Forleden dag, så stødte jeg på en morsom offentlig gruppe på Facebook. Den har imponerende 35,9 tusind medlemmer, og hedder Engletegn. Gruppen er ikke egentlig konspirationsteoretisk. Den er mere over i det spirituelle, og er vanvittig morsom. Gruppens administrator er Casandra Kit Lotuz Andersen og Ninia Ninel Francisca Bouet, og de førler sig åbenbart forpligtiget til at viderebringe budskaber fra forskellige engle. Her er det Ninia Ninel Francisca Bouet, der bringer et budskab fra englen Zuriel den 22. juni 2026:
Det er jo rart at vide, at man er omsluttet med kærlighed, styrke og tryghed, og at man aldrig går alene.
Pareidolia, der er et psykologisk fænomen, hvor svage eller tilfældige indtryk opfattes som væsentlige, er ganske udbredt i gruppen. Hvor normalt tænkende godt ved, at det er tilfældigt, at en sky ligner en elefant, så tager gruppen det helt nye højder. Det ses af dette opslag i gruppen, fra EfficientGiraffe6659 den 23. juni 2026;
Det er skyer for helvede! Jeg kan da godt se, at personen med den store dil … til højre har en meget stor hånd med en lang pegefinger, men det er stadig skyer for helvede.
Nu er det ikke kun skyer, hvor pareidolia spiller ind i gruppen. Det fremgår af dette eksempel, ligeledes fra den 23. juni 2026:
Majbritt Wunderlich må være i den syvende himmel. Tænk engang! Hun har været så heldig at se, et blad der ligner en engel, en fjer og en sky. Det har gjort et så stort indtryk på hende, at hun måtte dele det i gruppen. Jeg må så indrømme, at jeg kun kan se et blad, en fjer og en sky. Noget jeg ser næsten hver dag, så det gør ikke rigtig indtryk på mig.
Nu kommer vi til noget sjovere. Gruppen handler nemlig også om tal og numerologi. Dette ser vi her et eksempel på fra Catharina Udengaard Beith Jensen igen den 23. juni 2026:
Så Catharina Udengaard Beith Jensen sidder altså og spiser aftensmad. Hun kigger på sin skridttæller, der viser, at hendes skridt er 18.048. Selv hvis det er målt i millimeter, så er det et forbandet stort skridt.
Hvis vi imidlertid går ud fra, at Catharina Udengaard Beith Jensen mener det antal skridt, hun har foretaget i løbet af dagen, så ser hun herefter på uret, og ser … dadadaaah! … Klokken er 18.48.
Eftersom Catharina Udengaard Beith Jensen næppe har taget nogen skridt, mens hun spiste, så tør jeg godt vædde med, at hendes skridttæller også stod på 18.048 kl. 18.47. Desuden er 18.048 ikke det samme tal som 18 eller 48. Det er bare tal for helvede.
I kommentarerne har Anniezette Wilken Andreasen et forslag:
Det må vi da finde ud af:
Der kan man bare se! Så ved Catharina Udengaard Beith Jensen helt sikkert, hvad tallene betyder.
Stine Jensine Sofie Johansen er optaget af tallet 23, mens Winnie Eland Gregersen, der ikke kender til tegnsætning, er mere optaget af tallet 22:
Hvad betyder tallet 23?
Det er altså en besked fra hendes åndelige guider om, at hun skal stole på dine evner og bruge dem til at skabe glæde for dig selv og andre. Der kan man bare se.
Hvad med tallet 22?
Udover, at vi kan konkludere, at Winnie Eland Gregersens ur er gået i stå på kl. 22.22, så er 22. så sandelig et mestertal kaldt “Mesterbyggeren”. Wow, hun er heldig!
Men vi mangler et tal, for hvad betyder tallet 0?
Udover, at tallet 0 er et tegn på guddommelig kraft, åndelig begyndelse, og at du forbinder dig med universet, så kan det også forstærke de tal, som 0’et står sammen med.
Catharina Udengaard Beith Jensen og Winnie Eland Gregersens ældste datter er utrolig heldige.
Gruppen er grundlag for mange timers underholdning, men som skrevet, er den ikke egentlig konspirationsteoretisk, men mere ovre i det spirituelle. Tænk derfor blot på dette blogindlæg som en anbefaling til, at man besøger gruppen.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Ali Karimiboroujeni, Unsplash

![Ninia Ninel Francisca Bouet i gruppen Engletegn den 22. juni 2026: Budskab fra Englen Zuriel: Kære sjæl. Jeg er Zuriel, Englen for guddommelig beskyttelse. Jeg står ved din side, også når du ikke kan se mig. Mine vinger af lys omslutter dig med kærlighed, styrke og tryghed. Når du føler dig usikker, eller når livet bringer udfordringer, minder jeg dig om, at du aldrig går alene. Der findes en højere kærlighed, som våger over dig dag og nat. Lad frygten slippe sit greb. Stol på, at du er guidet, beskyttet og holdt i lyset, selv når vejen foran dig ikke er helt synlig. Hver erfaring styrker din sjæl, og hver kærlig tanke åbner døren til mere fred. Jeg lægger et skjold af gyldent lys omkring dig og dine kære. Ingen mørke skyer er stærkere end lyset fra dit hjerte. Bøn til Englen Zuriel: Kære Englen Zuriel. Tak fordi du omslutter mig med din guddommelige beskyttelse. Hjælp mig med at føle mig tryg, selv når livet er uforudsigeligt. Lad dit gyldne lys skinne omkring mig, mit hjem og dem, jeg elsker. Beskyt os på vores vej og fyld vores hjerter med fred, tillid og styrke. Hjælp mig med at give slip på bekymringer og overgive mine udfordringer til lyset. Lad mig mærke, at jeg altid er elsket, guidet og passet på. Tak for dine beskyttende vinger og din nærværende kærlighed. TAK [samtlige sætninger slutter med 1-3 emojis]](https://www-static.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2026/07/Engle-med-en-lille-fjer-paa-1.jpg?media=1767203053)














