Steen Christensen har den 10. august 2026 lavet et pløkåndsvagt opslag, der absolut viser, hvor dum han er. Han undersøger nemlig intet:
Nej, selvfølgelig var det ikke køerne, for dengang var der ingen køer, kun urokser. Under sidste istid, for der har været flere, levede uroksen i de sydlige og mellemste dele af Europa, Asien og det nordlige Afrika. Først da isen trak sig tilbage for ca. 10.000 år siden, indvandrede uroksen til Skandinavien. Samtidig blev de første urokser tæmmet i Mellemøsten. Der var altså ingen køer dengang, og slet ikke urokser i det omfang, som vi har køer i dag.
Det første patent på en bil blev taget i 1886 af Carl Benz. Dermed var der selvfølgelig heller ingen biler dengang for mere end 10.000 år siden.
CO2-indholdet i atmosfæren under istiderne lå på mellem 180 ppm (parts per million) og 200 ppm. I mellemistiderne, som vi ligger i nu, er C02-indholdet i atmosfæren normalt 280 ppm. I øjeblikket er CO2-inholdet over 420 ppm. Altså en stigning på mere end 50% i forhold til normalen. Da hverken ilt (O2) eller nitrogen (N2), som udgør 99% af atmosfæren, virker som drivhusgasser, er der altså sket en betydelig forøgelse af drivhusgasser. Isotopundersøgelser har også vist, at denne forøgelse stammer fra menneskelig aktivitet, såsom afbrænding af fossile brændstoffer samt fra kvægbrug
Da hverken køer, biler eller CO2 gjorde, at isen smeltede efter istiden, hvad gjorde så?
Svaret er Milankovitch-cyklerne. Dem har jeg tidligere beskrevet, men da klimabåtnakkerne intet forstår, så tager vi den engang til for prins Knud.
Milankovitch-cyklerne består af tre forskellige cykler:
- Jordens bane om Solen ændrer sig. Denne cyklus varer 95.800 år. I øjeblikket er Jordens bane om Solen næsten cirkulær.
- Jordens hældning ændrer sig, og svinger mellem 21,39 og 24,36 grader. Denne cyklus tager 41.000 år. I øjeblikket er Jordens hældning 23,45 grader.
- Den sidste er, at Jordens rotationsakse roterer. Denne cyklus tager 21.700 år. Om 10.850 år, er der således byttet rundt på årstiderne.
Disse cykler er grunden til, at vi har istider og mellemistider, da Solens indstråling ændres. Der er også forstærkende effekter ved istider. Is reflekterer mere sollys, hvorfor temperaturen også falder. CO2-indholdet i atmosfæren falder, primært fordi kolde have, kan optage mere CO2. Dermed falder temperaturen yderligere, altså en omvendt drivhuseffekt. De forstærkende effekter virker også den modsatte vej, når isen forsvinder.
Med det stigende indhold af CO2 i atmosfæren, er der imidlertid en mulighed for, at vi må aflyse den næste istid eller udsætte den.
Kommentarsporet er fyldt med ignoranter, men Christian Nørremark har delt et skærmbillede af opslaget (uden link, så han vil vist have noget af æren for at være dum), og her er en række gode kommentarer:
Briann Albrektsen svarer på en kommentar fra Michael Vindinge Sørensen, der netop forklarer om Milankovitch-cyklerne.
Jo, det hænger fint sammen med den videnskabelige evidens, der findes i dag. Under istiderne er indholdet af CO2 i atmosfæren mellem 180 ppm og 200 ppm, mens det burde være omkring 280 ppm i mellemistiderne. Selvfølgelig stiger CO2-indholdet i atmosfæren efter istiden er forbi, primært fordi koldt vand kan optage mere CO2 end varmt vand. Der er andre årsager, men dem kan man google sig til … hvis man da kan finde ud af at google.
Henrik Juul-Lauritzen spørger bare, om det kan blive mere plat, og Christian Nørremark svarer på hans kommentar. Det er mere plat, at Christian Nørremark skriver, at der har levet kameler i Grønland, for der er aldrig fundet nogen. Det er ikke første gang, at Christian Nørremark kommer med denne usande påstand. Sandheden er, at der i Canada, er fundet spor efter kamelernes kæmpe forfader, der var særligt tilpasset omgivelserne. Det skal også understreges, at fossilerne er ca. 3,5 mio. år gamle, og dengang var klimaet betydelig mildere. Området i Arktis var dækket af nåleskov og ikke is, men det er en bekræftelse på, at der stadig var forholdsvis koldt.
Vi må konstatere, at “klimatosserne” ved meget mere, og er i stand til at undersøge meget mere, om klimaet end klimabåtnakkerne.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Glennice Burns, Unsplash
