Katjalivah Kammille Lunah Elleyhansen, i daglig tale Livah Sunshine aka Livah Graa Mørk har selvfølgelig også en mening om hantavirus. Den giver hun udtryk for i et Facebook-opslag den 8. maj 2026:
Advarsel!
Det Sovende Får påtager sig intet ansvar for nogen former for psykiske eller fysiske skader, hvis du trykker på knappen.
Livah Sunshine er ikke imponeret, men hun kan oversætte »imponeret« til det engelske »impressed«, hvilket egentlig er ganske imponerende. Men jeg kan godt forstå, at hun ikke er imponeret. Aldrig har konspirationsteoretikerne lavet en mere mislykket skræmmekampagne. På trods af en massiv kampagne, har konspirationsteoretikerne slet ikke skræmt nogen, bortset fra dem selv.
Hun kender åbenbart ikke til backspace, for i stedet for at rette »plandemi«, så gør hun opmærksom på sin stavefejl efter sætningen. Dog har hun glemt et »ikke« i rettelsen.
Hun skriver at Bill Gates har advaret om flere pandemier, men det kræver nu heller ikke den store spåmand at forudse dette. Det er ikke et spørgsmål om hvis, det er et spørgsmål om hvornår.
Livah Sunshine skriver, at man begyndte på en vaccine i 2024, men det er ikke korrekt. En metode på en mRNA-vaccine blev der udtaget patent på allerede den 15. september 2022. Det var den 16. marts 2024 at patentet udløb, men tilsyneladende er erstattet af et nyt. Vaccinen er dog aldrig blevet udviklet.
Hvorfor er et langvarigt bedrag sværere at gennemskue end et kortvarigt? Er det måske fordi Livah Sunshine har svært ved at indrømme, at hun har bedraget sig selv i alle disse år?
Hun er imidlertid ikke for kvik, for hun tror, at en bivirkning ved vaccinen er hantavirus. Men det er det ikke, og påstanden er ikke blot ulogisk, den er direkte dum.
Hun er stadig ikke imponeret, men er spændt på, hvor mange der ikke finder sig i flere medicinal-bedrag. Det må være fordi, at konspirationsteoretikerne lover os en vaccine, skønt den ikke er udviklet. Det er da et bedrag, der vil noget.
Opslaget har næsten 400 kommentarer, og er en ren fest.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: National Institute of Allergy and Infectious Diseases, Unsplash
Seneste indlæg
- Noas ark er fundet … igen!En nissehaderpræst og mange af hans følgere hopper på pseudovidenskab og rene svindleres påstande.
- KroningenEn konspirationsteoretiker stiller et spørgsmål, der kun kræver, at man sætter sig lidt ind i tingene. F.eks. kunne man jo blot google spørgsmålet.
- Tehandleren fra Bornholm: Endnu mere svampekoncentrat i teenTehandleren fra Bornholm er blevet krænket over et opslag, som Troels Lund Poulsen har slået op. Måske fordi tehandleren er konspirationsteoretiker.
- Konspirationsteoretikeren der troede, han var sandhedssøgendeEn konspirationsteoretiker vil hellere kaldes sandhedssøger, faktafortæller, medmenneskebekymret osv., hvad osv. så står for.
- Status over vælgererklæringer – 3. kvartal 2026Jeg har haft til vane at skrive de enkelte konspirationspartiers fremgang eller tilbagegang. Det er der egentlig ingen grund til, så denne gang har jeg fokuseret mere på de enkelte partier.
- Den underlige krammebamse slår atter igenKun 2 timer og 4 minutter efter jeg offentliggjorde et blogindlæg om ham, har en underlig krammebamse svaret.








