Voksne hjerteproblemer som myokarditis

Jeg har ikke skrevet om denne konspirationsteoretiker før, skønt han i flere tilfælde har gjort sig bemærket. Hans navn er Torben Skaarup Malmos, og hvor langt ude han er, fremgår af et Facebook-opslag, han slog op den 24. september 2026. Ikke overraskende handler det om vacciner, hvor han bare fyrer de sædvanlige antivaxxer-påstande af:

Torben Skaarup Malmos den 24. september 2026: De fleste vælgere agere desværre  som en sekt, der blindt følger deres elskede guruer ud i afgrunden. Jo flere: løgne , tilfælde af korruption, afgifter , uetiske  tiltag der eksekveres fra politisk side, jo mere hårdnakket forsvarer deres vælgere dem. Det nye sorte: Turbokræft, ikke definerebare sygedomme , hudsygedomme, ødelage nervesystemer , børn og unge med  "voksne hjerteproblemer" - herunder Myokarditis med videre. Ambulancer med fuld udrykning der kører ud i en bizar høj frekvens , bedemandsforretninger der har gyldne tider. I tusindevis af forskningsresulater og velbegrundet skepsis underbygger at de EKSPERIMENTIELLE C-19 VACCINER efterlader mange døde og invaliderede i kølvandet på sig!! Mange vælgere benægter at de blev snydt af propgandaen med ordene : "Verdens Sikreste Vaccine" Men er de blot udstyret  med en flig af tankevirksomhed, så ved de godt, at de fælger lægnen og ikke sandheden. Bivirkninger er blevet den nye legitime aflivningstrend. Bivikrninger er lovlige og invalideres du eller dør,af bivikrninger, så det helt fint blandt danske vælgere. I morgen går Danmark i krig , og snart , står vælgeren stolte med deres afkom og sender dem afsted til fronten , hvor de også kan opleve "birvirkninger" - og vende retur i en trækasse .

Se opslag

Torben Skaarup Malmos sammenligning med en sekt, er temmelig selvmodsigende. Han skriver “de fleste”, hvilket ikke ligefrem er forenelig med en sekt, der netop er en gruppe, der har udskilt sig fra et større, etableret trossamfund. Det er egentlig konspirationsteoretikere, som Torben Skaarup Malmos, der et lille mindretal, der opfører sig som en sekt.

Men han skriver:

Venstre citationstegn  Jo flere: løgne , tilfælde af korruption, afgifter , uetiske tiltag der eksekveres fra politisk side, jo mere hårdnakket forsvarer deres vælgere dem.

Hvilke løgne, korruption og uetiske tiltag der eksekveres fra politisk side, uddyber Torben Skaarup Malmos ikke, men vi kan da slå en stor pæl igennem det, da Danmark figurerer som det mindst korrupte land i verden, og er nummer tre over de lykkeligste befolkninger. Det vidner om, at konspirationsteoretikernes usunde mistillid ikke er udbredt i den danske befolkning.

Torben Skaarup Malmos skriver videre:

Venstre citationstegn  Det nye sorte:
Turbokræft, ikke definerebare sygedomme , hudsygedomme, ødelage nervesystemer , børn og unge med “voksne hjerteproblemer” – herunder Myokarditis med videre.

Turbokræft er ikke en lægelig diagnose, faktisk er den fuldstændig ukendt i lægelige kredse, og er et begreb opfundet af antivaxxere.

Med “ikke definerbare sygdomme” mener Torben Skaarup Malmos nok medicinsk uforklarlige symptomer og funktionelle lidelser, men det har vi altid haft. Det er ikke noget nyt, men årsagen er bare flyttet.

Hududslæt er der givet erstatning for, men da der “kun” er 374 der har fået erstatning for bivirkninger efter covid-19-vaccinen, så er det nok temmelig begrænset, hvor udbredt det er.

Hvad er “ødelagte nervesystemer”? Måske tænker Torben Skaarup Malmos på Guillain Barré, men der ydes slet ikke erstatning længere efter mRNA-vaccination.

Så kommer perlen:

Venstre citationstegn  … børn og unge med “voksne hjerteproblemer” – herunder Myokarditis med videre.

Myokarditis er langt fra et voksent hjerteproblem, idet der er en klar overvægt blandt 16-30-årige, der får sygdommen. Det kan derfor ikke betegnes som “voksent hjerteproblem”, selvom dette står i citationstegn. Desuden er forløbet af myokarditis mildere efter vaccinen, ligesom risikoen for at få myokarditis er langt større, hvis man får det efter en virusinfektion. Hvad Torben Skaarup Malmos mener “med videre” er uvist.

At ambulancer skulle køre med bizar høj frekvens, eller at bedemandsforretninger skulle have gyldne tider, er så bare en af Torben Skaarup Malmos’ våde drømme. Det er en ren løgn.

Covid-19-vaccinen var ikke eksperimentel, da rekordagtige 36.000 personer deltog i forsøgene, inden den betingede markedsføringstilladelse blev givet. Faktisk er det den mest gennemtestede vaccine nogensinde.

Det er i øvrigt underligt, at Torben Skaarup Malmos ikke linker til bare et af de tusindvis af forskningsresultater, der har vist sammenhæng mellem vaccinerne og mange døde og invaliderede.

Det kan vist godt diskuteres, hvem der ikke har en flig af tankevirksomhed. Specielt hvis det kommer fra en person, der kun har to hjerneceller, der konstant støder sammen.

Han skriver, at “bivirkninger er blevet den nye legitime aflivningstrend”, men så er det underligt, at ikke flere dør.

Her flere dage efter, så må vi konstatere, at Danmark ikke er gået i krig, og der næppe er en egentlig front i en hybridkrig.

Kommentarsporet er begrænset, måske fordi det er gamle nyheder. Der er dog et par stykker, der er værd at nævne:

Thomas Bjerge Rasmussen: De fleste mennesker i Danmark er blevet zombier efter "den falske epidemi ". Og nu har staten fået dem til at køre i robotter som er overvåget,til og fra arbejde. I just dont get it ?

Thomas Bjerge Rasmussen påstår, at de fleste mennesker i Danmark er blevet zombier, og kører i robotter som er overvåget.

Egentlig imponerende, at han ikke påstår, de fleste mennesker er blevet NPC’er. Han skal vist læse op på konspirationsteoretikernes nye buzzudtryk.

Lene Bang: Coronas vidner elsker deres religion.

At corona eksisterer, og alvorligere varianter har eksisteret, bygger på evidens. Dette står i modsætning til religion og konspirationsteoretiske påstande, der ingen evidens har.

Jesper Seest Mogensen: ifl. McCullough, tror han ikke, at de såkaldte "vacciner" har reddet et eneste liv [Link til opslag på Peter A. McCulloughs Facebook-side]

Er det denne McCullough, der har spredt misinformation og konspirationsteorier om covid-19, dets behandling og mRNA-vaccinerne?

Ja, det er denne McCullough, hvilket Jesper Seest Mogensens link viser.

Torben Skaarup Malmos leverer et opslag, der er fyldt med vilde påstande. Påstande der imidlertid ikke er dokumenterede. Bare fordi Torben Skaarup Malmos siger det, gør det ikke rigtigt.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Mika Baumeister, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier