Lam i låget

Vi skal møde en konspirationsteoretiker, der absolut er meget langt ude. Vi skal møde Christina Lildal, der den 16. juni 2026 lagde dette opslag op på sin Facebook-profil:

Christina Lildal den 16. juni 2026: For helvede de er pinlige. Ene af dukker. link i kommentar og opslag herunder.

Se opslag

Billedet er fra en video, som Christina Lildal linker til i kommentarerne:

Nedenstående modelfoto stammer fra Berlins Charité-hospitals isolationsafdeling, der behandlede en amerikansk ebolapatient få dage før den 10. juni 2026. Patienten overlevede.

Bemærk, at omgivelserne og dragterne er fuldstændig de samme som på videoen, hvorfor der er tale om den samme begivenhed:

Medarbejdere på Berlins Charité-hospitals isolationsafdeling, der gennemgår en øvelse

Se side

Det er som udgangspunkt aldrig tilladt for fotografer, at få adgang til et hospitals isolationsafdeling, af hensyn til patientsikkerhed, tavshedspligt og for at forhindre spredning af smittefarlige mikroorganismer. Derfor er der tale om en øvelse, hvor fotograferne har adgang.

I kommentaren med Christina Lildal link til videoen, giver Anita McDonnell hende ren besked:

Anita McDonnell svarer Christina Lildal: lad mig spørge dig om noget. Hvis du nu lå i en seng og var syg af Ebola, høj feber, højst sandsynligt nøgen, blødende ud af samtlige kropsåbninger og lægerne så kom og spurgte dig, om det var okay med dig, at der lige kom et par TV stationer, journalister og fotografer, for at tage billeder af dine sidste timer, hvordan ville du have det med det??? Har du overvejet, at de bruger det foto materiale de har, fordi der ikke er adgang til de her døde og døende patienter. Har du overvejet, hvor farligt det kunne være, at sende fotografer, journalister og kamerahold ind i et hospital med patienter med høj smittefare. Selvom de kunne blive pakket ind i Hazmat suits, så ville det da være umoralsk og uetisk at tillade det. Og spørg dig selv, i din higen efter at bagatellisere dette Ebola udbrud, har du så virkelig lyst til at se de her døende patienter? Du minder mig om en Shubidua sang, hvor omkvædet lyder "de er næsten med i kisten, når en skuespiller dør". Det er jo næsten ulækkert, som folk der ikke tror på at Ebola eksisterer, som forsøger at få det til at handle om indgreb i den personlige frihed. Som vitterligt tror, at læger og WHO sidder og opfinder sygdomme, for at lave propaganda??? Propaganda for hvad præcis??? Måske er det ikke gået op for dig, men medierne og journalisters job er, at informere os om, hvad der sker i Danmark og ude i verden. Og et udbrud af Ebola er værd at informere om, for det er jo ikke alle, der holder ferie på et all inclusive på Lolland. Nogle mennesker, der bor i Europa, har måske familie og venner i DR Congo, måske har de planlagt ferie i DR Congo og måske er det en rigtig god ide, at vente, indtil det udbrud er stoppet. Hvordan kan en oplysning om Ebola blive til propaganda??? Hvis du ikke har interesse i at vide noget om det, så lad være med at læse om det. Fordi, at se mennesker i Danmark, der sidder og griner af mennesker, der dør af en af de mest forfærdelige sygdomme vi har i verden, det er forargeligt, uforskammet og umenneskeligt. I har simpelthen ikke skyggen af sympati og empati, når I forsøger at få Ebola til at være løgn. I skulle skamme jer

Jeg kunne ikke skrive det bedre selv, og jeg giver Anita McDonnell helt ret. Christina Lildal opførsel er forargelig, uforskammet og umenneskelig.

Hvad har Christina Lildal så at sige til sit forsvar:

Christina Lildal svarer Anita McDonnell: de gjorde det samme under corona- og det ligner rigtig meget iscenesatte episoder udført af krise skuespillere.

De gjorde det samme under corona, og det er udført af kriseskuespillere. Det lader til, at Christina Lildal ikke kan huske Alex Jones. Ham der kom med lignende beskyldninger, og blev idømt 1,4 milliarder dollar i erstatning. Christina Lildal kan være glad for, at vi ikke har lignende regler for erstatning i Danmark.

En der ikke er meget bedre end Christina Lildal, er Mona Johansson:

Mona Johansson svarer Anita McDonnell: På med masken Anita, og tag den kun af, når du sidder ned. - Mona Johansson svarer Christina Lildal: Nemlig Christina, og vi skal være bange, meget bange [kvalme-emoji] - Mona Johansson svarer Claus Brodtkorb: Husk nu at tage din maske på. Også når du kører bil, man ved jo aldrig om en virus kan snige sig ind gennem ventilationsanlægget.

Udover, at Mona Johansson sidder fast i fortiden, så må hun og Christina Lildal være så bange for virkeligheden, at de må pakke den ind i uempatiske, frastødende og fuldstændig tåbelige konspirationsteorier.

At Christina Lildal er fuldstændig fra koncepterne, viser hendes yderligere kommentarer også:

Christina Lildal: Dukker og oppustelige fly. [Vedhæftet skærmbillede fra andet opslag med et billede af evakueringen fra lufthavnen i Kabul med en kommentar fra James Brown, der skriver at det er et oppusteligt fly]

“Dukker og oppustelige fly” skriver Christina Lildal. Billedet stammer fra en video, som kan ses på TV 2. Der er tale om et militærfly i lufhavnen i Kabul under evakueringen af Afghanistan, hvor adskillige afghanske personer prøver at kravle op på et kørende fly. I alt omkom syv personer under affæren. At påstå, at der er tale om et oppusteligt fly, er ligeså bundåndsvagt, som da nogle fladjordstroende påstod, at Artemis II’s løfteraket var en ballon, men endnu engang viser Christina Lildal, at hun er fuldstændig blottet for empati og medfølelse.

Christina Lildal fortsætter imidlertid sin stil:

Christina Lildal: Fotoshop. Hvor høj er manden bagerst lige? Fup og fidus, oppustelige dukker og fly. [Vedhæftet et skærmbillede fra Britannica af et overfyldt fly, hvor de fleste sidder ned, undtagen en mand i baggrunden]

Billedet, som Christina Lildal linker til, er dette:

Billede af 800 afghanske flygtende, der bliver evakueret med amerikansk millitærfly

Se side

Det stammer fra Encyclopedia Britannicas hjemmeside, og er af evakueringen af 800 flygtninge med et militært transportfly fra U.S. Air Force. Det lader til, at Christina Lildal ikke bemærker, at alle foran den stående i baggrunden, sidder ned. Ikke blot er Christina Lildal uempatisk og usympatisk, hun kan tilsyneladende heller ikke se.

Jeg ved ikke hvad der sker i hovedet på disse personer, og hvordan de regner med, at vi andre skal udvise det mindste hensyn til dem. Jeg har oplevet mange usympatiske konspirationsteoretikere i tidens løb, men dette slår vist rekorden. Jeg mangler simpelthen ord for, hvor modbydelig en person, jeg anser Christina Lildal for at være.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Annie Spratt, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier