King Lui og normaliteten

Flat eath’eren (FE’eren) og ungjordskreationisten, Teis Lui Nielsen, også kendt som Meme-Nielsen eller King Lui, har lavet endnu et AI-opslag den 1. august 2026. Det er et ironisk opslag, hvor Teis Lui Nielsen skriver, at han er blevet normal. Det der er interessant ved dette opslag, er, at det beskriver, hvad en ærkekonspirationsteoretisk person som Teis Lui Nielsen mener, er normalt:

Teis Lui Nielsen den 1͏.͏ ͏a͏u͏g͏u͏s͏t͏ ͏2026: BREAKING: JEG TOG FEJL OM ALT – JEG ER ENDELIG BLEVET NORMAL! Jeg er blevet veganer. Jeg har købt en elbil. Jeg har taget min første vaccine. Jeg har meldt mig til min første klimademonstration. Jeg har også indset, at Biden var helt normal, frisk og knivskarp. 9/11 var selvfølgelig bare rigtige fly, der ramte bygningerne præcis som vist på fjernsynet. Hitler begik helt sikkert selvmord i bunkeren, og månelandingen var naturligvis 100 procent ægte – optaget helt uden mærkelige skygger, kabler eller problemer med stråling. Og ja… jeg tog også fejl om Jorden! Jorden er selvfølgelig en perfekt kugle, der svæver rundt i det uendelige rum, mens den drejer med 1.666 miles i timen, uden at vi kan mærke det, høre det eller se vandet flyve af. Det giver jo perfekt mening, når først man holder op med at stille spørgsmål. Jeg går nu også meget op i affaldssortering. Jeg vasker yoghurtbægre i varmt vand, piller etiketterne af glassene og bruger en halv liter opvaskemiddel for at redde klimaet. Fra nu af: Havremælk i kaffen. Insekter på tallerkenen. Elbil på kulstrøm. Mundbind alene i bilen. Fire vacciner om året. CO₂-afgift på grillen. Og fuld tillid til regeringen, medierne og faktatjekkerne. Næste uge limer jeg mig fast til motorvejen for at stoppe trafikken og redde miljøet. Rolig, folkens – Jeg er blevet helt rask nu. @fremhæv

Se opslag

Inden vi kaster os over opslaget, så er det nødvendigt, at vi definerer, hvad der er normalt. Vi benytter blot Den Danske Ordbogs definition:

Venstre citationstegn  som ikke afviger fra det dagligdags, det almindelige eller det som man må forvente

Nu da det er på plads, så lad os se på opslaget.

Teis Lui Nielsen skriver:

Venstre citationstegn  Jeg er blevet veganer.

Man vurderer, at ca. 2-3% af befolkningen er vegetarer, heraf ca. 1% veganere. Er det normalt at være veganer? … Nej!

Han skriver videre:

Venstre citationstegn  Jeg har købt en elbil.

Den er lidt sværere. Hvis man alligevel skal investere i en ny bil, så er det meget normalt at vælge en elbil, men det er ikke normalt at købe en elbil, hvis man ikke har planer om at investere i en ny bil.

Vi er nået til Teis Lui Nielsens tredje punkt:

Venstre citationstegn  Jeg har taget min første vaccine.

Er det normalt, at voksne mennesker bliver vaccineret på denne årstid? … Nej!

I efteråret er det imidlertid normalt for personer over 65 år at blive vaccineret, men det er unormalt, at voksne personer under 65 år bliver vaccineret, med mindre der er tale om vaccinationer i forbindelse med rejser.

Nu skriver Teis Lui Nielsen:

Venstre citationstegn  Jeg har meldt mig til min første klimademonstration.

Den største klimademonstration i 2019 havde mellem 60.000 og 70.000 deltagere, altså kun lidt over 1% af befolkningen. Er det så normalt at deltage i klimademonstrationer? … Nej!

Teis Lui Nielsen skriver, at han har indset, at Biden var helt normal, frisk og knivskarp. Biden var måske normal for sin alder, men hvis man synes han virkede frisk og knivskarp på det sidste, så er man lidt unormal. Ikke desto mindre havde han været at foretrække frem for den orange klovn, de har siddende nu.

Ved 9/11-terroraktionen var det rigtige fly, der ramte World Trade Center, hvilket fremgår af de videoer, som folk optog den dag. Det er også korrekt, at Hitler begik selvmord, og at månelandingerne har fundet sted. Der er dog ingen mærkelige skygger eller kabler, ligesom der ingen problemer var med stråling.

Jorden er ikke en perfekt kugle men en rotationsellipsoide, da den er let fladtrykt ved polerne. Den roterer med omkring 15 grader i timen, og den vandrette hastighed ved ækvator er 1.667 km/t (ikke miles i timen), der falder til 0 km/t ved polerne. Centrifugalkraften fra rotationen ved ækvator (ca. 0,034 N for et kg) er langt fra kraftig nok til at overvinde tyngdekraften (ca. 9,8 N for et kg), hvorfor vandet ikke flyver af.

I forbindelse med affaldssortering, så skyller jeg mine bægre og glas, men jeg piller ikke etiketterne af. Desuden anvender jeg slet ikke opvaskemiddel.

Herefter lister Teis Lui Nielsen en række ting op, han vil gøre fremover.

  • Havremælk i kaffen: Må siges at være unormalt, da kun få anvender dette.
  • Insekter på tallerkenen: Må siges at være unormalt, da kun få danskere spiser insekter.
  • Elbil på kulstrøm: Kulforbruget i Danmark er faldet drastisk, og der er kun et kraftværk tilbage i Danmark, der anvender kul. Det må derfor siges at være unormalt, at elbiler kører på kulstrøm.
  • Mundbind alene i bilen: Må siges at være unormalt, uanset hvad. Jeg har kun hørt det fra konspirationsteoretikere, men har aldrig selv observeret det.
  • Fire vacciner om året: Må siges at være unormalt, da ingen voksne mennesker får fire vacciner om året, hvis overhovedet nogen.
  • CO2-afgift på grillen: Må siges at være unormalt, da der ingen CO2-afgift er på at bruge grill.
  • Fuld tillid til regeringen, medierne og faktatjekkerne: Må siges at være unormalt, da de fleste har en sund skepsis overfor alle de nævnte.

Der kommer nu et lyspunkt, for Teis Lui Nielsen skriver, at han vil lime sig fast til motorvejen. Det må dog siges at være unormalt, uanset årsagen.

Efter denne gennemgang kan det konstateres, at Teis Lui Nielsens forsøg på at være normal, giver anledning til en højst unormal adfærd. Nu er hans opslag ironisk, men det viser med al tydelighed, at han ikke ved, hvad normal vil sige. Faktisk vil alle sige, at han var tosset, hvis han opførte sig sådan. Nu nøjes vi med at sige det om hans normale opførsel.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Bobby Mc Leod, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier