Når søsteren virker klog

Amalie Szigethy har en bror. Han hedder Alexander Szigethy, og han får i den grad sin søster til at virke klog. Han har udviklet sig til en konspirationsteoretiker af dimensioner. Det vidner et opslag, han slog op den 10. maj 2026, om:

Alexander Szigethy 10. maj 2026: Så konspirationen er følgende. Fra 2019-2022 blev verdenen lavet om til en digital højborg med lockdowns. 5g master blev installeret på samme tid overalt i alle lande på samme tid under denne periode.. Tro det eller ej, det er sandheden.. I 2022 blev alle vaccineret (generelt) med covid vacciner, som man nu har fundet ud af indeholder Hanta-virus? Dvs folk der tog jabb 1,2,3 plus boosters nu er disponeret for Hanta-virus? Det er en ganske frygtelig tanke og beviset for om konspirationen er sand, vil nu kunne ses, hvis hele verdenen bliver syge på samme tid, men folk der ikke tog nogle af vaccinerne  slet ikke bliver ramt af noget eller måske bare bliver syge i mildere grad fra 5g masterne. Hvorfor det er nævneværdigt at 5g masterne blev bygget, er fordi, at de stråler menneskemasser med højfrekvente stråler (tænk mikrobølgeovn) de koger vores indre organer systematisk og det skaber flåd og ødem i lungerne og det kalder de så for hanta virus? Covid ? Ungabunga virus whatever. Grin alt det du vil, du er velkommen. Jeg prøver simpelthen at hjælpe dig til at forstå at ingen regeringer eller stater har plantet de 5g tårne systematisk under covid lockdowns, så du kunne spille computer i et hurtigere tempo.. I sidste ende kan intet bevises, men alle kan se hvad der er foregået og hvad der foregår nu. Historien bag handlingerne er løgn i mit univers, men det er jo ikke nogen hemmelighed hvis man kender lidt til mig. Hvad skal du gøre? Skab mere balance i dit liv..Sluk tv, spis så sundt som muligt, indtag mineraler, dyrk kroppen. Prøv at komme tilbage til grounding, undgå kemikalierne så meget som muligt. Drop alkohol og stoffer. Ja du ved jo hvad du skal gøre for at skabe et liv i balance for dig..Det er løsningen på fandens skabelse som vi er vidne til lige nu. Tænk I kontrol af mennesker og magtudøvelse.  Det er sådan vores "elite" tænker. Tror du virkelig på at de ville give dig noget, der kunne redde dit liv? Se lige verdenen engang. Siden hvornår har nogen forsøgt at redde dig? Se dog på hvordan de tjener deres penge. Det er på dit slid og slæb.  Dit hårde arbejde og dit helbred, som de "parasitter" lukrere på. De bruger gearing i alle facetter for at triple deres indkomster. De løfter ikke en finger og de giver ikke en fuck for dig. Det har de heller aldrig gjort. Hvis du hopper på frygtmaskinen hanta virus igen,(Covid 2.0) så er du allerede syg i min bog. Kig den anden vej og plej din familie og gør på ingen måde hvad der bliver sagt at du skal.. Gør det modsatte. Siger de mundbind - så går du uden et.. Siger de test - så tager du Nada test. Siger de installer sygdoms apps og gå med sygdoms/vaccine pas, så går du uden det.. Siger de bliv indenfor og dyrk frygt foran tv, så smutter du ud og lever livet.. Osv osv osv.. gør det modsatte

Se opslag

Det var fra den 11. marts 2020 til den 1. februar 2022, der var nedlukninger og restriktioner i Danmark på grund af corona, og den 7. september 2020 tændte TDC for 5G for første gang. Siden er det udbygget og forbedret. Den fysiske udrulning og opgradering af mastepositioner begyndte i oktober 2019, altså næsten et halvt år før Danmark lukkede ned og to måneder før det første tilfælde af covid-19 i Wuhan i Kina.

Sydkorea lancerede et kommercielt 5G-netværk i april 2019, og USA fulgte umiddelbart efter, altså må de allerede have udrullet og opgraderet de første master før april 2019. Så når Alexander Szigethy skriver det var på samme tid i alle lande man installerede 5G-master, så passer det ikke. De første var længe før coronaen og nedlukninger, og Sydkorea og USA var før Danmark.

Han skriver videre, at det var i 2022, at alle blev vaccineret. Nej, det var ej. Den første vaccination fandt sted den 27. december 2020 og de fleste blev vaccineret frem til efteråret 2021.

Og nej! Vaccinen indeholder ikke hantavirus. Denne fejlopfattelse hos konspirationsteoretikere har jeg beskrevet nærmere i mit blogindlæg Hantavirus II. At tro på, at vaccinen direkte indeholder hantavirus er fuldstændigt dumt.

Og nej igen! Personer der er vaccinerede er ikke mere disponeret for hantavirus. Hvad mener han med »jabb 1,2,3 plus boosters«? Det tredje stik var boosteren. Resten er bare vaccinationer, og i dag er de kun for personer over 65 år samt personer i risikogruppen. Man kalder da heller ikke den årlige influenzavaccine for en booster.

Så tror Alexander Szigethy, at hvis alle hele verden blev syge på samme tid, men de ikke-vaccinerede gik fri, så ville det være et bevis på, at der eksisterer en konspiration …… Sig mig er han fuldstændig idiot? (retorisk spørgsmål). Jeg er ikke i tvivl! Hvad nu hvis alle ikke-vaccinerede blev syge, men alle de vaccinerede gik fri, hvad er det så bevis på? Har Alexander Szigethy egentlig tænkt så langt?

Vedrørende det med de højfrekvente stråler, så vil jeg blot henvise til mit blogindlæg Skytten der ikke kunne ramme, men han tror gudhjælpemig, at 5G virker som en virus.

Heldigvis skriver han derefter »Grin alt det du vil, du er velkommen.«

Efter denne grinepause, så skal jeg oplyse Alexander Szigethy om, at han overhovedet ikke kan hjælpe mig til at forstå. Derimod skal han bare fortsætte, så jeg ikke løber tør for materiale.

Efter at være kommet med den sædvanlige konspirationsteoretiske vrøvl om »de onde de«, sjovt nok iblandet en gang socialisme, så skriver han:

Venstre citationstegn  Hvis du hopper på frygtmaskinen hanta virus igen,(Covid 2.0) så er du allerede syg i min bog.

Her bliver det interessant, for hvis nogen virker rigtig bange for hantavirus, så er det Alexander Szigethy. Det vidner hans seneste opslag om. Der er nærmest ingen grænser for, hvad hantavirus vil medføre.

Til sidst slutter han af med det vi alle ved. Konspirationsteoretikere skal bare være modsat … Betyder det, at Alexander Szigethy går over for rødt?

Kommentarsporet til opslaget er virkelig sjovt. Her er nogle få af dem:

Michael Walter Rasmussen: Hørt og helt enig. Jeg har stået for tæt på en 6G mast i Kina, og fik et hjerteanfald. Da mennesker omkring mig fik slæbt mig langt væk fra master, stoppede hjerteanfaldet. Det var så uhyggeligt.

Der er fire svar på denne kommentar, og ingen af dem der kommenterer, tror på ham. Det kan jeg godt forstå, for det er en af de største løgnehistorier, jeg har set. 6G er slet ikke færdigudviklet, så den der 6G-mast, er næppe en 6G-mast. Et hjerteanfald der starter, og så pludseligt stopper? … Næppe. Og hvad med de mennesker, der slæbte han bort? Hvad skete der med dem? Er de immune overfor 6G?

Den næste kommentar er fra Christopher Jacobsen:

Christopher Jacobsen: Tak for sande ord, det hsr jeg prøvet og fortælle folk i over et år. Desværre snork sover folk. De master skal ned. De der har mod på dette skriver bare en pb

Straffen for at ødelægge vigtig infrastruktur, er rimelig streng. Ingen vil jo kunne ringe, herunder til 112, hvis der ingen mobildækning er, med mindre de selvfølgelig har fastnet. Men hvem har fastnet nu om dage?

Vi slutter af med Stig Richard Hansen:

Stig Richard Hansen: Desværre er insekter også forsvundet efter 5G!

For nogle år siden omlagde jeg min have til en vild have. Aldrig har jeg haft så mange insekter som nu, og jeg har fuld 5G-dækning. Stig Richard Hansens kommentar er gammelt 5G-vrøvl.

Et eller andet sted, så tror jeg ikke, at dette vil blive sidste gang, jeg skriver om Alexander Szigethy. Manden der får sin søster til at virke klog, og som tilsyneladende tror, at uvidenhed og dumhed er en dyd.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: National Institute of Allergy and Infectious Diseases, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier