Aktindsigten

Antimyndighedsekstremistsympatitilkendegiveren Frank Ulrich har på sin Facebook-side, Statsstyret, den 18. august 2026 meddelt, at han nu har fået aktindsigt i sagen mod den russiske forbindelse og klynkerøv, Kent Ivan Nielsen, også kendt som “Den Ternede Skjorte (med de skøre knapper)” eller “Skakbrættet uden brikker at flytte rundt med”:

Frank Ulrich (Statsstyret) den 18. august 2026: Jeg har nu fået aktindsigt i Straffesagen mod Kent Nielsen. Det fremgår ret tydeligt fra domsudskriften, at Kent Nielsen kun er dømt efter Straffelovens §119a. Det betyder at den afgørelse om udsættelse af afsoning, som Kent Nielsen har modtaget fra Danmarks Fængsler ikke er korrekt, da hele grundlaget i den, er at Kent ikke kunne få udsættelse pga. han var dømt for trusler efter Straffelovens §119 og derfor havde en dom for personfarlig kriminalitet. Han er dog kun dømt efter 119a, hvilket ikke er personfarlig kriminalitet. Jeg har i den forbindelse kort kontaktet Danmarks Fængslers presseafdeling om afgørelsen. De har oplyst til mig, at de som udgangspunkt ikke udtaler som om borgernes forhold, men at Kent Nielsen er velkommen til at klage over afgørelsen. Problemet er bare, at Kent Nielsen modtag afgørelsen fra Danmarks Fængsler kun to arbejdsdage før han skulle afsone straffen. Derudover fremgår det tydeligt fra afgørelsen, at afgørelsen ikke kan påklages til højere myndighed, hvilket igen afskærer Kent Nilsen fra nogen rekurs. Det betyder at han er effektivt afskåret fra at kunne klage over en afgørelse, som er foretaget på et falsk grundlag. Jeg må ikke publicere domsudskrifter, men kun henvise til dem. Jeg har i stedet postet afgørelsen fra Danmarks Fængsler. Jeg har efterfølgende indsendt en række søgsmål om sagen til Danmarks Fængsler, som jeg forventer at publicere senere. #dkpol #dkmedier #retsstaten #lovbrud

Se opslag

Til opslaget er vedhæftet afgørelsen fra Danmarks Fængsler, som også er bragt i mit blogindlæg Ankeprocessen.

I blogindlægget gætter jeg på, at der skulle have stået “§ 119” i stedet for “§ 119a”. Efter at have nærlæst dokumentet og udsættelses- og benådningsvejledningen, så er dette et forkert gæt, da afsnittet tilsyneladende omhandler den nye dom. Lad os lige se på ordlyden i brevet:

Venstre citationstegn  På den ene side, ses din klient dømt for overtrædelse af straffelovens § 119a om trusler. Er man dømt for personfarlig kriminalitet, kan en ansøgning om udsættelse, som altovervejende hovedregel, ikke imødekommes. Det fremgår af udsættelses- og benådningsvejledningens pkt. 10 og pkt. 16.

Lad os lige se på udsættelses- og benådningsvejledningens pkt. 16:

Venstre citationstegn  Er den dømte i hovedforholdet i dommen straffet for en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 210, § 213, § 215, § 215 a, kapitel 24 (seksualforbrydelser), kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288 eller hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, kan en ansøgning om udsættelse som altovervejende hovedregel ikke imødekommes, medmindre ansøgningen skyldes vidtgående hensyn til den dømte af den art, som med betydelig vægt taler for udsættelse, jf. pkt. 14.

Den korrekte ordlyd af brevet burde altså være noget i nærheden af:

På den ene side, ses din klient dømt for overtrædelse af straffelovens § 119 a om chikane. Er man dømt for overtrædelse af § 119 a, kan en ansøgning om udsættelse, som altovervejende hovedregel, ikke imødekommes. Det fremgår af udsættelses- og benådningsvejledningens pkt. 16.

Det skal her bemærkes, at § 119 a ligger i intervallet §§ 119-121.

Lad os se, hvordan brevet fra Danmarks Fængsler fortsætter:

Venstre citationstegn  Det fremgår af din klients sagsakter, at han tidligere er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 om personfarlig kriminalitet, navnlig af Østre Landsrets dom af 14. august 2024. Er man dømt i gentagelsestilfælde, kan en ansøgning om udsættelse, som overvejende hovedregel, heller ikke imødekommes. Det fremgår af udsættelses- og benådningsvejledningens pkt. 10.

Det relevante i udsættelses- og benådningsvejledningens pkt. 10 kan trækkes sammen til:

Venstre citationstegn  Hensynet til retshåndhævelsen taler med særlig vægt imod udsættelse, … hvis den dømte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet … samt hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som må ligestilles hermed.

Brevet fra Danmarks Fængsler er som sådan ikke forkert. Hvis man først bliver dømt for trusler, og efterfølgende for chikane af den samme person, så kan det betragtes som et gentagelsestilfælde. Personligt havde jeg nok skrevet “ligeartet kriminalitet” eller “lignende kriminalitet” fremfor “gentagelsestilfælde”.

Konklusionen er altså, at Danmarks Fængslers afgørelse er korrekt, men brevet med afslaget er dårligt formuleret. Den omstændighed, at Kent Ivan Nielsen skulle være/er blevet far, er ikke grund nok til, at Danmarks Fængsler afviger fra afslaget.

Selvom afgørelsen er korrekt og foretaget på korrekt grundlag, men brevet med afslaget er dårligt formuleret, så fastholder Frank Ulrich, at afgørelsen er forkert. Jeg vil godt vædde med, at Frank Ulrich slet ikke har læst de relevante punkter i udsættelses- og benådningsvejledningen.

Lad os se nogle af kommentarerne:

Malue Montclairre: Fantastisk og meget afslørende arbejde du gør Statsstyret! - Frank Ulrich (Statsstyret) svarer Malue Montclairre: Jeg gør bare det, som den normale presse burde gøre.

den uldne dame, Malue Montclairre, der har hævdet, at Darwins teori blev modbevist af videnskaben for 30 år siden, at vaccinen havde dækket en persons krop med et panser af grafenoxid samt havde skabt en chip i personens hjerne, at det er videnskabeligt bevist med gematria, at guds navn er skrevet i vores DNA, og at coronavirus er computerkode, der er skabt gennem gain-of-function i et biologisk laboratorium, mener, at Frank Ulrich laver et afslørende arbejde.

Frank Ulrich mener så, at han bare gør det, som normale presse burde gøre. Altså at afsløre dårligt formulerede breve fra Danmarks Fængsler.

Patrick Granado Collado Mohr: Vi bliver sku nødt til at skrue bissen på over for disse mennesker! Er du venner eller i familie med den her slags mennesker skal de fremmedgøres, holdes uden for fællesskabet, hånes og til sidst afskæres helt fra kontakt. Disse mennesker kan kun lære det på den hårde måde!

Jeg tør godt vædde med, at Patrick Granado Collado Mohr er blevet fremmedgjort, holdt uden for fællesskabet, hånet og til sidst afskåret helt fra kontakt med familie og venner.

Jeg har lært en del af denne sag: Læs grundlaget for beslutningen, inden man tager stilling til noget. Hvad har Frank Ulrich lært? Ingenting! Skønt grundlaget for Danske Fængslers afgørelse om afslag på udsættelse er korrekt, så fastholder antimyndighedsekstremistsympatitilkendegiveren Frank Ulrich, at afgørelsen er truffet på et falsk grundlag. Alt sammen på grund af et dårligt formuleret brev, og at Frank Ulrich intet har undersøgt.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Hédi Benyounes, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier