På det seneste harcelerer den gamle mand Kaj Verner over, at konspirationsteoretikerne bliver kaldt konspirationsteoretikere. Dette har han skrevet flere Facebook-opslag om. Det begynder med nedenstående opslag fra den 3. august 2026:
Til opslaget er et meme vedhæftet, der blot indeholder teksten fra opslaget, men også indeholder et billede af en konspirationsteoretiker fremstillet som en klovn:
Der er konsensus blandt psykiatere om, at konspiratorisk tankegang ikke er en sygdom, så at erklære konspirationsteoretikere for syge, er faktisk forkert. Ikke desto mindre er det den gængse opfattelse blandt normalt tænkende personer. At visse psykiske sygdomme øger risikoen for at man hælder imod konspirationsteorier, er imidlertid et faktum. Det gælder især sygdomme som paranoia og skizofreni, og det er mit personlige indtryk, at der er en større forekomst af disse lidelser blandt konspirationsteoretikere end blandt normalbefolkningen. Der er i hvert fald flere, jeg slet ikke skriver om, netop fordi jeg betragter dem som psykisk syge.
Personligt mener jeg, at konspiratorisk tankegang er nogle normale psykiske egenskaber hos mennesker, der er løbet løbsk. Man finder således prikker, der forbindes til hinanden, selvom der slet ingen forbindelse er. Desuden er det en almindelig forekommende menneskelig egenskab, at man finder på fantasifulde forklaringer på det, man ikke forstår. Der er mange forklaringer på, hvorfor mennesker finder på konspirationsteorier, og det vil blive et meget langt blogindlæg, hvis jeg skulle nævne dem alle. En af dem er imidlertid, at konspirationsteoretikere virker bange for, og ikke kan forholde sig til virkeligheden.
Derudover kan vi konstatere, at betegnelser som klovne, tosser, idioter og dumme er meget passende for de aktive konspirationsteoretikere. Det er trods alt mennesker, der fuldstændig har mistet kontakten til virkeligheden. Idiot vil jeg dog begrænse til nogle få, der ofte har racistiske tendenser.
Kaj Verners liste passer imidlertid ikke. Vi befinder os stadig på første trin, der hedder “Det passer ikke!”, for konspirationsteoretikerne har ikke fået ret i noget som helst. I virkeligheden benytter Kaj Verner bare den sædvanlige konspirationsteoretiske floskel om, at konspirationsteorier bliver til virkelighed om seks måneder. Det er imidlertid ikke tilfældet.
Det er bemærkelsesværdigt, at flere spørger om, hvad konspirationsteoretikerne har fået ret i, i kommentarsporet, men ingen kan svare på spørgsmålene.
Kaj Verner fortsætter kampagnen med et opslag, også fra den 3. august 2026:
Denne gang har han også lavet et meme over opslaget, men denne gang med uddybende tekst:
Konspirationsteoretikere er i et ord, men der er jo noget med konspirationsteoretikere og sammensatte ord.
Så det er en konspirationsteori at have konspirationsteorier om konspirationsteoretikere. Men vores “konspirationsteorier” bygger på evidens, hvilket konspirationsteoretikernes konspirationsteorier ikke gør.
Dernæst kommer den værste form af projektering, jeg nogensinde har set.
For det første, så griner vi stadig af jer, men resten er, som konspirationsteoretikerne opfører sig. De lukker ørerne og afviser alt uden argumenter eller dokumentation, de anvender ad hominem-argumenter, de blokerer alle der modsiger dem, de skaber frygt, gerne for “de onde de”, de prøver at lukke sider ned, der tilhører dem, der modsiger dem og de går ind for Nürnberg 2.0 og en folkelig domstol. At man retsforfølger personer, der overtræder loven, er blot naturligt.
Efter at have påstået, at vi normalt tænkende er konspirationsteoretikere, så påstår Kaj Verner, at han, og andre konspirationsteoretikere, er fritænkere.
Lad os lige se Den Danske Ordbogs definition af fritænker:
person der ikke anerkender nogen autoritet i religiøse eller filosofiske spørgsmål; person der ikke tror på Gud
De fleste konspirationsteoretikere er religiøse, og dermed er de ikke fritænkere.
Kaj Verner er imidlertid ateist, men han ikke blot tror, men han ved, at kongen bestemmer det hele, skønt det nemt kan udledes af grundlovens §§ 12 og 13, at kongen ikke har nogen magt. Så længe Kaj Verner mod bedre vidende “ved”, at kongen bestemmer det hele, så er Kaj Verner ikke en fritænker, men blot en konspirationsteoretiker.
Jeg vil aldrig kalde konspirationsteoretikere for andet end de er. En person der tror på konspirationsteorier, er pr. definition en konspirationsteoretiker.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Fernando Santander, Unsplash









