Flemming Blicher, stedtiptiptipoldebarn af Gyde Christiane Nielsdatter Gudme, meddelte i sin tid, at han den 1. januar 2026 ville forlade Facebook til fordel for Substack. Fem måneder og 14 dage efter har Flemming Bilcher på sin Facebook-profil, delt et Facebook-opslag, som han selv har slået op på Facebook-siden Illusionen om Danmark, som han ellers ikke har lavet opslag på siden den 9. november 2025:
Han meddeler, at han nu har personlige pleje- og helseprodukter klar til bytte- og bagagerumsmarkedet i Dronningmølle kl. 12-14 samme dag. Han har tandpasta, luksus kakaodeodorant, morgenfruesalve, hårvoks og frihedsdeodorant klar. Ti mod en på, at det alt sammen er hjemmelavet.
Det kan så undre, at han også har et billede af sine bøger, og det rejser jo et spørgsmål. Er bøgerne til personlig pleje eller til helsemæssige formål? En ting er sikkert. De sikrer man falder hurtigt i søvn.
Hvordan ved han, at Il Molino laver Danmarks bedste pizzaer? Har han spist på alle pizzeriaer og italienske restauranter i Danmark? Jeg er næsten sikker på, at man kan finde bedre pizzaer andre steder. F.eks. alle steder, hvor man slipper for konspirationsteoretikere.
Jeg har så aldrig hørt om restauranter, der holder lukket blot fordi, det er regnvejr. Derfor er det måske ikke er så underligt, at Il Molino holder åbent. Ligeledes har jeg aldrig hørt om restauranter, der kun serverer fantastiske cappuccinoer, når det er regnvejr, men Il Molino gør tilsyneladende, og når det ikke er regnvejr, serverer de åbenbart almindelige cappuccinoer.
Inden vi går videre, vil jeg lige nævne lidt om Substack. På Substack kan man oprette en gratis profil, der ikke er meget ulig en Facebook-profil. Herudover kan skabere oprette hjemmesider, der også er gratis. Hjemmesiderne kan man som udgangspunkt abonnere på gratis, men man kan også blive betalende abonnent, hvorved man typisk får adgang til yderligere indhold. Hvor meget skaberen dermed kan tjene, afhænger dels af, hvor mange abonnenter man får, dels af hvor meget man opkræver for abonnementet. Ti procent af indtjeningen går til Substack, hvilket vil sige, at skaberen får 90 procent, dog minus kreditkortgebyrer. Det vil sige, at hvis en skaber laver en hjemmeside, og har 100 abonnenter, der hver betaler 30 kroner om måneden, så vil skaberen tjene 2.583 kroner om måneden efter fradrag af 10 procent samt kreditkortgebyrer.
Udover sin Substack-profil, har Flemming Blicher tre hjemmesider på Substack. Illusionen om Danmark, med over 2.000 abonnenter, The Danish Illusion, med over 3.000 abonnenter samt Gravefrit Haveselskab, hvor man kan spise sin græsplæne helt gratis.
Imidlertid går det vist ikke så godt. Hverken hans Substack-profil eller hjemmesider har særlig mange likes, kommentarer og delinger. Bedst går det for den engelske The Danish Illusion, men spørgsmålet er, hvor mange betalende abonnenter har han egentlig?
Det lader til, at han er krøbet tilbage til Facebook, hvor hans opslag havde langt flere likes, kommentarer og delinger. På grund af opslagets karakter, kan man godt få en fornemmelse af, at riget fattes penge. Måske var det ikke helt gennemtænkt helt at opgive Facebook, og migrere til Substack.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Chris Briggs, Unsplash

![Flemming Blicher deler eget opslag fra Illusionen om Danmark den 14. juni 2026: Personlig pleje og helse produkter klar til Bytte- og bagagerumsmarked i Dronningmølle kl. 12-14 i dag [solsikke-emoji] Vi går på Il Molino og spiser Danmarks bedste pizzaer bagefter [smiley og italiens flag-emoji] Skulle det regne så har Il Molino åbent og serverer fantastiske cappucino’er. [Smiley] [tagger sig selv] Flemming Blicher](https://www-static.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2026/06/Illusionen-om-Substack-1.jpg?media=1767203053)





