Klynkeri fra klynkeren

Nu skal vi se, hvilke dobbeltmoralske hyklere konspirationsteoretikerne er. Det gør vi med opslag fra den 17. juni 2026, hvor Manse-drengen, Bamsedyret og videnskabsbenægteren Christian Nørremark deler et skærmbillede af et opslag fra den russiske forbindelse og klynkerøv, Kent Ivan Nielsen, også kendt som »Den Ternede Skjorte (med de skøre knapper)« eller »Skakbrættet uden brikker at flytte rundt med«:

Christian Nørremark den 17. juni 2026: Kent Nielsen skærer den helt ind til benet med det her fakta og spørgsmål i et kanon opslag: [Tekst fra skærmbillede af Kent Ivan Nielsens opslag fra samme dag med Christian Nørremarks kommentar: Der findes flere udskam-de-årvågne sider og grupper på fb, men der findes ingen sider eller grupper dedikeret til at udskamme folk, der nægter at fatte noget. Hvorfor mon? - Christian Nørremarks kommentar: Interessant vinkel der siger ALT.

Se opslag

Grunden til, at jeg netop vælger opslaget fra Christian Nørremark, er, at der er flere tossede kommentarer.

Vi starter med at konstatere, at »kanonopslag« er i et ord, og »udskam-de-årvågne-sider og -grupper« bør skrives som angivet, da »udskam-de-årvågne-sider« samt »udskam-de-årvågne-grupper« også begge er i et ord. Der er så noget med konspirationsteoretikere og sammensatte ord.

Christian Nørremark skriver, at klynkerøven Kent Ivan Nielsen skærer den helt ind til benet med klynkerøven Kent Ivan Nielsens fakta og spørgsmål.

Problemet med klynkerøven Kent Ivan Nielsens opslag er, at det er helt igennem falsk. Det er ikke kritikere af konspirationsteorier og misinformation, der har fået 50 dages ubetinget fængsel for dødstrusler og 40 dages ubetinget fængsel for chikane. Det er klynkerøven Kent Ivan Nielsen. Han kan vist næppe tillade sig at anklage kritikere af konspirationsteorier og misinformation for udskamning. Specielt ikke når klynkerøven Kent Ivan Nielsens mest kendte udråb er »SKAM DIG«.

Klynkerøven Kent Ivan Nielsen påstår også, at der ikke findes sider eller grupper, der er dedikeret til at udskamme folk, der nægter at fatte noget. Han tager så grueligt fejl. Der findes masser af sider og grupper, der udskammer folk. Disse udskammede folk, er netop folk, der fatter noget. De udskammes i grupper og på sider, der omhandler f.eks. vacciner og chemtrails, men de udskammes også i mere generelle grupper og sider, der kan omhandle alt. Sider som f.eks. Kritisk Perspektiv og Det Sovende Får, er ikke dedikeret til at udskamme. De er dedikeret til at bekæmpe konspirationsteorier og misinformation. Nogle gange gøres det bedst ved at udstille en konspirationsteoretikers tossede opslag. Ofte ved brug af satire og sarkasme.

Lad os se nogle kommentarer fra Christian Nørremarks opslag:

Jette Møller (Jette Sofia Pedersen): Generelt bør ingen af disse grupper eksistere. Så kan det vist ikke siges tydligere hvad jeg mener om udskamning. Det skulle helst gå den anden vej. ( at udskamme politiker er ikke at udskamme men oplyse. Bare så vi kender forskellen)

Nå! Vi bør ikke eksistere … Men det gør vi! Hvad har Jette Møller, nu Jette Sofia Pedersen, tænkt sig at gøre ved det?

Hun skriver også:

Venstre citationstegn  at udskamme politiker er ikke at udskamme men oplyse

Er udskamning af en politiker ikke at udskamme? Så er chikane af en politiker måske heller ikke chikane? Sikke nogle vanvittige og selvmodsigende ting, som Jette Møller, nu Jette Sofia Pedersen, roder sig ud i. Men måske bliver hun depoliseret af regeringen, så kan hun i det mindste ikke komme med mere vanvittigt eller modsigende sludder.

Vi skal også lige hilse på den blide Nenne Elody Soffi Mogensen:

Nenne Elody Soffi Mogensen: Ja se, den tanke har jeg faktisk også haft.. Men det viser jo tydeligt forskellen på os og dem.. Jeg har nogle gange oplevet, at nogle af dem skriver det direkte, hvorfor de gør det.. F.eks. den jeg har delt her.. - Kent Nielsen svarer Nenne Elody Soffi Mogensen: det er jo papvins-Gert, en syg klassiker blandt årvågne danskere. - Nenne Elody Soffi Mogensen svarer Kent Nielsen: Ja han er ikke for kvik.. En meget modbydelige person..

Lad os lige se den kommentar, som Nenne Elody Soffi Mogensen vedhæfter:

Kommentar af Gert Edelberg.

Gert er kendt for at sige tingene ligeud. Jeg foretrækker som regel at udtrykke mig mere nuanceret, men i forhold til f.eks. klynkerøven Kent Ivan Nielsen, gør jeg gerne en undtagelse.

Klynkerøven Kent Ivan Nielsen kalder Gert for papvins-Gert og en syg klassiker, og Nenne Elody Soffi Mogensen kalder ham ikke for kvik (og det kommer fra hende) og en modbydelig person.

Nu kommer der så noget, jeg ikke vidste om Gert:

True Bak svarer Nenne Elody Soffi Mogensen: Ham der er helt sikkert en loge medlemmer. Det er lige præcis det de gør , når de vil have nogen ned. - Nenne Elody Soffi Mogensen svarer True Bak: Ja noget er der mht ham, for det er utroligt at selvom man anmelder hans meget grove kommentarer, at så sker der ham aldrig noget..

True Bak skriver, at Gert helt sikkert er »en loge medlemmer«. Jeg er ikke sikker på, hvordan »en loge medlemmer« ser ud, men sådan en ligner tilsyneladende Gert. Når True Bak skriver det, så må det da være rigtigt.

Nenne Elody Sofie Mogensen indrømmer så hun er stikker, men der sker ham aldrig noget.

Den næste kommentar kommer fra Mand Squatch:

Mand Squatch: Ja det er faktisk utroligt sigende. Men den gamle talemåde "sandheden er ilde hørt" er jo ikke taget ud af ingenting. Når sandheden så er det, skrider folk som regel til udskamning, da de ikke kan argumentere sig ud af det!

Det bringer os rask videre til næste kommentar, der et eksempel på en, der skrider til udskamninger, da han ikke kan argumentere sig ud af noget som helst:

Lars Engholm: Det fnatbefængte sovende får et en a dem... - Susanne Olivia: Lars Engholm Ja han er en grummer satan

Hvem af dem der læser kommentarsporet på min Facebook-side, kender ikke Lars Engholm. Han kalder mig for det fnatbefængte sovende får, og Susanne Olivia kalder mig en grummer satan. Nu tror jeg ikke på satan, så det gør ikke så meget, og Lars Engholm og hans ynkelige og barnlige fornærmelser, kan man kun grine af. Faktisk er de meget underholdende.

Så kommer der så sandelig nogen beskyldninger, der vil noget:

Gyrd Ernstsen: Yes. Bla Kritisk Perspektiv og Det Sovende Får, som bruger udskamining og latterliggørelse for at afskrække andre fra at tænke selv, samt stikkervirksomhed i udpræget grad. Jeg er blevet stukket af dem mange gange, fået lavet fb profiler af mig for at latterliggøre mig, samt slået op på hjemmesider m m. Ikke at glemme at de i hobetal klager til fb, så ens profil lukkes ned. De står i kontakt til bla Tjek Det.

Gyrd Ernstsen påstår, at Kritisk Perspektiv og jeg anvender udskamning og latterliggørelse for at afskrække andre fra at tænke selv … Nej, vi gør ej. Vi opfordrer netop folk til at tænke selv. Hvis de gør det, så undgår de det kaninhul af frygt, som konspirationsteoretikerne falder i, da de netop ikke tænker selv.

Gyrd Ernstsen påstår også, at vi driver stikkervirksomhed i udpræget grad. Her kan jeg kun tale for mig selv, men jeg tvivler på, at Thomas Boye Kallestrup, der har Kritisk Perspektiv, driver stikkervirksomhed. Personligt gør jeg ikke.

Han påstår gudhjælpemig, at Kritisk Perspektiv og jeg stikker ham, og laver Facebook-profiler med ham for at latterliggøre ham. Det kan jeg fuldstændig afvise. At opføre sig som en komplet paranoid idiot, er ikke forbudt, og jeg anmelder ikke opslag. Hvad skulle jeg så skrive om?

Jeg har desuden kun den kontakt til TjekDet, som alle andre har.

Gyrd Ernstsen er en total rablende tosse.

Vi skal også se lidt fra Kent Ivan Nielsens opslag:

Kommentar af Jonas Hermansen på Kent Ivan Nielsens opslag: De er narcissistiske eksistenser med et skrøbeligt indre. De er infantile og har ikke styrken/modenheden til at indrømme fejltagelser. De har ikke styrken, ej heller evnen til at tænke selv, hvilket forårsager, at de altid søger instrukser fra eksterne kilder, eksempelvis – og især – de såkaldte myndigheder. Er der indikation af, at disse eksterne entiteter fylder dem med løgn, da opstår en voldsom konflikt i deres skrøbelige indre. Denne konflikt munder dog stort set altid ud i, at de vælger at afvise indikationerne på – og dokumentationen af løgne, da de ikke mentalt og emotionelt kan håndtere konsekvenserne af at acceptere validiteten af indikationerne og dokumentationen, hvilke er at skulle lære at manøvrere kognitivt på egen hånd, og at indrømme, at de er blevet taget ved næsen. Herefter iværksættes en anden fremtrædende reaktion hos disse eksistenser, hvilken naturligvis er påbegyndelse af alverdens ad hominem-angreb på de, der præsenterer afslørende dokumenter og generel (kompetent) kritik af myndighedernes og andre ’heltes’ narrativ. Disse eksistenser går stort set altid i flok. De skal holdes i hånden. De er altid blevet holdt i hånden. Samtidig er de ikke klar over, at menneskers IQ falder, når mennesker i stor udstrækning indgår i gruppedynamikker. De gør – med andre ord – hinanden dummere gennem deres sociale adfærd. De er børn (på den dårlige måde) i voksenkroppe. ”It is easier to fool people than to convince them that they have been fooled.” (Det skal naturligvis nævnes, at nogle af dem, der angriber eksempelvis de, der prøver at advare mod Covid-injektioner og såkaldte vacciner generelt, er deciderede professionelle agenter. Et muligt eksempel på en sådan agent er den glemte og ganske middelmådige komiker, Povl Erik Carstensen. Andre mulige eksempler er profilerne ”Anne Birch-hansen”, ”Majken Elskerlivet”, ”Hanne Jensen” m.fl.; endvidere Svend Brinkmann, Martin Krasnik og Torben Sangild m.fl.)

Se opslag

Det her er nok det værste tilfælde af overførsel af egne problematiske følelser, forestillinger eller egenskaber på andre mennesker eller forhold, ofte som psykologisk forsvarsmekanisme, også kaldt en projektion, jeg har set.

Jonas Hermansen kalder os narcissistiske eksistenser med et skrøbeligt indre. At vi er infantile, ikke har styrken/modenheden til at indrømme fejltagelser. Vi har heller ikke evnen til at tænke selv, hvorfor vi søger instrukser fra eksterne kilder, f.eks. – og især – de såkaldte myndigheder.

Hvor skulle man ellers få oplysninger fra, andre end fra personer, institutioner eller myndigheder, der ved en allerhelvedes mere om tingene end konspirationsteoretikere. De får typisk deres oplysninger fra fuldstændig upålidelige kilder.

Han har linket til en artikel om personer, der ikke kan indrømme de tager fejl i bunden af kommentaren. Ret imponerende, da jeg har lavet en del fejl, jeg også har indrømmet. Engang skrev jeg ovenikøbet et Facebook-opslag kun med et dementi af en fejl, jeg havde begået.

Hele hans tredje afsnit er en beskrivelse af kognitiv dissonans. Han skriver blandt andet:

Venstre citationstegn  … de vælger at afvise indikationerne på – og dokumentationen af løgne, da de ikke mentalt og emotionelt kan håndtere konsekvenserne af at acceptere validiteten af indikationerne og dokumentationen, …

Men konspirationsteorier er jo netop påstande, der ikke har indikationer og dokumentation. Dermed kan man jo ikke afvise indikationerne og dokumentationen. Man kan imidlertid af denne grund, blot afvise påstanden.

Jonas Hermansen skriver også, at vi starter en

Venstre citationstegn  påbegyndelse af alverdens ad hominem-angreb på de, der præsenterer afslørende dokumenter og generel (kompetent) kritik af myndighedernes og andre ’heltes’ narrativ.

Hvem er det, der begynder alverdens ad hominem-angreb, når de løber tør for argumenter og ingen dokumentation har … Rigtig gættet! Konspirationsteoretikerne.

Han påstår også, at vi færdes i flok, men jeg har aldrig hørt om en flok modstandere af konspirationsteorier og misinformation. Derimod er det ikke ualmindeligt, at konspirationsteoretikerne indkalder til demonstrationer og fester, og hvis de er rigtig heldige, så dukker der 20 personer op. Hvis det er en fest, dog lidt flere.

Det fuldstændig samme kan skrives om indgåelse i gruppedynamikker. Det er sgu da ikke modstandere af konspirationsteorier og misinformation, der danner grupper. Det er konspirationsteoretikerne.

Til sidst kommer Jonas Hermansen med nogle eksempler på folk, der kunne være professionelle agenter. Det drejer sig om Povl Erik Carstensen, Anne Birch-hansen, Majken Elskerlivet, Hanne Jensen, Svend Brinkmann, Martin Krasnik og Torben Sangild m.fl.

Tillykke med det! Jonas Hermansen har nu udnævnt jer til professionelle agenter.

Det er imponerende, at Jonas Hermansen ikke kan se, at han skriver om sig selv og konspirationsteoretikere.

Lad os se kommentartråden:

Thor Hansen svarer Jonas Hermansen: den der ved alt har intet forstået. Du skriver godt og har gode pointer men er ekstremt indbildsk - Jonas Hermansen svarer Thor Hansen: Thor, jamen dog. Kan du uddybe angående min angivelige indbildskhed? - Thor Hansen svarer Jonas Hermansen: det ligger i måden du tror du har gennemskuet alt på og dermed giver dig selv ret til at dømme og putte folk i kasser. - Jonas Hermansen svarer Thor Hansen: Thor, ok. Er denne analyse baseret alene på ovenstående kommentar, eller er andre af mine kommentarer/opslag del af grundlaget for analysen?

Jeg er tilbøjelig til, at være fuldstændig enig med Thor Hansen. Jonas Hermansen er noget af det mest indbildske jeg har set, og det er kun bedømt på denne kommentar. Mere behøver man ikke. Som Thor Hansen skriver, så tror Jonas Hermansen, at han har gennemskuet alt, men han har ikke gennemskuet en fis.

Dette blev et meget langt blogindlæg, men husk! Det hele startede med, at klynkerøven Kent Ivan Nielsen, begyndte at klynke. Og hvad klynker klynkerøven Kent Ivan Nielsen og alle hans disciple over? De klynker over at blive sagt imod.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Nathan Dumlao, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier