Det siger B.T.

I et Facebook-opslag fra den 9. juni 2026 har den grillede kylling, Morten Behrens, givet et mærkeligt og dumt valg:

Morten Behrens den 9. juni 2026: B.T mener der er coronavirussen der skaber hjerte problemer. Og en gruppe læge der har forskere i det mener det er vaccinen der skaber hjertesygdomme. Hvem vælger du at tro på? Kan lige sige der findes masser af data på at Mrna har skadet mange unge mænd og kostet liv. Så hvorfor prøver Medierne at lyve igen. Og nogle folk fatter det stadigvæk ikke. [Skærmbilleder af artikel fra B.T. og et gammelt et fra tekst-tv i 2021]

Se opslag

Valget er altså mellem B.T. og en gruppe læger, der påstår at have forsket i, at vaccinen skaber hjerteproblemer – der er i et ord, men der er altså noget med konspirationsteoretikere og sammensatte ord. Nu er der bare det lille problem, at det ikke er B.T., der mener det. Det er resultatet af et studie foretaget af en gruppe norske forskere ledet af Torbjørn Omland, der er professor og overlæge ved Universitetet i Oslo og Akershus Universitetshospital. Det rigtige valg er altså mellem seriøse forskere og en håndfuld antivaxxer læger, der tjener kassen på naive fjolser. Morten Behrens har sikkert ikke engang læst artiklen i B.T., der også kan findes på Facebook.

Der er ingen data på, at vaccinen har skadet mange unge mænd og kostet liv. Og hvad lyver medierne om? At der foreligger et studie lavet af seriøse forskere?

For at det så ikke skal være løgn, så vedhæfter Morten Behrens det gamle og velkendte skærmbillede fra DR’s tekst-tv i 2021, da man fik mistanke om, at en bivirkning ved mRNA-vaccinerne kunne være myokarditis. Artiklen fra DR blev fulgt op af endnu en artikel dagen efter.

Allerede i december 2021 opdagede man, at covid-19 oftere førte til myokarditis end vaccinen, og endnu senere studier påpegede, at myokarditis havde et mildere forløb, hvis man fik det efter vaccinen.

Kommentarsporet er sjovt, specielt da ZPOT on deltager. Lad os først få lidt kontekst til efterfølgende kommentarer:

ZPOT on svarer Freedom DK: altså i forhold til den data der er til stede giver mRNA en noget mildere tur for alle aldersgrupper sammenlignet med regulær infektion. Men hvis man isoler sig fuldstændig fra omverdenen er der selvfølgelig ingen risiko for smitte og så kunne man springe vaccinen over

Nu da vi kender konteksten, så lad os se på en kommentar fra Dorte Nygaard Beider:

Dorte Nygaard Beider svarer ZPOT on: det passer ikke! Hvor sygt er det ikke også, at kalde det for; “ en tur” ? Myocarditis er livsfarligt og efterlader hjertet med arvæv. Sygdommen var sjælden - inden den såkaldte covidvaccine. Nu sker det jævnligt, især blandt unge. Fatter du slet ikke hvor alvorligt det her er? Størstedelen af danskerne har modtaget det stik. De prøvede endda at få det i 5-12 årige. Det er en regulær katastrofe.

Dorte Nygaard Beiders kommentar er stærkt overdreven. De fleste tilfælde af myokarditis er milde og ikke behandlingskrævende. Nogle tilfælde bliver sandsynligvis slet ikke diagnoseret, da de ikke giver nævneværdige symptomer. Hertil kommer, at myokarditis efter vaccinen, er mildere end efter en virusinfektion.

Myokarditis var ikke sjældnere før vaccinen. Antivaxxerne har bare fået øje på lidelsen nu. Desuden sker det ikke jævnligt, og vaccinen er langt fra nogen katastrofe. Det er blot en gang antivaxxerfis at skrive.

Så kommer der noget, jeg kan nikke genkendende til:

Morten Behrens (tagger ingen, men svarer sandsynligvis Dorte Nygaard Beider): Ja en forfærdelig katastrofe og zpot on er fake og med i det sovende får hvor de udstiller folk der deler sandheden. Klart han forsvare vaccinen. Det får han sikker penge for. Måske er det ham Jesper der står for gruppen hvem ved. De har flere falske profiler - Chanah Channele Elaine Svensson svarer ZPOT on: sikke dog en gang ævl omg - Chanah Channele Elaine Svensson svarer Morten Behrens: husk du diskuterer med en der gemmer sig bag profilen, jeg kan ik ta det seriøst - Chanah Channele Elaine Svensson svarer Morten Behrens: lige præcis ,kujoner ... Bloker hver gang, så må de finde på nye [grine-smiley]

ZPOT on er ikke med i Det Sovende Får. Faktisk er det kun mig, der er med i Det Sovende Får. Det Sovende Får er ikke en Facebook-gruppe, men en Facebook-side og man kan ikke blive medlem. Alle kan kommentere, og ZPOT on gør det ofte, men det gør ikke, at han er med i Det Sovende Får.

Vi skal også lige høre, at ZPOT on sikkert er betalt, og måske er ZPOT on endda mig. Morten Behrens lider vist af galoperende paranoia, og kan absolut ikke tåle, at blive sagt imod. Han hører nok til blandt de konspirationsteoretikere, der tror, at de er rigtig mange. Det er de imidlertid ikke, de råber bare meget højt, og nogen skal jo skrue ned for dem.

Så kommer den sædvanlige med, at man gemmer sig bag en falsk profil. I betragning af, hvor mange konspirationsteoretikere der gemmer sig bag en falsk profil, er det imponerende, at Chanah Channele Elaine Svensson kommer med den påstand. Hun har garanteret ikke noget imod falske profiler, der deler hendes opfattelse. Derimod er hun meget kujonagtig, og blokerer personer, der blot siger hende imod. Hun har tilsyneladende ingen argumenter imod dem.

I de næste kommentarer skal vi blandt andet se Chanah Channele Elaine Svenssons holdning til research:

ZPOT on svarer Chanah Channele Elaine Svensson: Dennis Maron. Altså hvis du ikke engang gider at researche nok til at finde mit navn på siden så er der bare lang vej igen. hvad med at komme med et sagligt modsvar istedetfor kalde mig løgner og anonym. Jeg er trods alt verificeret - Morten Behrens (tagger, ingen men svarer ZPOT on): Sikke en påstand. Vi ved godt hvem der betaler din løn. Din Forræder. - Morten Behrens (tagger, ingen men svarer ZPOT on): Det er vores viden også. Vi er ikke købt og vi har fra hele verden. - Chanah Channele Elaine Svensson svarer ZPOT on: smiler hvorfor i alverden sku jeg bruge tid på det, tror du selv nogen gider gør det, når man gemmer sig uden bill og navn ,så må man forvente det,kort og godt!! - Dorte Nygaard Beider: ZPOT on du er en led frimurer. Skrup hen i logen med dig. Din løgner

ZPOT on giver sig tilkende som Dennis Maron, et navn der er klistret ud over ZPOT on’s blog. Morten Behrens svarer først med sit sædvanlige paranoide sludder, men derudover er han så uanstændig, at han kalder ZPOT on for en forræder.

Så kommer Chanah Channele Elaine Svenssons holdning til research. Det gider hun ikke bruge tid på. Så tror da pokker, at hun er komplet uvidende. Det er karakteristisk for dumme mennesker, at de ikke gider lære noget.

Til sidst trækker Dorte Nygaard Beider frimurerkortet, for hun har heller ingen argumenter. Selvom ZPOT on var frimurer … hvad så?

Den næste omgang kommentarer startes af Maj Christensen:

Maj Christensen: Det er alle de vaccinerede der skaber mutationer og får problemer m hjertet og agressiv kræft .. - Morten Behrens (tagger ingen, men svarer Maj Christensen): Ja det er der da data på. Men bliver ikke snakket om. - ZPOT on svarer Maj Christensen: Der er indtil videre intet evidens der tyder på at vaccinerne integrerer sig i cellernes genom med hverken SV40 eller revers transkribtase eller andre ting

Morten Behrens hævder, at der er data på, at vaccinerede skaber mutationer, og får problemer med hjertet og aggressiv kræft.

Hvis Morten Behrens har data, hvorfor har han så skrevet dette opslag:

Opslag fra Morten Behrens den 6. juni 2026 som er slettet.

Opslaget blev hurtigt slettet eller gjort privat. Måske var han bange for, at nogen skulle se det. Morten Behrens har absolut ingen data på noget som helst, og vi ved jo, at Morten Behrens er en løgner.

Det er også værd at bemærke, at der ikke er svaret på ZPOT on’s kommentar. De har ingen argumenter eller evidens, for deres påstande.

Den blide Nenne Elody Soffi Mogensen er at finde i en anden kommentartråd:

Nenne Elody Soffi Mogensen svarer ZPOT on: Er du virkelig så usikker på dig selv, at du kun tør gemme dig bag en fake profil, et fake tlf nr og en fake gruppe af navnet kritisk perspektiv.. Og din fake gruppe er oprettet af en fake profil der kalder sig Jørgen Jensen.. [grine-smiley]. Det kunne virkelig være sjovt, hvis man fik fundet frem til alle dem med fake profiler her på fb, for at se hvilke sølle individer der står bag og ikke tør stå ved hvem de er..

Lad lige tage den igen for prinsesse Nenne: ZPOT on er Dennis Maron, Kritisk Perspektiv er Thomas Boye Kallestrup og Det Sovende Får er mig, Jesper Schnoor. Vi har alle Facebook-sider, som man ikke kan blive medlem af, men Thomas Boye Kallestrup har også en offentlig Facebook-gruppe ved navn Kritisk Perspektiv’ Debat Forum. Ud over Dennis Maron og Thomas Boye Kallestrup, er en af administratorerne Jørgen Jensen. Det er vist kun svært for Nenne Elody Soffi Mogensen.

Hvis man fandt frem til dem med falske profiler på Facebook, så ville 9/10 af alle konspirationsteoretiske profiler blive afsløret.

Til sidst en kommentar fra Tina Charlotte Nissen:

Tina Charlotte Nissen: Satser klart på den gruppe læger.

Måske skulle Tina Charlotte Nissen lave lidt research, for Morten Behrens er ikke ligefrem den mest pålidelige person.

Morten Behrens er noget af det mest uærlige menneske, jeg nogensinde har mødt. Han lyver og sletter opslag, og tidligere har vi også set ham slette kommentarer. Herudover har han en dårlig vane med at slette Facebooks automatiske tags, når han svarer folk. På mit Facebook-opslag om blogindlægget Præmien, har Morten Behrens leveret seks svar på kommentarer i træk, men uden tags. Så er man jo også fri for svar.

Seks kommentarer i træk som svar fra Morten Behrens, men uden tags.

Morten Behrens er dybt, dybt useriøs og noget af en kujon, der ikke kan tåle at blive sagt imod. Han tror, at han helt uhæmmet blot kan poste misinformation og løgne, uden at nogen kommenterer på det.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Aakash Dhage, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier