedersen: Agenda 2030 oversat :  https://www.facebook.com/share/p/18JUUrCX3y/? One world gowernment: https://www.facebook.com/share/p/1PupoxWUhS/? Formanden for WEF Klaus Scwap skriver i sin bog, The great reset : at 4 milliarder useless eaters skal dø : https://www.facebook.com/share/p/19iaGdtDzL/? FNs politik om seksualisering af børn : https://www.facebook.com/share/p/1FNgrzb4iq/? HUSK HELE REGERINGEN ER MEDLEM AF WEF......

Gudrun Meldgaard Pedersen er et præmieeksempel på en person, der ikke har læst noget som helst om Agenda 2030. Hun har blot sin information fra andre tossede konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte, idiot eller hvad man nu vil kalde dem.

Det første link er til denne illustration:

Konspirationsteoretisk oversættelse af FN's 17 Verdensmål

Det andet link er endnu et konspirationsteoretisk billede, mens det tredje link er dødt. Begrebet “useless eaters” stammer oprindeligt fra racehygiejne og Nazitysklands ideologi. Hverken udtrykket eller at der skal dø 4 milliarder, fremgår af Klaus Schwabs bog, The Great Reset, der handler om en bæredygtig og retfærdig global økonomi efter COVID-19-pandemien. Gudrun Meldgaard Pedersen har med garanti ikke læst bogen.

Det fjerde og sidste link er blot fra en anden konspirationsteoretiker, der kommer med udokumenterede påstande.

Annette Narimani (Annette Partisana): Folk er pisse lige glade! De har det jo trygt og godt i lille Danmark… kontrollen er ikke vigtig, for de lever i en illusion af, vi har demokrati. Bare mennesker hører, vi lever i et demokrati, så kan man indføre hvad som helst, for vi har jo selv været medbestemmende, tror de

Det er vist gået hen over hovedet på Annette Narimani, der kalder sig Annette Parmesana, eller noget i den retning, på Facebook, at den form for demokrati vi har, er repræsentativt demokrati. Vi har med andre ord, valgt en række personer til at tage beslutningerne for os. Jeg tror ikke, at nogen har den illusion, at vi er medbestemmende i alle beslutninger, men den politiker, parti eller regering der tager de forkerte, kommer til at stå til regnskab ved næste valg. Nogle bliver slet ikke valgt ind, som det f.eks. var tilfældet med Frihedslisten.

Jeg vil igen undlade at skrive, at der er noget med tossede konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte og sammensatte ord … Hov! Nu kom jeg alligevel til at skrive det igen.

John Van de Weerd vil ikke kaldes tosset konspirationsteoretiker og sølvpapirshat, idiot eller andet, men vil hellere kaldes sandhedssøger, faktafortæller, medmenneskebekymret osv., Jeg vil dog foreslå, at “osv.” står for tossede konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte. Om man så vil kalde konspirationsteoretikere for idioter eller andet, må jo så være op til ens temperament eller konspirationsteoretikeren, man har med at gøre. Jeg vil fortsat primært anvende konspirationsteoretiker om konspirationsteoretikere, som f.eks, John Van de Weerd, for det er jo det, de er.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: cottonbro studio, Pexels

Seneste indlæg

Del på sociale medier