Flat eath’eren (FE’eren) og ungjordskreationisten, Teis Lui Nielsen, også kendt som Meme-Nielsen eller King Lui, har den 10. juli 2026 lavet et opslag, der slet ikke handler om flad jord, men derimod om evolution:
De to videoer som Teis Lui Nielsen vedhæfter, nægter jeg simpelthen at bringe. Begge videoer er lavet af Ray Comfort, der er en af de største løgnere og mest uærlige personer, jeg er stødt på. Ray Comfort har jeg nævnt tidligere, da han også er kendt fra bananargumentet. Hvis man vil forstå min afsky for Ray Comfort, så se denne video fra Forrest Valkai:
Evolutionen er virkelig kompliceret, så den kendsgerning at Teis Lui Nielsen ikke forstår den, kan ikke skabe undren. Teis Lui Nielsens AI-tekst er som sædvanligt fyldt med fyldord, så lad os gå direkte til essensen.
Det første spørgsmål i opslaget er:
Hvad er det bedste konkrete bevis?
Nu taler man ikke om bevis indenfor videnskab, men om evidens. Evidensen for evolutionen er imidlertid så overvældende, at evolutionsteorien betragtes som et faktum.
Der er to ting, der særligt falder i øjnene, når vi taler om evolutionsteorien.
Den første er de millioner af fossiler man har fundet. Mange af dem viser, at de enkelte arter har gennemgået en udvikling, men der er noget særligt bemærkelsesværdigt ved fossilerne. Der er meget få nulevende arter blandt fossilerne. Dels er mange af fossilerne så gamle, at kun få nulevende arter har nået at fossilere, dels eksisterer der noget sådant som levende fossiler, der har levet uændret i millioner af år. Det gælder f.eks. dolkhaler, der har eksisteret i hundreder af millioner år. Ellers er de fleste fossiler af uddøde arter. De er enten uddøde fordi, at de ikke kunne overleve, eller fordi de har udviklet sig til nye arter.
Den anden ting er genetik. Alle analyser viser, at alle levende organismer, er i familie. Vi er altså i familie med en gulerod, som vi har fælles forfædre med. Det er naturligvis meget langt ude vi er i familie med en gulerod, og også meget lang tid siden, at vi havde fælles forfædre, men genetikken viser, at alle levende organismer har fælles ophav.
Det næste spørgsmål i Teis Lui Nielsens opslag er:
Og hvad sker der?
Jeg går ud fra, at dette spørgsmål går på videoerne, og de svar som folk giver, som er oplistet i Teis Lui Nielsens opslag. De svar er imidlertid en del af den uærlige Ray Comforts manipulation. Han har klippet videoerne, så de viser det, han vil have.
Men et af de svar, som står i Teis Lui Nielsens opslag, er:
De blander tilpasning sammen med evolution.
Tilpasning kaldes også for adaptation indenfor biologien, og er netop en central del af evolutionen.
Groft sagt, så kan evolution inddeles i tre dele:
- Mutation
- Naturlig udvælgelse
- Adaptation
Vi bliver konstant bombarderet af kosmisk stråling, og her kan vi forestille os, at noget af denne stråling bevirker en mutation i vores DNA. Denne mutation kan enten bevirke fordele, ulemper eller er ligegyldig. Mutationen er naturligvis helt tilfældig, men her træder den naturlige udvælgelse ind, og den er langt fra tilfældig. Hvis mutationen medfører større overlevelseschancer og øger mulighederne for at formere sig, så vil der være stor chance for, at mutationen bliver videregivet til fremtidige generationer. Det skal understreges, at der er flere måder, en mutation kan opstå. F.eks. en fejl i kopiering af DNA’et. Shit happens!
Adaptation betyder som skrevet tilpasning. Det kan være tilpasning af struktur, funktion eller adfærd. Et glimrende eksempel på adaptation er blindtarmen. I dag virker det som lager for tarmbakterier, men oprindeligt var den større, og spillede en vigtig rolle i fordøjelsen af rå og grov planteføde. Efterhånden som kosten forandrede sig, så skrumpede blindtarmen ind, og gav den dens nuværende funktion. Et andet eksempel på adaptation er pandaen. Pandaen er en bjørn, og bjørne spiser kød. Det vil sige, at pandaen oprindeligt spiste kød, men har i dag ændret kosten til udelukkende at bestå af bambus.
Så adaptation (tilpasning) har i den grad noget med evolutionen at gøre.
Teis Lui Nielsens opslag indeholder følgende sætning:
For evolution bliver solgt som noget, der er 100% bevist, afsluttet og ikke må diskuteres.
Evolutionen bliver konstant diskuteret, så det er noget sludder. Evolutionsteorien er langt fra afsluttet, så det er mere sludder. Endelig så er der intet 100% bevist indenfor videnskaben, men evidensen for evolutionsteorien er så overvældende, at den betragtes som et faktum. Hvis den skal modbevises, så kræver det meget mere end noget, der står i en gammel bog.
Det næste spørgsmål i Teis Lui Nielsens opslag:
**Har vi nogensinde observeret én slags organisme blive til en helt anden slags?**
Det er et rigtigt Kent Hovind-argument. Kør får køer og hunde får hunde. Desuden undres jeg over ordet “slags”. På engelsk benytter man gerne ordet “kind”, men hvad der præcist ligger i ordet, står hen i det uvisse. Sandsynligvis stammer det fra Biblen. Jeg vil i det følgende antage, at det betydet “art”.
Nej, ingen har set det, for det foregår over tusinder af år. Men ligesom politiet ikke behøver at se mordet for at opklare det, så behøver man ikke se nye arter opstå, for at vide det er sket. Man kigger på den foreliggende evidens. Det er sikkert sort snak for Teis Lui Nielsen, der tror på Gud og Biblen uden skyggen af evidens.
Det næste spørgsmål:
Hvor kommer informationen i DNA fra?
Baserne A, T, C og G!
Næste spørgsmål:
Hvordan opstår liv fra ikke-liv?
Livets oprindelse (abiogenese) har intet med evolution at gøre. Evolution handler kun om livets udvikling.
Næste:
Hvordan forklarer man bevidsthed, moral, køn, øjne, vinger og kompleksitet uden design?
Evolution! Hvilken designer ville i øvrigt designe Teis Lui Nielsen?
Sidste:
Hvorfor bliver kritik mødt med latter i stedet for klare svar?
Kritik og spørgsmål er altid velkomne, men en total afvisning af evolutionsteorien er ligeså latterlig som at tro, at Jorden er flad.
Allersidste:
Hvis evolution er så stensikkert, hvorfor fejler så mange, når de bliver bedt om at forklare det simpelt?
Fordi det er ret kompliceret, og Teis Lui Nielsen ville alligevel aldrig forstå det.
Der ligger ufattelig meget mere i evolution end jeg har skrevet her. Det er derfor, at vi har eksperter, der ved meget mere om det end almindelige mennesker. En ting er dog sikkert. Hvis man totalt afviser evolutionen, så er det videnskabsbenægtelse, ofte bevirket af uvidenhed, dumhed eller blinde og ukritiske forestillinger om en skabelse, der aldrig har fundet sted.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Bobby Mc Leod, Unsplash






