Poppende popcorn

Skønt nedenstående opslag er fra den 3. juni 2026, så indeholder det en ældgammel konspirationsteori. Hvem andre end den blide Nenne Elody Soffi Mogensen kunne finde på, fuldstændig ukritisk, at dele dette pinlige opslag fra den konspirationsteoretiske tidligere politiker Andrew Bridgen:

Nenne E. S. Mogensen: 3. juni 2026: Interessant.. Så popcorn bliver microwavet når telefonerne ringer.. Hvad mon det så gør mod vores kroppe.. - Deling af opslag fra Andrew Bridgen med video af popcorn, der popper når de er udsat for mobilstråling.

Vedhæftet Andrew Bridgens opslag, er en gammel video fra 2008:

Se opslag

Denne video blev faktatjekket første gang den 14. april 2008 og på dansk i Ingeniøren den 18. juni 2008. Den 21. februar 2019 blev den igen faktatjekket, da ubegavede mennesker delte videoen igen. Jeg behøver vel næppe skrive, at videoen blev afsløret som falsk i alle tilfælde. Man kender ovenikøbet oprindelsen til videoen, der er et usædvanligt klodset markedsføringsstunt fra firmaet Cardo Systems.

Nenne Elody Soffi Mogensen deler den nu endnu engang, hvilket siger ret meget om hendes formåen, eller rettere mangel på samme. Man behøver ikke google meget før, man finder ud af, at videoen er falsk. Det kræver selvfølgelig, at man har hjerne til at google.

På trods af, at opslaget kun har ni kommentarer, så er det utroligt, at jeg kan udtage fem. Her er de to første:

Akim Nielsen: Spiser aldrig popcorn mere nu - Nenne Elody Soffi Mogensen svarer Akim Nielsen: Håber du var ironisk, for det er ikke popcornene der er problemet.. det er telefonerne..

Det må skabe undren, at Nenne Elody Soffi Mogensen er sikker på, at popcornene ikke er blevet kontamineret, nu da de er blevet udsat for stråling.

Vi tager de to næste:

Cassandra Søndergaard: Har beskyttelse på min tlf ..og har fået målt det virker - Nenne Elody Soffi Mogensen svarer Cassandra Søndergaard: Jeg har min liggende i en æske om natten, hvor der er sølvpapir på.. Det er fordi jeg gerne vil have den i soveværelset, i tilfælde af at noget skulle ske..

Et eller andet sted mistænker jeg, at Cassandra Søndergaard har fået målt sin telefon af det firma, der også har solgt hende beskyttelsen.

I sit svar fremgår det, at Nenne Elody Soffi Mogensen gudhjælpemig har sin telefon liggende i en æske beklædt med sølvpapir om natten. Æsken vil derfor virke som et Faraday-bur, hvorved telefonen mister signalerne og batteriet drænes hurtigere, da telefonen – forgæves – leder efter en forbindelse. Vi må ikke håbe, at der sker noget, hvor nogen skal have fat i Nenne Elody Soffi Mogensen.

Vi tager den sidste kommentar:

Chanah Channele Elaine Svensson: Det ski ik popcornene men strålerne fra mobilerne du ska være bange for WiFi, airfryer, 5G, mikrobølgeovn osv

En ting er, at Chanah Channele Elaine Svensson lider af en irrationel angst for stråling, men hvad fanden laver en airfryer i selskabet? En airfryer virker ved hjælp af et varmelegeme og en blæser. Chanah Channele Elaine Svensson udviser sin dumhed igen.

Det er ikke blot pinligt, men ekstremt pinligt, at Nenne Elody Soffi Mogensen deler denne gamle video. Det bliver ikke mindre pinligt af, at det tidlige medlem af Storbritanniens parlament, Andrew Bridgen, deler den. Almindelig sund fornuft fortæller, at videoen må være falsk.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Yasaman Abedini, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier