Lad mig præsentere en antimyndighedsekstremist og konspirationsteoretiker, der givetvis ikke har TV eller laver research. Den russiske forbindelse, Kent Ivan Nielsen, også kendt som »Den Ternede Skjorte (med de skøre knapper)« eller »Skakbrættet uden brikker at flytte rundt med«, har nemlig den 7. maj 2026 lavet dette opslag:
Mit TV fortæller mig ikke rigtig dette, tværtimod. Det siger, at hantavirus ikke kommer og tager mig, og jeg behøver slet ikke at gøre noget. Kent Ivan Nielsen ville vide dette, hvis han så TV.
Så kalder han hantavirus for en »sommerforkølelse«, men han tror jo heller ikke, at rabies eksisterer. Den hantavirusvariant, der ramt krydstogtskibet MV Hondius, kaldes andesvirus, og den har en dødelighed på 40%. Det vil sige, at der i gennemsnit dør 4 personer ud af 10, der rammes af virussen. Jeg er aldrig stødt på en sommerforkølelse med så stor dødelighed. Det ville Kent Ivan Nielsen også vide, hvis han bare lavede en anelse research. Så ville han også vide, at sygdommen indtil videre har kostet 3 personer livet, hvorfor det er groft, usmageligt og virkelig lavt at kalde sygdommen for en »sommerforkølelse«.
Læs også blogindlægget »Hantavirus«
De sygdomme man kan rammes af, kan opdeles i to typer:
- Hantavirus Cardio-Pulmonalt syndrom (HCPS), også kaldet Det Pulmonale Syndrom
- Hæmoragisk feber med Renalt Syndrom (HFRS), også kaldet Det Renale Syndrom
Den første type er den alvorligste, og kan have en dødelighed på op til de 40%.
Den sidstnævnte er knap så alvorlig, med en dødelighed på mellem 1% og 15%. Den type af sygdom der typisk rammer i Danmark, er en mild form for HFRS, og har en dødelighed på under 1%.
Årligt rammes der mellem 150.000 og 200.000 mennesker i verden af hantavirus.
Der er ingen vaccine mod hantavirus. I Korea er dog vaccinen Hantavax, der kun er rettet mod Hantaanvirus og ikke de øvrige hantavirustyper. Effekten af vaccinen er imidlertid kun omkring 30%.
I kommentarerne støtte jeg på Andreas Thage-Jorgensen, der absolut intet fatter:
Nej, det står ingen steder på indlægssedlen.
Faktisk står der ingen steder, at hantavirus er en bivirkning af Pfizers COVID-19-vaccine. Det Andreas Thage-Jorgensen nok tænker på, er, at hantavirus er nævnt på side 4 i appendiks 1 “LIST OF ADVERSE EVENTS OF SPECIAL INTEREST”. Det skal nævnes, at det ikke er selve hantavirus, der står nævnt på listen. Det er »Hantavirus pulmonary infection«, altså sygdommen HCPS. Listen spredes i øjeblikket i stort omfang blandt konspirationsteoretikerne. Men hvor kommer sygdommene på listen egentlig fra?
Det kan læses i dokumentets afsnit 3.1.3 »Review of Adverse Events of Special Interest (AESIs)«, hvor der blandt andet står:
The AESI terms are incorporated into a TME [Targeted Medically Event] list and include events of interest due to their association with severe COVID-19 and events of interest for vaccines in general.
Det er altså en liste over sygdomme, der kan optræde ved svær COVID-19 eller som har generel interesse for vacciner. Det er IKKE en liste over bivirkninger ved Pfizers COVID-19-vaccine.
Jeg er helt ærlig pissetræt af, at antivaxxers og konspirationsteoretikere bliver ved med at påstå, at det er en liste over bivirkninger ved Pfizers mRNA-vaccine. Måske skulle de læse hele afsnit 3.1.3 i dokumentet, der uddyber, hvad listens formål er. Imidlertid virker det ikke som om, at antivaxxers og konspirationsteoretikere overhovedet gider læse eller lære noget.
Kommentarsporet er fyldt med meget bange mennesker, der bagatelliserer hantavirus. Hvis man bliver ramt af hantavirus og udvikler HCPS, så er sygdommen særdeles alvorlig, men sandsynligheden for, at man overhovedet bliver ramt, er ufattelig lille.
Grunden til den meget medieomtale er naturligvis, at sygdommen rammer et krydstogtskib, hvor mennesker må isoleres i ugevis. Ikke fordi »de onde de« planlægger en ny pandemi.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: National Institute of Allergy and Infectious Diseases, Unsplash

![Kent Ivan Nielsen den 7. maj 2026: Hvis ikke du gør som tv’et siger, så kommer sommerforkølelsen Hantavirus og tager dig [klovne-emoji]](https://www-static.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2026/05/Hantavirus-II-1.jpg?media=1767203053)






