Fodlænke eller fængsel

Kort tid efter mit sidste blogindlæg om den russiske forbindelse og klynkerøv, Kent Ivan Nielsen, også kendt som »Den Ternede Skjorte (med de skøre knapper)« eller »Skakbrættet uden brikker at flytte rundt med«, opdagede jeg nedenstående opslag. Kent Ivan Nielsen skriver den 16. juni 2026:

Kent Nielsen den 16. juni 2026: Jeg skal ikke forvente at kunne afsone med fodlænke, da jeg har stillet den journalistuddannede politiker Magnus Heunicke spørgsmål i offentligt rum, omhandlede hans ugerninger under Coronabedraget. Den slags meget farlige nysgerrighed og retfærdighedssans, skal koste en tur i lukket fængsel. For tænk sig hvis andre danskere lige pludseligt lærte sig, at de bundkriminelle politikere intet er værd og selvfølgelig bør kunne svarer for deres ugerninger. Af de tre videoer jeg var sigtet for i denne sag, hvor Magnus Heunicke ufrivilligt deltager, er jeg “kun” dømt for den fra Ebeltoft. Det er den som Magnus Heunicke løj om i TV og i de skrevne statsmedier, da han påstod at hans 13 årige datter var tilstede. Og da han påstod at jeg råbte ind i en boghandel, han med sin kone var gået ind i. Sagen omhandler også besøg af 14 såkaldte vaccinecentre. Straffelovens 119A misbruges af magthaverne, til at gøre kritikere tavse og det er justitsministeriet der styrer kriminalforsorgen. Rigspolitiet som også styres af Justitsministeriet, er anmelder på disse sager. Under blød kommunisme bruges justitsmord, til at gå efter modstandere af systemovergreb. Det bliver så formentligt 40 dage mere i Enner Mark statsfængsel, under isolationsforhold, for at krænke Magnus Heunickes uære. Tips til andre, kald ikke politikerne noget når de konfronteres og lad dem være, når de siger at de har fri fra arbejde. Også selvom at ministre altid er på arbejde. Kent Nielsen 16/6 26

Opdatering den 18. juni 2026: Jeg er blevet opmærksom på, at Kriminalforsorgen skiftede navn til Danske Fængsler den 1. november 2025. Brevet kan derfor være en forfalskning eller også anvender man gammelt brevpapir.

Vedhæftet er et billede af brevet fra Kriminalforsorgen:

Brev fra Kriminalforsorgen om, at Kent Ivan Nielsen ikke er indstillet til afsoning med fodlænke. Han har mulighed for at komme med kommentarer inden den endelige afgørelse

Se opslag

Kent Ivan Nielsen starter med at skrive, at han ikke skal forvente at afsone med fodlænke. Det er vist noget, der kun kommer bag på ham selv. I resten af opslaget viser han, at han blot er en stor klynkerøv.

Udover, at han ikke kan forvente at afsone med fodlænke, er det mere kommentarerne, der er interessante ved opslaget:

Jette Møller (Jette Sofia Pedersen): Manden vil gøre alt I sin magt for at få dig ned med nakken. Han er så ydmyget og afsløret at han slet ikke kan styrer sit had og vrede til dig. Stod det til ham, så blev du lik..@vid...er...et, kan jeg forestille mig. Og det ville helt sikkert ikke være nok. Han's had lyser ud af ham når i 2 støder sammen. Du har i åbent rum, slået fast hvem han er, i hans datters påhør. Men han's had ændre ikke på at manden er morder.

Jette Møller, nu Jette Sofia Pedersen, men bedre kendt som Vendte Jedte, mener ligefrem, at Magnus Heunicke ønsker Kent Ivan Nielsen likvideret, og at Magnus Heunicke slet ikke kan styre sit had og sin vrede til Kent Ivan Nielsen. Det er totalt vrøvl, som er det eneste, man kan forvente fra Jette Møller, nu Jette Sofia Pedersen. Hvordan har hun det i øvrigt med Mette Frederiksen?

Næste kommentar kommer fra Alice Agerbæk:

Alice Agerbæk: Jeg nægter - at "tro" og det kan tillades at det kan straffes - at sige: SANDHEDEN - og KRÆVE RETFÆRDIGHED? Uanset om det foregår "råbende eller skriftligt" - Det må omgøres - NU!! Jeg har selv været udsat - for noget af det samme - i en stor del af mit liv - hvor en hetz kørte på min personlighed - og var lige ved at resultere både i psykiatrisk behandling og fængsel straf! En afskedigelse på grund af bagvaskelse - karaktermord og justitsmord - og fængselsstraf for at "savne" - sende gaver og fødselsdagskort til mit barnebarn - der boede hos sin far - (jeg er mormor)!! Blev meldt for chikane? - Brød et politihold - ved at sende breve - (ikke opsøgt) - fik bøder og advarsler? - UDEN jeg fik at vide - HVORFOR - jeg ikke måtte have kontakt med mit barnebar? Først nu 30 år efter - har jeg fået det at vide? - Hvor jeg desværre må erkende - at min datter er narcissist - Sygelig optaget af vrangforestillinger og udspekuleret løgnagtig for at dække over hendes egen manglende samvittighed og amoralske gerninger og krænkende adfærd! - Hende har jeg "fravalgt" for resten af mit liv! Løgn og bedrag - også om Alt det - politikkerne foretager sig - lovgiver om - "UDEN OM" - befolkningens Viden og godkendelse! SKAL kunne straffes på ligefod med - den værste form for kriminalitet - som manddrab og skæbnesvangre økonomiske bedrag! - For det ER jo det - der foregår - lige for næsen af os - og af hele klodens befolkning - over alt! - En lille "minimal" - procentdel af magtmennesker - tror de EJER - klodens LIV

Kent Ivan Nielsen kræver ikke retfærdighed, men kræver uretfærdighed, baseret på alle de løgne, han slynger ud. Han er blevet dømt efter straffelovens § 119 a, for at chikanere folk i offentligt hverv, ved at råbe »massemordere«, »mordere«, »landsforrædere«, »forrædere« og »skam dig/jer« efter dem, og ikke mindst stille ledende spørgsmål, der bygger på præmisser, der er løgne.

Herefter afslører Alice Agerbæk sit sørgelige liv. Det er blandt andet et tilhold mod hende i at opsøge sit barnebarn. Det er bestemt ikke hendes egen adfærd og hadske meninger, der er årsagen, men derimod at hendes datter er narcissist, der er »sygelig optaget af vrangforestillinger og udspekuleret løgnagtig for at dække over hendes egen manglende samvittighed og amoralske gerninger og krænkende adfærd!«

Alice Agerbæk er et levende bevis på, at konspirationsteoretikere ikke vil tage ansvar. Tænk, at kalde sin egen datter så grimme og ubehagelige ting!

Vi skal selvfølgelig også have en mere religiøs tilgang til tingene. Den får vi fra Mette Mortensen:

Mette Mortensen: Jeg er dybt chokeret, dette er blot for at lukke munden på os alle. At du skal tage straffen er fuldstændigt meningsløst, jeg vil bede for retfærdighed i Jesus navn at Ken må få slettet sin dom, og Magnus H. Må blive afsløret i dine løgne og bedrag. Jeg vil opfordre alle til at bede for ken [Foldede hænder- og hjerte-emoji]

Hun skriver:

Venstre citationstegn  jeg vil bede for retfærdighed i Jesus navn at Ken må få slettet sin dom, og Magnus H. Må blive afsløret i dine løgne og bedrag. Jeg vil opfordre alle til at bede for ken

Hun tror tilsyneladende, at Kent Ivan Nielsen hedder Ken. Jeg kan så oplyse, at det ikke hjælper at bede. Hvis der skulle eksistere en kristen gud, er jeg sikker på, at Kent Ivan Nielsen ville ende i helvede. Satan ville sikkert have en speciel plads til ham, lige ved siden af Hitler, og der er ikke kaffe og kage eller andre behagelige ting.

Vi skal også have lidt kampgejst fra Kent Heegaard:

Kent Heegaard: Det er politiet der et problem. nedkæmp politiet først, og politikerne stikker halen mellem benene og render deres vej. så kan vi starte på en frisk.

Han mener, at politiet skal nedkæmpes først. To personer med høtyve mod en maskinpistolbevæbnet politistyrke. Hvem mon vinder?

Lilian Illona Susann Poulsen og Randi Dalgaard bemærker »alle stavefejlene«:

Lilian Illona Susann Poulsen: Læg lige mærke til alle stavefejlene!! Fra en offentlig instans!! - Randi Dalgaard svarer Lilian Illona Susann Poulsen: Jeg tænkte det samme.

Jeg kan kun finde en stavefejl. Det hedder »politiker« og ikke »politikker«. Herudover er der to andre fejl i brevet. Der er indsat et mellemrum i »Fodlænkeafdeling en« og »i dømt«. Da »idømt« er stavet rigtigt senere, anser jeg, at der skal bevilges flere penge til Kriminalforsorgen, så de har tid til at læse korrektur.

Under alle omstændig, så vil jeg ikke kalde det »alle stavefejlene«. Det er typisk konspirationsteoretikere at komme med den slags argumenter. Specielt da Kent Ivan Nielsen dårligt kan skrive en sætning uden fejl.

Michael Hastrup Bendsen kommer med en påstand, jeg aldrig har set før:

Michael Hastrup Bendsen: Ja, jeg tænker alle politikere er forhenværende mormoner [to grine-emojis] Mormonerne elsker jo at bedrage befolkningen.

Og jeg som troede, at konspirationsteoretikere altid gav jøderne eller muslimerne skylden.

Den næste kommentar kommer fra Akilles Lyons, der ikke forstår begrebet »lighed for loven«:

Akilles Lyons: Det her er faktisk ret afslørende. Når Kriminalforsorgen direkte lægger vægt på, at sagen handler om kriminalitet rettet mod en folkevalgt politiker, så opstår der et meget alvorligt spørgsmål om lighed for loven. For skal adgangen til fodlænke virkelig vurderes anderledes, fordi den forurettede er politiker og ikke et almindeligt menneske? Hvis to personer får samme straf, men den ene mister muligheden for fodlænke, fordi sagen involverer en magtperson, så begynder retssystemet at ligne noget, hvor borgeren får færre muligheder, så snart magten selv føler sig ramt. Det burde bekymre alle, uanset hvad man mener om sagen eller personen. For retssikkerhed handler netop om, at reglerne gælder ens. Ikke at systemet skruer op for konsekvenserne, når kritikken eller konflikten rammer en politiker. Demokrati længe leve, siger man. Men et demokrati måles især på, hvordan det behandler borgere, der står over for staten og magten.

At loven og straffen for forbrydelser er forskellig afhængig af, hvem man begår den imod, har intet med »lighed for loven« at gøre. »Lighed for loven« angår forbryderen, hvor f.eks. en rig ikke straffes mildere end en fattig, for samme overtrædelse af loven.

Det at chikanere en person i offentligt hverv på grund af erhvervet, straffes naturligvis hårdere, end hvis man chikanerer en anden person, men straffen er uafhængig af, hvem der begår forbrydelsen.

Akilles Lyons burde sætte sig bare lidt ind i tingene.

Til sidst indrømmer Henrik Hansen, at konspirationsteoretikere ikke er normale:

Henrik Hansen: Det er jo for sygt. De danske politikere er ikke andet end en flok karriere-politikere. De værner IKKE om Danmark og danskerne. Og hvad er det nu man er hvis man ikke gør det?.. Der er heldigvis flere og flere normale mennesker som får øjnene op for det. Og det bliver kun forstærket hen over årene.

Kommentarsporet er underholdende, om end det er trist, at der er så vildfarne mennesker i Danmark. Hvis Kent Ivan Nielsen ender i isolation i Enner Mark Fængsel, så finder jeg, at det er fuldt fortjent. Kent Ivan Nielsen kan prise sig lykkelig for, at man ikke siden 1933, kan straffes med fængsel på vand og brød.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Hédi Benyounes, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier