Manse-drengen, Bamsedyret og videnskabsbenægteren Christian Nørremark har den 9. juni 2026 lavet et af sine sædvanlige uanstændige og uvidende opslag:
Det skærmbillede Christian Nørremark vedhæfter stammer fra en video. På trods af, at to i kommentarsporet efterspørger et link, har Christian Nørremark ikke leveret et. Jeg har dog fundet en version af videoen på en virusbenægters Substack-side:
Fælles for Christian Nørremarks og Jamie Andrews’ opslag er, at man ikke kan se, hvilken koncept videoen er taget i. Der kan være mange grunde til, at en folkemængde jager personen. I kommentarerne er der da også et alternativt forslag fra Leif Serup:
At lokalbefolkningen er vrede over, at de ikke kan få den afdøde udleveret, kunne være en forklaring, men den med tøjet er der ingen hold i. Det tøj som den afdøde bar ved dødsfaldet, er næppe noget man vil iføre sig. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at familiemedlemmer arver resten af den afdødes tøj, hvilket sker efter en passende sørgeperiode, der kan vare op til et år. Han har dog ret i, at man er meget overtroiske i Afrika. Da jeg boede i Sydafrika, havde vi f.eks. indbrud om natten på et tidspunkt, og få dage efter spredte min ekskone en gullig væske (muthi) udenfor. Jeg spurgte naturligvis, hvorfor hun spredte det, og fik det svar, at det ville sikre, at politiet fandt forbryderen … De fandt ham aldrig, men han slap heldigvis kun væk med mit ur.
Leif Serup viser så til sidst, at han er en rigtig konspirationsteoretiker.
Christian Nørremark skriver:
Hanta gik også galt for dem og det vil ebola også
Hantavirus gik aldeles ikke galt. Man fik skibet i land, og evakueret passagererne. Efterfølgende blev passagererne fløjet hjem, hvor de kom i isolation. Der var fuldstændig kontrol over situationen. Da det er svært at blive smittet med hantavirus, var der aldrig fare for en pandemi. De eneste der førte idiotiske skræmmekampagner, var dumme konspirationsteoretikere. MSM-medierne beroligede netop med, at der ikke var nogen risiko for en pandemi, og der er kun 13 smittede med relation til krydstogtskibet.
Af samme side kan man se, at der er 727 smittede og 143 døde af ebola i DR Congo og Uganda. At Christian Nørremark skider på andre menneskers liv og helbred, kan vel ikke komme bag på nogen. Han er et gennemført ubehageligt menneske, der tilsyneladende elsker andres lidelser.
Der har tidligere været udbrud af ebola, men det har altid været lokaliseret i Afrika. Der er intet der tyder på, at det denne gang vil brede sig yderligere, da ebola kun smitter ved kontakt med kropsvæsker.
Som sædvanligt skal konspirationsteoretikerne male fanden på væggen med tåbelige konspirationsteorier, men WHO kører absolut ikke på sidste vers. Det er ellers Christian Nørremarks og andre konspirationsteoretikeres våde drøm.
Vi skal se de næste par kommentarer, der startes af Joan Elisabeth:
Joan Elisabeths kommentar består kun af et AI-genereret billede (afrikanere skriver ikke på engelsk). Tine Bethel konstaterer, at det er et AI-genereret billede, hvorefter hun skriver, at hun tror på det … Det er simpelthen for dumt.
Til sidst skal vi se en kommentar af Philipa Kamille Baarts:
Wow siger jeg, og wow siger jeg igen! Det her er så vanvittigt og langt ude, at jeg blot lader kommentaren tale for sig selv.
Der er ingen tvivl om, at der huserer misinformation og konspirationsteorier om ebolaudbruddet i DR Congo, også med voldelige angreb til følge. Da mange er uuddannede i DR Congo, kan jeg til en vis grad forstå det, men at der sidder mennesker i et oplyst land som Danmark, der er så dumme, at de tror ebolaudbruddet er et bedrag, er ufatteligt.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: National Institute of Allergy and Infectious Diseases, Unsplash




![Philipa Kamille Baarts: Afrikanere er trætte af at blive brugt som guinea pigs. De er blevet brugt til sygt mange Dr. Megele forsøg og oplevet deres venner og familie dø for øjnene af dem. F.eks da kulten med Gates som führer gjorde kvinder barnløse og slog gravide kvinders fostre ihjel med stivkrampe vaccinen og da de spredte HIV også med en sprøjte, husker ikke hvad det var for en. Der var også 2 præsidenter, der måtte lade livet under fantasi virussen, fordi de gik imod vanviddet. Måske Afrika bliver kontinentet der tager førertrøjen på og sender kulten I helvede [ild-emoji], hvor de hører til [foldede hænder-emoji]](https://www-static.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2026/06/Hanta-og-Ebolavirus-4.jpg?media=1767203053)





