Ankeprocessen

Antimyndighedsekstremistsympatitilkendegiveren (jeg kan altså godt lide lange ord) Frank Ulrich har på sin Facebook-side, Statsstyret, skrevet et antimyndighedsekstremistsympatitilkendegivelsesopslag den 26. juli 2026, der er vedhæftet et tre sider langt brev fra Danmarks Fængsler til en advokat, der nok ikke er Klaus Petter Ewald, da han er i Grækenland:

Frank Ulrich (Statsstyret) den 26. juli 2026, del 1: Kent Nielsen er lige nu fængslet i en sag, som er i ankeproces til Højesteret. Jeg har modtaget den afgørelse, som Kent Nielsen har modtaget fra Danmarks Fængsler omkring udsættelsen af hans fængsling, og den er mildest talt fyldt med fejl. Afgørelsen handler om, hvorvidt Kent Nielsen skal have udsat sin fængsling. Det er ret tydeligt, at Danmarks Fængsler er klar over, at sagen er i ankeproces ved Højesteret, og at Kent Nielsen derfor ikke er endelig dømt endnu. Danmarks Fængsler har dog ikke modtaget et krav om opsættende virkning fra Procesbevillingsnævnet og skriver, at de ikke selv har kompetencen til at træffe den afgørelse. Danmarks Fængsler har dog heller ikke fundet det nødvendigt at oversende spørgsmålet om opsættende virkning til Procesbevillingsnævnet, som ellers er normal praksis efter forvaltningslovens § 7, stk. 2 (den såkaldte oversendelsespligt). Det skal hertil også bemærkes, hvornår Kent Nielsen og hans advokat har modtaget afgørelsen. Den er afsendt d. 17. juli. Kent Nielsen blev fængslet d. 22. juli, hvor der var en weekend imellem. Det betyder, at Danmarks Fængsler har givet Kent Nielsen 2 arbejdsdage til at indhente en afgørelse om opsættende virkning fra Procesbevillingsnævnet, hvilket normalt er praktisk umuligt og helt umuligt i en ferieperiode. Dette er dog ikke den eneste sagsbehandlingsfejl i afgørelsen. Afgørelsen lægger også til grund, at Kent Nielsen ikke kan få udsat sin fængsling, fordi han i sagen er blevet dømt for straf for personfarlig kriminalitet. Dette er baseret på en afgørelse om, at Kent Nielsen er dømt for ”trusler” efter straffelovens § 119 a. Problemet er bare, at straffelovens § 119 a ikke omhandler trusler, men chikane af offentligt ansatte, som ikke er personfarlig kriminalitet. Trusler mod offentligt ansatte er placeret under straffelovens § 119, ikke § 119 a. Hvis vi skal bruge Rigspolitiets egne ord om personfarlig kriminalitet, som omfatter bl.a. ”vold, voldtægt, drab, brandstiftelse, blufærdighedskrænkelse, røveri og trusler.” Kilde: https://anklagemyndigheden.dk/.../Afrapportering%20p%C3... Fredskrænkende chikane af offentlige ansatte efter straffelovens § 119 a, som at stille Magnus Heunicke kritiske spørgsmål og kalde ham for en “morder”, er ikke inden for denne kategori. Sidst er der ikke nogen konkret afvejning og proportionalitetsvurdering af, om Kents tilstedeværelse er nødvendig ved hans kones fødsel. At hans kone er til stede, er ikke grundlag nok. Forvaltningsretlig praksis kræver, at myndigheden foretager en konkret afvejning af, om det er proportionelt at fængsle Kent Nielsen.

Frank Ulrich (Statsstyret) den 26. juli 2026, del 2: Ligeledes har Danmarks Fængsler heller ikke undersøgt, om Kent Nielsens kone kan klare sig selv under og efter fødslen af deres fælles søn, eller om der er særlige behov hos det eksisterende barn. Begge vurderinger er derfor som udgangspunkt i strid med både forvaltningsloven og straffuldbyrdelsesloven, som begge kræver konkrete afvejninger. Dette fremgår også af vejledningen til straffuldbyrdelsesloven, som gør det tydeligt, at der skal foretages en konkret afvejning. Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9737 Det er derfor ret tydeligt, at Danmarks Fængsler som minimum har begået nogle ret graverende sagsbehandlingsfejl, som har haft betydning for afgørelsens udfald. Resultatet er dog det samme. Kent Nielsen er fængslet, uden at være endelig dømt. Jeg har kontaktet Danmarks Fængsler om sagen og de pågældende sagsbehandlingsfejl. Danmarks Fængsler har svaret følgende: ”Procesbevillingsnævnet kan tillade, at Landsrettens domme i straffesager kan ankes til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde taler for det. Det er Højesteret, der beslutter, om fuldbyrdelse af dommen skal udsættes. Det følger af retsplejelovens paragraf 932. Hvis Danmarks Fængsler modtager en dom til fuldbyrdelse, indkaldes borgeren til afsoning, hvis ikke der er truffet afgørelse om udsættelse. Hvis det ikke allerede fremgår, at borgeren eller dennes advokat har søgt om tillæggelse af opsættende virkning, mens ankesagen behandles, sender Danmarks Fængsler sagen videre til den rette myndighed eller vejleder om, hvordan borgeren eller advokaten selv kan søge om det. Hvis Danmarks Fængsler modtager henvendelser, der hører til andre myndigheder, oversendes disse som følge af forvaltningslovens paragraf 7. Danmarks Fængsler udtaler sig som udgangspunkt ikke om enkeltsager men bemærker, at afgørelse om afsoning træffes på baggrund af oplysninger, som sendes fra andre myndigheder vedrørende den pågældende dom, herunder Anklagemyndigheden. Det er ikke selve dommen eller den bestemmelse, en person er dømt efter, der afgør, om vedkommende kategoriseres som radikaliseret. Vurderingen sker altid konkret og individuelt og kan omfatte personer dømt for terrorrelateret eller anden politisk motiveret kriminalitet samt personer, der udviser en adfærd, som indikerer en konkret risiko for, at de vil påvirke andre til voldelig ekstremisme.” Jeg har valgt at følge op på hele spørgsmålet om radikalisering og ekstremisme, som også er ret interessant, og har derfor søgt aktindsigt i deres retningslinjer på området. Jeg har også fået en fuldmagt fra Kent Nielsen til at søge aktindsigt i hans sag og har derfor bedt om at få udleveret de akter, som er oversendt fra Landsretten. #dkpol #dkmedier #retssikkerhed #ytringsfrihed #censur #straf

Side 1 af 3 af Danmarks Fængslers afslag til Kent Ivan Nielsens advokat

Side 2 af 3 af Danmarks Fængslers afslag til Kent Ivan Nielsens advokat

Side 3 af 3 af Danmarks Fængslers afslag til Kent Ivan Nielsens advokat

Se opslag

Et eller andet sted, så kan jeg godt lide, når konspirationsteoretikere leger jurister. Det går galt hver gang. Lad os komme i gang med Frank Ulrichs opslag, og i stil med en læge, der har en ph.d., give det nogle ordentlige båtbåttere.

Han starter med at skrive, at den russiske forbindelse og klynkerøv, Kent Ivan Nielsen, også kendt som “Den Ternede Skjorte (med de skøre knapper)” eller “Skakbrættet uden brikker at flytte rundt med”, er fængslet i en sag, som er i ankeproces til Højesteret.

Båååt! En ankeproces er, når sagen er anket. I øjeblikket har man kun ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke til Højesteret.

Så skriver han, at brevet med afgørelsen fra Danmarks Fængsler er fyldt med fejl.

Båååttelåt! Jeg kan kun finde en fejl. Den vender vi tilbage til senere.

Så for helvede. Han skriver en helt linje uden fejl.

Han skriver nu, at Danmarks Fængsler ved, at der er en ankeproces ved Højesteret, hvorfor Kent Ivan Nielsen ikke er endelig dømt.

Båååtbåttelåt! Der er stadig ingen ankeproces.

Nu skriver han fa’me hele to linjer uden fejl.

Advokaten har bedt Danmarks Fængsler om, at afsoningen udsættes, da man har ansøgt procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke. Den kompetence ligger imidlertid hos ankeudvalget ved Højesteret. Danmarks Fængsler forsyner advokaten med nødvendige oplysninger til at kontakte ankeudvalget.

Frank Ulrich skriver videre, at Danmarks Fængsler burde have videresendt spørgsmålet om opsættende virkning videre i henhold til forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Båååtbåtbåttelåt! Lad os starte med, at se forvaltningslovens § 7, stk. 2:

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Det er rigtigt! Der står, at hvis en forvaltningsmyndighed modtager en skriftlig henvendelse, som ligger uden for dens område, så skal den videresendes til rette myndighed … Men der står også “så vidt muligt”.

I sin anmodning om opsættende virkning, har advokaten anført to grunde. Den ene er, at man har ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke til Højesteret, den anden er, at Kent Ivan Nielsen skal være far under afsoningen. Den sidste grund ligger indenfor Danmarks Fængslers kompetenceområde, og det er den de tager stilling til. Danmarks Fængsler kan udmærket have skønnet, at det derfor ikke var muligt at videresende anmodningen.

Frank Ulrich skriver nu noget om datoerne det forskellige er sendt og modtaget … Hvad skal man skrive til det? Burde advokaten ikke have tænkt på ansøgning om opsættende virkning til ankeudvalget ved Højesteret, da han ansøgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke til Højesteret? Klaus Petter Ewald har møderet for Højesteret, så han kender vel proceduren.

Så skriver Frank Ulrich, at det ikke er den eneste sagsbehandlingsfejl, og at Danmarks Fængsler giver afslaget med begrundelsen, at Kent Ivan Nielsen tidligere har begået personfarlig kriminalitet.

Båtbåttelåtbåtbåååt! Der er ikke begået sagsbehandlerfejl i sagen tidligere. Jeg kan højst få øje på nogle advokatfejl. Frank Ulrichs næste tre afsnit omhandler den personfarlige kriminalitet.

Hvis man kigger på side 2, afsnit 2 i afsnittet “Begrundelse” i Danmarks Fængslers afslag, så skriver de “§ 119a om trusler”. Det er en meget mærkelig måde at skrive “§ 119 a” på, fordi man normalt har mellemrum mellem “119” og “a”. Mit gæt er, at der har stået “§ 119 a”, men da man har ville slette a’et, så har man kun fået slettet mellemrummet. Der er under alle omstændigheder tale om en skrivefejl, og det er den eneste fejl jeg kan se i brevet.

Kent Ivan Nielsen blev i sin tid idømt 50 dages ubetinget fængsel for trusler mod Magnus Heunicke efter § 119, og der kan jeg ikke undgå at bemærke, at Frank Ulrich skriver:

Hvis vi skal bruge Rigspolitiets egne ord om personfarlig kriminalitet, som omfatter bl.a. “vold, voldtægt, drab, brandstiftelse, blufærdighedskrænkelse, røveri og trusler.”

Jamen, lad os dog bare bruge Rigspolitiets egne ord, for hvad er det, der står til sidst? … Står der “trusler”?

Herefter blander Frank Ulrich den tidligere sag, sammen med den nuværende.

Båååtbåtbåttelåtbåtbiumbåååt!

Resten af Frank Ulrichs lange skriv er egentlig ligegyldig, da Kent Ivan Nielsen tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, men han skriver igen: “Kent Nielsen er fængslet, uden at være endelig dømt.”

Nej, han er ej, for sagen er ikke anket, og advokaten har kvajet sig, ved ikke at ansøge ankeudvalget ved Højesteret om opsættende virkning for afsoningen. Jeg skrev allerede den 11. juli 2026, at en ansøgning til Procesbevillingsnævnet ikke automatisk har opsættende virkning.

Båååååååååååååååååååååååååååååååååååååååt!

Som jeg tidligere har skrevet, så går det altid galt, når konspirationsteoretikerne skal lege jurister. Det gjorde det så også denne gang. Mon ikke Frank Ulrich skulle holde sig til computere.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Hédi Benyounes, Unsplash