I den private Facebook-gruppe NOL DANMARK leder man efter ansvarlige for geoengineering/chemtrails:
Jamen, det er sgu da også ærgerligt, at man vil sende NOL’er til de ansvarlige for geoengineering og chemtrails, men så kan man slet ingen finde.
Mon ikke man i gruppen skulle overveje, at årsagen til, at de ingen kan finde, er, at solar geoengineering ikke foregår, og at chemtrails ikke findes.
Nu findes der flere former for geoengineering, hvilket en i kommentarsporet også påpeger:
Skærmbilledet er fra Everllences hjemmeside, og det fremgår også, at de laver CO2-indfangning fra industrielle processer:
Men er det geoengineering, når man forhindrer CO2-udledning fra industrien? Geoengineering er jo, at man bevidst ændrer Jordens klima. Indfangede man CO2 direkte fra atmosfæren med henblik på at nedbringe indholdet, så kunne man kalde det geoengineering, men at indfange CO2 fra industrielle processer, hvor CO2‘en ellers ville blive udledt, kan næppe kaldes geoengineering.
Den slags kan ifølge svaret imidlertid også bruges. Svareren er i øvrigt den samme, som ville have 30.000 kroner i erstatning fra PostNord, da en af hans regninger til kongen på 14,6 millioner dollars var forsvundet.
Jeremy Clarkson har vist en maskine, der laver falske skyer:
Det må være denne korte video, det drejer sig om:
Jeremy Clarkson viser imidlertid ikke en maskine, vis formål er at lave kunstige skyer. Han viser et anlæg fra NASA, der anvendes til testning af raketmotorer. Disse raketmotorer anvender brint og ilt til forbrændingen, og hvad er det nu, der dannes, når man afbrænder brint? Nå jo! Vand. Derfor er affaldsproduktet fra anlægget også vanddamp, der faktisk kan blive så koncentreret, at der dannes regn. Der er ikke tale om en maskine til at fremstille skyer, skønt man jo kan kalde affaldsproduktet for kunstige skyer.
Kommentaren er en dialog mellem trådstarteren og forfatteren til opslaget, og sidstnævnte mener altså, at formidlere af oplysninger, kan sættes ind som respondenter på NOL’en, skønt de jo ikke er ansvarlige for hverken geoengineering eller “chemtrails”.
Det lykkes imidlertid ikke rigtig for forfatteren til opslaget at finde nogen ansvarlige for hverken geoengineering eller “chemtrails”, og som jeg tidligere har skrevet, så er det også svært at finde nogen, der er ansvarlige for noget der ikke foregår eller overhovedet eksisterer. Flystriber har i øvrigt den modsatte effekt af, hvad mange konspirationsteoretikere hævder. Flystriber er faktisk medvirkende til Jordens opvarmning, men det er en utilsigtet effekt, hvorimod geoengineering er en bevidst handling.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Jesper Schnoor


![Geo-engineering er jo ikke kun chem-trails. Jeg checkede lige op på det her firma, som jeg kom forbi ude i Sydhavnen, som reklamerer med at de laver CO2-indfangning.
https://www.everllence.com/ - Svar til trådstarter: måske det kan bruges? Hvad siger [tagget medlem]? - Tagget medlem svarer: Alt bruges og det er helt rigtigt at det ikke kun er striberne på himmmel. Det er alt muligt](https://www-static.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2026/03/Hvem-er-ansvarlig-for-chemtrails-2.jpg?media=1767203053)







