Den tidligere dronning af QAnon, Rikke Louise Andersen, som jeg forleden skrev et blogindlæg om, har jo været væk fra den konspirationsteoretiske scene længe. Det kan man godt fornemme af et Facebook-opslag, hun slog op den 2. september 2026. Her præsenterer hun nemlig en gammel historie:
Hun kommer faktisk med flere gamle historier, men den jeg specielt tænker på, er naturligvis den om frøen. Den historie har jeg faktisk skrevet et blogindlæg om allerede den 15. februar 2024, hvor historien var meget brugt af konspirationsteoretikere.
Historien er en myte! En frø der kommer i kogende vand, vil dø øjeblikkeligt, mens en frø der kommer i vand, der langsomt varmes op, vil hoppe op, så snart vandet bliver for varmt.
Skønt det er en myte, og det faktisk forholder sig omvendt, er denne historie blevet brugt, som en metafor for at man udholder mere, hvis ændringer sker lidt ad gangen. Dette kalder de fleste, inklusive konspirationsteoretikere, imidlertid for salamimetoden i dag.
Rikke Louise Andersen overfører så denne metafor til 3-parts aftalen, hvor hun nok mener den nye gødskningslov, covid og epidemiloven. Jeg tvivler derfor på, om hun overhovedet ved, hvad historien egentlig betyder.
Hvis Rikke Louise Andersen ikke vil have rent drikkevand, og ikke vil have vores fjorde og have kvælstofforurenet, så alt liv dør ud, jamen så skal man da ikke gøre noget som helst.
Covid kom som et lyn fra en klar himmel, og hele verden lukkede ned næsten samtidig. Desuden er det for længst overstået. Historien har derfor ingen relevans for covid.
Vi har haft en epidemilov allerede før covid-19, og den nye er faktisk mere mild end den gamle, blandt andet fordi den nye ikke giver mulighed for tvangsvaccination. Historien har heller ikke her nogen relevans.
Hun blander det så også sammen med begrænsninger i vores mad, og total overvågning ved indførsel af digitalt id.
Indtil videre har ingen lagt begrænsninger i min mad, og vil næppe heller ikke komme til det i fremtiden. Faktisk taler man jo netop om at fjerne al moms på frugt og grønt samt halvere momsen på resten af fødevarerne. Desuden er der ingen, der overvåger mig på grund af min brug af MitID. Hun skulle da være mere bekymret over sit brug af sociale medier og sikkert mange andre platforme.
Til slut nævner hun lige frasen “You will own nothing and you will be happy” og skriver, at det stammer fra den “most evil” af dem alle. Her mener hun nok Ida Auken, der skrev essayet “Welcome to 2030. I own nothing, have no privacy, and life has never been better” i 2016. Essayet handler om en hypotetisk fremtidsby, hvor produkter er forvandlet til services, og folk lejer frem for at eje. Dette på et tidspunkt, hvor deleøkonomien var i stærk fremmarch. Det var faktisk World Economic Forum (WEF), der forvandlede det til udtrykket “You’ll own nothing. And you’ll be happy” i en video om fremtidige trends. Konspirationsteoretikerne aner imidlertid ikke, hvad det egentlig handler om.
Lad os se nogen kommentarer, for Rikke Louise Andersen forstår stadig at tiltrække nogen af de mest tossede:
Kadja Jalloh blander lige Agenda 2030 ind i det, hvilket giver mig en glimrende mulighed for at linke til mit sidste blogindlæg, der netop handler om, hvad Agenda 2030 er, og i høj grad handler om, hvad det ikke er.
Jette Lillgreen mener, at Ida Auken bliver sluppet løs på dem, hvilket må siges at være himmelråbende dumt.
Lad os tage den næste kommentar, der er rigtig tosset:
Vi må antage, at David Kosc kun spiser kød, for han skriver direkte, at grønt absolut ikke er sundt. Han mener tilsyneladende også, at vi har hungersnød, og at de overlevende skal spise det giftige grønne, laboratoriekød samt insekter. Hvad han så mener med “osv.”, ved jeg ikke.
Nu tror man måske ikke, det kan blive mere tosset, men det kan det:
Altså, onde aliens har taget menneskeskikkelse, men så skriver Jytte Kristensen “i menneskekroppen”. Ikke “menneskekroppe”, men “menneskekroppen”. Så er vi vel alle i virkeligheden “onde aliens”, der er i færd med at overtage Jorden og gøre os alle til slaver, hvis vi ikke tager os sammen. Men så skal de “onde aliens” jo tage sig sammen, og fortryde deres handlinger, hvorved de bliver til gode aliens.
Jytte Kristensens kommentar er på flere niveauer noget rent bavl.
Vi må bare konstatere, at konspirationsteoretikere er bange for alt nyt, og forvrænger alt nyt til tossede konspirationsteorier. Derudover har de en tendens til at hænge urokkeligt fast i fortiden.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Ladd Greene, Unsplash
Seneste indlæg
- Noas ark er fundet … igen!En nissehaderpræst og mange af hans følgere hopper på pseudovidenskab og rene svindleres påstande.
- KroningenEn konspirationsteoretiker stiller et spørgsmål, der kun kræver, at man sætter sig lidt ind i tingene. F.eks. kunne man jo blot google spørgsmålet.
- Tehandleren fra Bornholm: Endnu mere svampekoncentrat i teenTehandleren fra Bornholm er blevet krænket over et opslag, som Troels Lund Poulsen har slået op. Måske fordi tehandleren er konspirationsteoretiker.
- Konspirationsteoretikeren der troede, han var sandhedssøgendeEn konspirationsteoretiker vil hellere kaldes sandhedssøger, faktafortæller, medmenneskebekymret osv., hvad osv. så står for.
- Status over vælgererklæringer – 3. kvartal 2026Jeg har haft til vane at skrive de enkelte konspirationspartiers fremgang eller tilbagegang. Det er der egentlig ingen grund til, så denne gang har jeg fokuseret mere på de enkelte partier.
- Den underlige krammebamse slår atter igenKun 2 timer og 4 minutter efter jeg offentliggjorde et blogindlæg om ham, har en underlig krammebamse svaret.










