Manden der aldrig gider blive ved, men altid fortsætter, Marc Real, har den 13. juni 2026 skrevet endnu et opslag:
Til opslaget er vedhæftet to korte videoer:
Den første video handler om Steven Spielbergs nye film Disclosure Day, og liv andre steder i universet. Som jeg tidligere har udtalt, så tror jeg på liv andre steder i universet, men jeg tror ikke, at eventuelt intelligent liv besøger os. Som det også bliver nævnt i videoen “den rygende pistol, lader vente på sig”.
Den anden video er bare en dum konspirationsteoretisk video, der handler om, at vi lever i en simulation, og skaberne af simulationen forklæder sig som mennesker. Det må siges at være en fattig simulation, for de kunne jo bare simulerer skaberne som mennesker. Ingen masker påkrævet.
Marc Real skriver:
I 2020 forudsagde jeg det hele ville ende med en “Fake Alien Invasion”, godt vi ikke hører om det nu hele tiden hvad..?
Nu eksisterer der faktisk en konspirationsteori med navnet Project Blue Beam, skabt i starten af 1990’erne af Serge Monast, der blandt andet omhandler en forfalsket invasion fra rummet. Marc Reals forudsigelse i 2020 er langt fra den første. Man skal dog passe lidt på med at modsige Marc Real, når man er en af hans følgere:
Er der nogensinde nogen, der har taget Marc Real seriøst? Han påstår nu, at han har RÅBT om det i 30 år, men så er det underligt, at ingen har hørt ham. Det må da også være surt at råbe i 30 år uden, at nogen hører på ham, og uden at der er sket noget som helst. Han vil også have handling på bordet i stedet for krænkelse og mig, mig, mig. Igen er det underligt, når han føler sig krænket og taler om sig, sig, sig, i denne kommentar, og i øvrigt i mange opslag fra hans hånd.
Marc Real citerer nogen for at sige:
HVORDAN kunne du forudsige hele forløbet så detaljeret, step by step fra Corona til krig, til Inflation, klimakrise og nu Fake alien Invasion over så lang en periode på 6-7 år Marc..?
Jeg tror det hele er noget, der foregår i Marc Reals hoved. Jeg tror i hvert fald ikke på det uden dokumentation. Det er lidt sent at komme bagefter og sige, at man har forudsagt corona, krige, inflation og klimakrise. Det vil sige, at menneskeskabte klimaforandringer har forskere talt om i 170 år, så der var ikke rigtig noget at forudsige. Jeg kan også godt forudsige, at der vil komme en ny pandemi, at der vil komme krige og at der vil ske inflation. Problemet med forudsigelserne er imidlertid, at jeg ikke ved hvornår, blot at de vil ske. Det kræver ikke det vilde intellekt, at forudsige det.
Men hvad med denne “Fake Alien Invasion”? At Steven Spielberg har lavet en film om aliens? At USA’s militær fremlægger videoer med uforklarlige objekter?
Historien bag filmen Disclosure Day er skrevet af Steven Spielberg selv. Han var inspireret af artiklen “Glowing Auras and ‘Black Money’: The Pentagon’s Mysterious U.F.O. Program” i The New York Times. Det er med andre ord en fiktiv historie, men mange konspirationsteoretikere tror jo, at fiktive film er dokumentarer.
De videoer af uforklarlige flyvende fænomener som USA’s militær fremlægger, er ikke en rygende pistol på, at der er rumvæsner, der besøger os.
Hvordan fanden Marc Real får det til, at man har gang i en “Fake Alien Invasion”, må stå hen i det uvisse. Det har blot fået UFO-snakken til at blomstre op.
Marc Real skriver også:
Vi har hørt om Kloner, masker, Aliens og ALT derimellem, …
Altså, en alien klon med maske eller blot en alien klon eller en alien med maske eller en klon med maske eller en alien maske eller to aliens med en maske eller to kloner, hvor den ene klon er alien eller …
Jeg skal dog bemærke, at jeg aldrig har set en alien, og jeg tror ikke på, at nogen nogensinde, har set en alien.
Resten af opslaget er bare en konspirationsteoretikers dommedagsprofetier, hvor han pludselig blander chips ind i det hele. Jeg kan i øvrigt godt lide chips, specielt med dilddip til.
Jeg skal måske lige nævne, at linket sidst i opslaget, blot er reklame for et tidligere opslag fra ham, der absolut ikke har sammenhæng med dette opslag. Det er noget, der er typisk for Marc Real.
Lad os lige se en kommentar til:
At Steven Spielbergs film kommer netop nu, er jeg ikke sikker på, er helt tilfældigt. Måske har Steven Spielberg luret på snakken i befolkningerne og besluttet, at tiden for en UFO-film var moden. Ellers er det mere eller mindre tilfældigt, og UFO’er har været et varmt emne mange gange før. Vi ved så, at for en rigtig konspirationsteoretiker er ingenting tilfældigt.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Miguel Rodríguez, Pexels









