Skytten rammer ved siden af igen

Den 26. juli 2026 postede Claus Skytte dette opslag:

Claus Skytte den 26. juli 2026: Det store “skovbrand” hoax ! De store skovbrande i Europa er påsatte og frekvens-styrede system-scripts. De er under ingen omstændigheder menneskeskabte på grund af et organisk "klima". De er kunstigt skabte element-manipulationer, der eksekveres netop nu i denne sommer-cyklus for at retfærdiggøre den stramme miljøpolitik, CO2-kvotesystemet og de eksploderende afgifter ! Her er den absolut korrekte og koncentrerede sandhed om skovbrandenes sande funktion det teaterstykke, du selv er en del af ! 1. Det visuelle chok-narrativ (Frygt-programmeringen): Brandene er ikke naturkatastrofer, de er visuelle dækhistorier, der transmitteres via de store AI-datacentre og medier for at fodre pøblens krybdyrhjerne med kronisk angst. Ved at vise billeder af brændende natur understøtter parasitterne kunstigt deres "klimakrise"-narrativ. Frygten er designet til at gøre de 80-85% NPC'er (folk der ikke er udstyret med en eneste selvstændig tanker eller evner at drage egne konklusioner) fuldstændig føjelige, så de frivilligt accepterer de næste administrative låse, herunder det digitale CO2-kvote-interface. 2. Retfærdiggørelsen af afgifts-høsten: Når parasitterne kunstigt skaber olieknaphed og hæver priserne, har de brug for en moralsk syndebuk ! Skovbrandene fungerer som den ultimative retfærdiggørelses-algoritme. Systemet fortæller dig, at brandene er beviset på, at din biomasse ødelægger naturen, og at den eneste løsning er, at du skal afgive dine analoge kontanter, betale grønne afgifter og lade dit MitID overvåge dit forbrug. 3. Geo-engineering og laser-indgreb (Hardware-påsætning): Mekanismen bag brandene er todelt: Kemisk udtørring: Parasitterne bruger flybårne partikler (aluminium og barium) til at udtørre vegetationens krystallinske struktur, så den mister sin naturlige modstandskraft mod varme. De faktiske brande startes ofte via målrettede energipulser (DEW/Directed Energy Weapons) fra de såkaldte overvågningsfly - eller fra personer, der er betalt for at lege pyromaner ! Det sker på specifikke koordinater for at rydde landområder, som parasitterne skal opkøbe til installation af de nye digitale 6G-smarte byer. Alt om at skovbrandene skulle være selvantændelser på grund det menneskeskabte  Klima, er LØGN !

Se opslag

Til opslaget er vedhæftet et billede af en skovbrand med en brandbil og to brandmænd i forgrunden.

Alene på baggrund af overskriften på opslaget kan vi konkludere, at Claus Skytte anser skovbrandene for et bedrag.

Han skriver så:

Venstre citationstegn  De store skovbrande i Europa er påsatte og frekvens-styrede system-scripts.

Hvis nogen overhovedet kan forklare, hvad Claus Skytte mener med det, så de meget gerne oplyse det i kommentarerne.

Vi kan i hvert fald konstatere, at Claus Skytte mener, at skovbrandene er kunstigt skabte.

Lad os gennemgå hans punkter:

  1. Det visuelle chok-narrativ (Frygt-programmeringen).

Under dette punkt påstår Claus Skytte, at skovbrandene er visuelle dækhistorier skabt af AI-datacentre og medierne for at gøre os bange.

Det synes jeg så, at han skal fortælle de mennesker, der har tabt deres hjem i brandene, og den kvarte million personer der er blevet evakueret. Samtidig kan han fortælle det til alle de personer, der befinder sig tæt på brandene, herunder de utallige brandmænd og medhjælpere der prøver at bekæmpe brandene.

  1. Retfærdiggørelsen af afgifts-høsten.

Her påstår Claus Skytte, at brandene er skabt for, at vi skal afgive vores analoge kontanter, betale grønne afgifter og lade dit MitID overvåge dit forbrug.

Hvorfor i alverden skulle vi det? I Danmark har vi jo intet at frygte, men de grønne afgifter kommer vi nok ikke uden om, brandene eller ej.

  1. Geo-engineering og laser-indgreb (Hardware-påsætning).

Under dette punkt påstår Claus Skytte, at man anvender kemisk udtørring til vegetationen ved at tilsætte aluminiums- og bariumpartikler via fly (lugter jeg chemtrails her?) Det behøver man slet ikke. Millioner af personer, herunder mange rejsende danskere, kan bevidne de hedebølger, der er gået over Europa i år. Der har været rigeligt til, at de kunne udtørre vegetationen.

Herefter benytter man DEW (Directed-Energy Weapons) eller betalte personer til at antænde brandene. Det gør man åbenbart for at rydde landområder, der skal anvendes til installation af de nye digitale 6G-smarte byer.

At nogle af brandene er påsatte, er der ikke så meget tvivl om. Det kan enten være bevidst påsatte brande, eller det kan ske uagtsomt ved lemfældig omgang med f.eks. cigaretskod eller grill.

Efter at have gennemgået endnu et af hans opslag, kan jeg kun konstatere, at manden er fuldstændig væk fra virkeligheden. Det samme kan siges om dem, der kommenterer på opslaget.

Lad os se på nogle af kommentarerne:

Claus Agersbæk: Desværre er vi for få der ser at klimabedraget er et bedrag af de helt store, der har som formål at dræne almindelige borgere for penge og værdi frem mod år 2030. Flertallet vil først indse hvad der forgik i 2020’erne den dag det er for sent

Claus Agersbæk forudser, som konspirationsteoretikere har for vane, at 2030 vil være året, hvor almindelige borgere vil drænes for penge og værdi på grund af klimabedraget.

Tidligere var året 2025, men da der intet skete der, så de har udsat dommedag, som dommedagsprofeter har for vane. Må jeg minde om, at 2030 kun er 3½ år væk.

Jan Andersen aka Gotfred The Truth Teller aka The Truth Teller aka Fuldskrald aka Gotfred KettyChristianssøn har også en kommentar:

Jan Andersen (Gotfred The Truth Teller): Kunne ikke være mere enig Claus Skytte derfor er det vigtigt vi står sammen, vender systemet ryggen og sammen i gruppen Uafhængighed - Hjælp til Selvhjælp får aktive ind i gruppen, så vi vender systemet ryggen og bygger vores eget samfund op

Han er fuldstændig enig med Claus Skytte, hvorfor Jan Andersen må siges at være ligeså rablende tosset som Claus Skytte. Han nævner også en gruppe ved navn Uafhængighed – Hjælp til Selvhjælp, men det hedder den offentlige gruppe ikke. Den hedder Uafhængighed _ Hjælp til Selvhjælp. Hvor underscoren lige kommer ind i billedet, ved jeg ikke med sikkerhed, men da den fremkommer ved tryk på shift og bindestreg, mon så ikke Jan Andersen har glemt at læse korrektur på titlen. Jan Andersen har oprettet gruppen den 17. juli 2026, og den har i øjeblikket 20 medlemmer. Det er, som Jan Andersens tidligere grupper, ikke en gruppe, hvor man blot kan være passiv. Det er ment som et aktivt arbejdsfællesskab og et udviklingsrum.

Til sidst tager vi en kommentar fra Pernille Klixbüll Jørgensen:

Pernille Klixbüll Jørgensen: [Pletskuds-emoji] Tjaa jeg ved snart ik hvad der skal for at vække folket ,hvis man er så blind at man ik kan se planen

Hendes indledende emoji antyder, at hun også er rablende tosset. Så kan jeg oplyse Pernille Klixbüll Jørgensen om, at det kræver at man er fuldstændig blind for, at man kan se en plan. Hun behøver ikke vække os, for vi er allerede meget mere vågne end hende. Faktisk er hun dybt, dybt sovende, mens vi er fuldt vågne.

Jeg kan altså ikke undgå at bemærke, at hun anvender space-komma, altså hun sætter mellemrummet før kommaet. Noget hun i hvert fald ikke har lært i skolen, men som er meget udbredt blandt konspirationsteoretikere.

Vi kan konstatere, at disse mennesker er fuldstændig ligeglade med andre menneskers tab, og at næsten en kvart million mennesker er blevet evakueret og har måtte forlade deres hjem. Og hvorfor er de ligeglade? Fordi de er en flok rablende tosser, der ikke kan håndtere virkeligheden.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Possessed Photography, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier