Det danske demokrati

Igen og igen hører vi fra konspirationsteoretikere, at vi ikke har demokrati i Danmark, men at kongen bestemmer det hele. Det står nemlig i grundloven. En person der har gjort sig bemærket i denne sammenhæng, er Gitte Overby Nielsen. Hun demonstrerer sin uendelige uvidenhed i et opslag i forbindelse med den nye regering den 2. juni 2026:

Gitte Overby Nielsen den 2. juni 2026: IGEN VISTE DET SIG...DANMARK HAR IKKE DEMOKRATI...Hvornår vågner det sovende folk op!!! Hvis Danmark har demokrati og kongen kun er en kransekage figur... hvad har kongen så med dannelse af en regering at gøre og hvorfor skal MF berette om det til kongen.... Føler folket sig ikke taget ved rø... igen og igen og vi er til grin for egne penge... Så igen står sandheden i Grundloven og ikke hvad der kommer ud af frimurernes mund.... Danmark er et monarki styre hvor kongen er nedarvet til kongemagten og statsoverhoved.... med indskrænket monarki §2, som overhovedet ikke begrænser selve kongemagten og har aldrig haft demokrati

Se opslag

Som man kan se, så har opslaget 12 kommentarer. Der er bare det ved det, at de 8 kommer fra Gitte Overby Nielsen selv. Sådan er det med de fleste af hendes opslag, hvor hun ofte skriver lange ligegyldige kommentarer, der blot er citater fra Kend Din Grundlovs hjemmeside. Som vi ved, så er Facebook-gruppen Kend Din Grundlov et samlingssted for konspirationsteoretikere, der intet forstår om grundloven. Gitte Overby Nielsen er da også blevet administrator af gruppen sammen med Allan de Place Paulsen.

Gitte Overby Nielsen starter med at spørge om, hvad kongen har med dannelsen af en ny regering at gøre, og hvorfor Mette Frederiksen skal meddele det til kongen.

Det er et ret elementært spørgsmål. Grundlovens § 14 starter med:

Venstre citationstegn  Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem.

Dette er den sidste rest af kongens magt, men den benyttes aldrig. I princippet er det kongen, der udnævner og afskediger regeringen. Sidst paragraffen blev anvendt var i 1920, hvor kongen fyrede ministeriet Zahle. Det udløste imidlertid påskekrisen, og skabte en frygtelig ballade. Siden har regenten blot fulgt statsministerens/den kongelige undersøgers anbefalinger.

Da § 14 imidlertid stadig er i kraft, skal statsministeren/den kongelige undersøger stadig informere kongen. I øvrigt er det kutyme, at kongen informeres om ændringer, da dennes myndighed udøves gennem ministrene jf. grundlovens § 12.

Hvad frimurerne så har med noget at gøre, må stå hen i det uvisse, men navnlig i gruppen Kend Din Grundlov lider man jo af den illusion, at frimurerne er det onde selv.

Til sidst nævner Gitte Overby Nielsen grundlovens § 2, der siger:

Venstre citationstegn  Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

Og hvorfor skulle denne paragraf indeholde begrænsninger i kongemagten? Begrænsningerne fremgår af §§ 12 og 13, men disse konspirationsteoretikere forstår ikke ordet »ansvar«. For dem handler ordet kun om, hvem der kan straffes, når noget går galt. »Ansvar« betyder imidlertid også at tage ansvar for f.eks. beslutninger eller at føre ting ud i livet, og da kongen er ansvarsfri jf. § 13, så har han altså intet at skulle have sagt.

Der er ikke noget at sige til, at Gitte Overby Nielsen er blevet administrator af gruppen Kend Din Grundlov. Tilsyneladende er hun Allan de Place Paulsens kvindelige modstykke. I hvert fald er hun ligeså tosset som ham.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Jgcachafeiro, Pexels

Seneste indlæg

Del på sociale medier