Trump-supporteren

Konspirationsteoretikeren og antivaxxeren, og det levende bevis på, at æblet ikke falder langt fra stammen, den uselvstændige Mai Manniche, har den 27. september 2026 skrevet et opslag:

Mai Manniche den 22. september 2026: Jeg er stolt af at være dansker – og jeg er satme også stolt af at være Trump-supporter. En mand der vitterligt gør, hvad han kan, for at gøre verden til et bedre sted [Hjerte-emoji] Tillykke til Danmark, Grønland og USA med den nye sikkerhedsaftale – underskrevet i dag i New York. Og tak til Trump [Stærkarm-emoji]

Se opslag

Mai Manniche skriver, at hun er stolt af at være dansker og satme også stolt af at være Trump-supporter. Hun er tydeligvis mere stolt af at være Trump-supporter. Imidlertid hører “stolt dansker” og “stolt Trump-supporter” ikke sammen i samme sætning. Faktisk hører det slet ikke sammen, hvis det kommer fra samme person.

I øjeblikket rasler Donald Trumps popularitet i USA ned, og i Danmark er opbakningen til Donald Trump næsten på nul. Og hvorfor er den det? Jo, det er fordi Donald Trump er verdens mest inkompetente, løgnagtige og korrupte præsident, og den værste præsident USA nogensinde har haft.

Det eneste Donald Trump tænker på, er at tjene penge på andres bekostning, at bygge og omdøbe ligegyldige ting eller at få sit navn på institutioner og bygninger. I mellemtiden lider amerikanerne under stærkt forøgede leveomkostninger. Det drejer sig både om forhøjede udgifter til bolig, dagligvarer og transport. Desuden har han enten helt fjernet adgang til “food stamps” og helbredsmæssige omkostninger eller stærkt nedsat disse samt skåret katastrofalt ned på alle offentlige udgifter. Herudover har han startet en håbløs krig i Mellemøsten, der driver priserne på olie op internationalt.

Så har han også sin egen private hær, ICE, der opfører sig som de vil. De skyder uskyldige amerikanske statsborgere eller personer på lovligt ophold, sender gud og hvermand i koncentrationslejre samt sender dem til de forkerte lande. Det har ført til, at mange farmere ikke kan få plukket deres frugter og grøntsager, da deres ansatte er blevet taget af ICE, og ingen amerikanere gider have de tidligere ansattes jobs.

Der er ikke noget at sige til, at USA er blevet et land, man ikke rejser til, så længe Donald Trump er præsident.

Trump er efter min mening en seksualforbryder, korrupt og psykopatisk galning. Og hvorfor vil han ikke offentliggøre de sidste millioner Epstein-filer?

Heldigvis er den slags mennesker nemme at manipulere, og det er netop, hvad det grønlandske og danske diplomati har gjort. De har formået at trække Donald Trump rundt i manegen, så han og hans ukritiske MAGA-tilhængere tror, at han har fået en sejr. Han har imidlertid ikke formået andet, end at bekræfte aftalen fra 1951 mellem Danmark og USA, og har kun fået ligegyldige indrømmelser.

Den netop indgåede sikkerhedsaftale mellem Grønland, Danmark og USA, kunne han have fået blot ved en telefonopringning, hvor han bad pænt. Dermed kunne alt det cirkus med ejerskab og overtagelse af Grønland, være undgået. Det eneste Donald Trump har opnået, er en yderlig isolering og afstandtagen til USA fra andre lande. Manden er jo fuldstændig til grin.

Hvis man støtter en mand som Donald Trump, så er man efter min mening direkte dum.

Som man kan se, så havde opslaget 825 kommentarer, da jeg tog skærmbilledet, men nu er der mere end 1,1 tusind. Nogle af dem er okay, men der er også en del, der er over stregen. Jeg læste hele hovedsporet, og fandt alle de positive tilkendegivelser:

Carsten Guldberg: Du har bare helt ret, tænk hvor vi kunne have været hvis mf ikke havde skabt sig og havde samarbejdet i stedet for. TAK PRESIDENT TRUMP

Jeg er stærkt i tvivl om, hvorvidt Carsten Guldberg er sarkastisk, men “TAK PRESIDENT TRUMP” taler for det modsatte.

Det var så ikke Mette Frederiksen, der skabte sig, men derimod Donald Trump. Han truede i lang tid med at overtage Grønland og ville ikke afvise at bruge militær magt. Dermed opførte han sig, som et forkælet barn.

Tine Jensen: Jeg er flov over at være dansker sådan som I taler til et menneske som har en anden mening end jer selv! I ved ikke hvad I taler om. Måske I skulle følge lidt med i hvad det egentlig er Trump laver for USA og hele verden for I udtaler jer. Jeres had til Trump er sygt.

Ja, der er nogle, der har et grimt sprog, men jeg vil anbefale Tine Jensen i at følge lidt med. Bare lidt, for så ville hun hurtigt finde ud af, at Donald Trump intet har gjort for USA og hele verden. Han har kun tænkt på sig selv og sine forretningsvenner.

Katrine Serup: Ikke mange her har fulgt med i hvad der egentlig er foregået. Hvorfor tror I at der er landet en aftale !? Har I forsøgt at sætte jer ind i hvad Danmark har forpligtet sig til længe før Trump blev valgt? Aftaler Danmark ikke har holdt. Jeg synes nærmere at det er jer som nedgøre opslaget, som bliver til grin.

Katrine Serup følger tilsyneladende heller ikke med. Hvilke aftaler har Danmark ikke holdt? Amerikanerne har selv lukket deres baser. Og hvad er det for en aftale, der er indgået? Det er en aftale der bekræfter aftalen fra 1951, uden at Grønland og Danmark har givet væsentlige indrømmelser. Grønland og Danmark har med andre ord, narret Donald Trump, og tag ikke fejl. Praktisk taget ingen, kan lide Donald Trump.

Det er vist mere Katrine Serup der er til grin.

Jacob Damsted: Sejt du tør stå frem [Stjerner i øjnene-smiley]

Mai Manniche skulle skamme sig ved at indrømme, at hun er Trump-supporter, og dermed en dum MAGA.

James Calleson: Griner, alle dem som hader dig pga du holder med Trump, nu elsker Trump, og deres store leder, Mette.. Skør verden efterhånden!

Jeg tvivler på, at alle hader Mai Manniche. Det er et stærkt ord. De fleste har nok blot lyst til at kaste op, og udtale, at hun er dum. Det er imponerende, at verden er blevet så skør, at personer som Mai Manniche og James Calleson eksisterer. Som tidligere nævnt, så kan praktisk taget ingen, lide Donald Trump, og James Calleson tror gudhjælpemig, at alle betragter Mette Frederiksen som den store leder. Måske skulle James Calleson sætte sig lidt ind i, hvordan forhandlingerne er foregået. Mette Frederiksen har ikke deltaget i dem. Det har Donald Trump i øvrigt heller ikke, men det afholder ham ikke i at tage æren for “sejren”.

Anja Kofoed: Det er skræmmende at læse alle de her had og nedgørende kommentarer. Måske ikke overraskende. Mindf..ked manipulerede og programmerede npc er. Det kræver fandme mod at gå mod strømmen

Anja Kofoed bruger konspirationsteoretikernes nye buzzudtryk “NPC” (Non-Player Character). Det vidner ikke om den store selvstændighed og kritisk tankegang. Det kræver så ikke mod at komme med Mai Manniches udtalelser, men derimod en god portion dumhed.

Kasper Hegelund: Sjovt som de røde lakajer kommer på banen her i tråden vi har ytringsfrihed i Danmark og det gælder sådan set bække veje uanset om det går mod jeres overbevisning i er så woke og påstå og gå ind for mangfoldighed [3 grine-smileys] det gælder så sjovt nok altid kun så længe det ligger inde for rammen af jeres naretiv i er så indoktrineret at det gør helt undt og se på . Og så bare lige inden en af jer sviner mig til som det eneste i kan i et komback at jeg skal lære og stave så er jeg ordblind så det er derfor. Lev medt det. [3 grine-smileys]. Ku være fedt vis en af jer faktisk ku komme med saglig modargumenter , men kommer nok ikke til og ske [2 grine-smileys]. Men hey prove me wrong,? [8 blandede-sejrs-emojis]

Tror Kasper Hegelund, at alle i kommentarsporet er røde lakajer? Han er sikkert så langt til højre, at alle partier, selv Borgernes Parti, er venstrefløjen. Hvis han vil se saglige modargumenter, så skulle han læse dette blogindlæg.

Personer som Kasper Hegelund er latterlige. At man kan være så blind, at man ikke kan se, at Donald Trump er inkompetent, løgnagtig, korrupt og direkte dum, så siger det meget om ens intelligens. Nogle af hans seneste bedrifter, er hans vanvittige tale i FN. Her pralede han af USA formåen, skønt han har kørt landet helt i bund. Han omdøbte – officielt – kunstig intelligens (Artificial Intelligence eller blot AI) til “Super Intelligence” eller blot “SI”, og regner tilsyneladende med, at det vil finde indpas alle steder i verden. Han opfordrede alle medlemmer af FN til at melde sig ud af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Måske er han bange for selv at blive stillet for den. Talen var så vanvittig, løgnagtig og latterlig, at man kun kunne grine.

En anden af Donald Trumps seneste bedrifter, er udelukkelsen af CNN, MS NOW og Politico fra Det Hvide Hus. En afgørelse som selv Fox News er imod. I går blev afgørelsen imidlertid ophævet af dommeren Timothy Kelly, der er indsat af Donald Trump, der forlangte at CNN, MS NOW og Politico øjeblikkelig får adgang igen. Vi er dog allerede vant til, at mange konspirationsteoretikere, ikke går ind for ytringsfrihed, og forsøger at lukke munden på alle, der siger dem imod. Tænk, at se det fra en amerikansk præsident. Hvis Barack Obama eller Joe Biden havde udelukket Fox News, sikke et ramaskrig, der ville have lydt fra republikanerne.

Jeg prøver så vidt muligt at holde politik ude af billedet, men lige når det kommer til en uduelig og konspiratorisk præsident som Donald Trump, så gør jeg gerne en undtagelse.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: charlesdeluvio, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier