Flat eath’eren (FE’eren) og ungjordskreationisten, Teis Lui Nielsen, også kendt som Meme-Nielsen eller King Lui, fortsætter sine AI-tekster og -memer. Den 7. juli 2026 lavede han dette opslag:
Overskriften på Teis Lui Nielsens opslag er lidt underlig. Hvorfor skulle jeg dog forklare, hvorfor tyngdekraften ikke findes?
Never mind! Teis Lui Nielsen har en række punkter, hvoraf det første lyder:
Dugdråber hænger fast under blade.
Det punkt skriver han lidt om efter samtlige punkter, og han undrer sig over, hvorfor tyngdekraften ikke kan trække vanddråber af et græsstrå, men godt kan holde havene fast på en “spinnende kugle”. En rotation på 24 timer kalder jeg nu ikke at spinne.
Teis Lui Nielsen tror jo ikke på tyngdekraften, men tror, at tingene falder ned, fordi de er tungere end luft. Hvad er det ved den forestilling, der gør, at dugdråber hænger fast under blade?
Lad os se på svaret:
Dugdråberne hænger fast i en kombination af kohæsion og adhæsion. Kohæsion kender vi også som overfladespænding, der er den kraft vandmolekylerne holdes sammen ved. Adhæsion er den kraft der holder vandmolekyler fast i andre molekyler. Her spiller bladets overflade en betydelig rolle.
Så længe kraften fra kohæsionen og adhæsionen overstiger tyngdekraften, så bliver dugdråben hængende.
Da kraften fra kohæsionen og adhæsionen er meget svær at beregne, så lad os lige se på, hvor meget tyngdekraften egentlig trækker i en vanddråbe.
Den almindelige formel for kraften er:
F = m · a
Hvor F er kraften i Newton (N), m er massen i kg og a er accelerationen, der i dette tilfælde er tyngdeaccelerationen på ca. 9,8 m/s2.
Hvis vi tager en almindelig vanddråbe, så vejer den ca. 0,05 g, hvilket svarer til 0,00005 kg. Så er det bare at gange ud: 0, 00005 kg · 9,8 m/s2 = 0,00049 N. Til sammenligning vejer en kubikmeter havvand 1.026 kg, hvorved kraften fra tyngdekraften er 10.055 N, altså 20.520.000 gange så meget.
Det næste punkt lyder:
Balloner stiger op.
Hvis jeg tømmer en pose balloner, så falder de ned. Hvis jeg puster en ballon op, og binder knude på den, så falder den også ned.
Det er nok ikke den slags balloner Teis Lui Nielsen tænker på, så lad os se på det.
Hvis man f.eks. slipper en heliumfyldt ballon, så stiger den ganske rigtig til vejrs. Det skyldes at luften trykker mere på ballonen forneden, end den gør foroven. Det kaldes også opdrift, og den kan beregnes efter Arkimedes lov, der lyder:
Fop = ρ · V · g
Hvor Fop er opdriften, ρ er væskens eller gassens massefylde (kg/m3), og nu kommer det spændende for g er tyngdeaccelerationen på ca. 9,8 m/s2. Det betyder, at uden tyngdekraft, ingen flyvende ballon.
Vi tager det næste punkt:
Væsker lægger sig efter tæthed.
Vi må gå ud fra, at der med “tæthed” menes “massefylde”.
Men hvad med f.eks. alkohol og vand? De kan da godt blandes, og alkohol har lavere massefylde end vand. Hvis væskerne ikke er blandbare, så gælder samme princip som ovenstående.
Næste punkt:
Tunge ting synker.
Ja! Og lette flyder. Også her gælder Arkimedes lov.
Næste:
Fly flyver vandret.
Det gør de faktisk ikke. De har næsen lidt i vejret (1-3 grader) når de flyver. Desuden følger flyet blot tyngdekraften, der hele tiden peger mod centrum af den runde jord. Desuden gør en konstant motorkraft, at flyet holder samme højde.
Næste:
Skibe sejler vandret.
Med mindre der er bølgegang, så ja! Altså bortset fra Titanic, der endte med at sejle lodret.
Næste:
Din drink bliver i glasset.
Indtil jeg har drukket den.
Næste:
Havet søger niveau.
Det niveau kunne passende være havets overflade, idet det dog tager højde for tidevandet. Glemte jeg at skrive, at havets overflade ligger vinkelret på retningen mod den runde jords centrum?
Hvordan forklarer FE’erne i øvrigt tidevand?
Næste … Nå for fanden! Der er ikke flere dumme punkter.
Det vi faktisk har set, er virkninger af tyngdekraften.
Teis Lui Nielsen skriver imidlertid, at det tunge går ned, og det lette går op. Betyder det, at hvis man har et kilo jern og et halvt kilo bly, så går jernet ned, mens blyet går op?
Mod slutningen af sit opslag, har Teis Lui Nielsen en række spørgsmål:
Det første lyder:
Hvor er tyngdekraften egentlig?
Overalt i universet, specielt under sengen.
Det næste spørgsmål:
Kan du vise den?
Cavendish-forsøget kan man selv lave.
Det næste spørgsmål:
Kan du isolere den?
Ja da! Her er en håndfuld tyngdekraft.
Tyngdekraften er en fiktiv kraft, der opstår, når masser krummer rumtiden.
Her skal jeg lige indskyde, at vægt og masse ikke er det samme. På Månen er tyngdekraften en sjettedel af tyngdekraften på Jorden. Det vil sige, at på Månen er ens vægt kun en sjettedel af ens vægt på Jorden, men ens masse er den samme. Vægten er altså et mål for påvirkningen af tyngdekraft, mens masse er et mål for, hvor meget stof man indeholder. Man kunne sige, at et legemes vægt er et mål for tyngdekrafts påvirkning af legemets masse.
Ligesom man troede, det ikke kunne blive dummere:
Eller er det bare et navn, man sætter på ting, man ikke vil forklare ærligt?
Nej! Det er noget man bruger en hulens masse tid på at forklare dumme FE’ere.
Til sidst skriver Teis Lui Nielsen:
De kaldte det tyngdekraft. Jeg kalder det tæthed, opdrift og sund fornuft.
Sund fornuft? … Hop ud fra et højhus og mærk tyngdekraften!
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Bobby Mc Leod, Unsplash
