Får vi et Bovaervalg?

Den russiske forbindelse, Kent Ivan Nielsen, også kendt som “Den Ternede Skjorte (med de skøre knapper)” eller “Skakbrættet uden brikker at flytte rundt med” har den 5. marts 2026, kl. 15.22 lavet en kort live-video i sin offentlige Facebook-gruppe Bovaer.dk. Som mange sikkert ved, så vil Kent Ivan Nielsen meget gerne have, at valget kommer til at handle om Bovaer:

I videoen bekendtgør Kent Ivan Nielsen med stor begejstring, at der nu er et unavngivet blåt parti, der tager spørgsmålet om Bovaer op. Dermed konkluderer han, at vi får et Bovaervalg.

Vi kan sikkert gætte hvilket parti, der er tale om, og kl. 20.48 samme dag deler Kent Ivan Nielsen et opslag fra Lars Boje Mathiesen i gruppen:

Kent Ivan Nielsen i Facebook-gruppen Bovaer.dk den 5. marts 2026: Sådan [ko-, dansk flag- og grønt hjerte-emoji] Lad os få lavet et forbud imod Bovaergiften, der efterlader reststoffer i mælk, kød og natur. Fuld støtte til Borgernes parti fra Bovaer.dk - Delt opslag fra Lars Boje Mathiesen: Vi skal have Bovaer ud af køerne. Derfor melder jeg nu klart ud, så ingen kan være i tvivl. Hvis der kommer en borgerlig regering, så skal den levere på at stoppe Bovaer tvangen. [Vedhæftet et billede af en ko, og teksten: Vi [Borgernes Parti] siger NEJ til Bovaer]

Se opslag

Lars Boje Mathiesen slår det samme opslag op i Bovaer.dk kl. 22.04. Hans originale opslag kan ses på hans Facebook-side.

Tillykke Lars Boje Mathiesen! Du har støtte fra en kriminel konspirationsteoretiker og antimyndighedsekstremist, der falder for russisk propaganda i den helt store stil, og du deltager aktivt i hans konspirationsteoretiske Facebook-gruppe.

Det er også værd at bemærke, at Lars Boje Mathiesen kommer med krav til en eventuel borgerlig regering. Dette på trods af, at både Venstre og Det Konservative Folkeparti er en del af aftalen om Den Grønne Trepart. Der er i øvrigt ikke tale om Bovaer-tvang, da man kan vælge mellem Bovaer i foderet eller mere fedtrig foder.

Lars Bojes Mathiesens opslag kan kun ses som yderligere stemmefiskeri blandt konspirationsteoretikere.

Borgernes Parti er et lille parti, der har ligget omkring spærregrænsen i lang tid, og det er langt fra sikkert, at Lars Boje Mathiesen får lov til at sætte dagsordenen for valgtemaerne. Bovaer er ikke noget, de fleste danskere går meget op i, så Kent Ivan Nielsen kan vist godt pakke sin begejstring sammen.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: cottonbro studio, Pexels

Seneste indlæg

Del på sociale medier