I den offentlige Facebook-gruppe Vågne Venner slog Sonja Hansen et opslag op den 22. februar 2026:
Skønt Sonja Hansen ikke nævner det i teksten, så viser de ledsagende billeder uden tvivl, at hun mener reptilmennesker. Dog skal bemærkes, at dagaktive reptiler normalt har runde pupiller, som coverbilledet også viser.
Der er et problem med ordet afsløringsmiljøer, da de miljøer hun mener, aldrig har afsløret andet end skøre konspirationsteorier. Meget ofte er de skøre konspirationsteorier ovenikøbet velkendt, hvilket konspirationsteorien om reptilmennesker (rumvæsner) i magtfulde positioner også er. Bedst kendt er den nok fra den professionelle konspirationsteoretiker David Icke, der også nævnes flere gange i kommentarsporet.
De forskere Sonja Hansen nævner til sidst, de forsker nok snarere i, hvorfor nogen mennesker tror på noget så absurd dumt, som at der skulle eksistere reptilmennesker.
Men hvor skulle disse reptilmennesker komme fra?
Ifølge Sanne Jensen så åbner CERN portaler og lukker negative, fjendtlige og dæmonbesatte væsner ind til os. CERN gør ovenikøbet dette fuldt bevidst.
Kommaer er tilsyneladende sataniske. Sanne Jensen undgår dem i hvert fald:
Er der noget at sige til, at jeg den 19. februar 2026 skrev denne kommentar til Sanne Jensen på min Facebook-side:
Opslaget handlede om, at Markus Hvass (naboen fra helvede) ville flytte.
For at det ikke skal være løgn, så kommer hun i kommentarsporet til reptil-opslaget igen med Martin Tidsvildes dumme konspirationsteori om, at prins Henrik blev myrdet:
Hov! Der har vist sneget sig et satanisk komma ind i kommentaren.
Linket er til en temmelig suspekt YouTube-kanal, der lugter langt væk af en påvirkningskampagne med misinformation. Bemærk, at coverbilledet på en af videoerne, står på tjekkisk. Kanalen er oprettet den 6. oktober 2025 og der uploades timelange videoer med AI-tale dagligt.
I kommentarsporet er jeg også nævnt, skønt mit efternavn er stavet forkert:
Jeg sender tilsyneladende Hanne Jensen i byen … igen. Lidt underligt, da jeg aldrig har sendt Hanne Jensen nogen steder. Mens du alligevel er i byen, kan du så ikke tage en liter skummetmælk med?
Jeg bemærker, at Hanne Jensen ikke kan tagges samt ikke har svaret på kommentarerne. Mon ikke hun er blevet blokeret? Egentlig lidt ærgerligt, for jeg ville da også gerne vide, hvem de mange kvindelige ofre er, der har snakket om slangeøjne og sagt, at deres misbrugere skiftede form.
Til sidst tager vi lige en kommentar, der egentlig meget godt forklarer, hvordan den slags absurd dumme konspirationsteorier kan opstå:
Kommentarsporet vrimler med tosser, og man finder i den grad bekræftelse på, at et af problemerne med de sociale medier er, at tosserne kan finde hinanden.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Егор Камелев, Unsplash

![Sonja Hansen i Facebook-gruppen Vågne Venner den 22. februar 2026: Hvad nu hvis Epstein-filerne ikke kun afslører et kriminelt netværk, men noget langt mere bizart? Hvad nu hvis rovdyrsadfærd på de højeste magtniveauer ikke er en moralsk fiasko, men en biologisk, der er indbygget i væsener, der ikke er helt menneskelige? Teorien, der vinder frem i afsløringsmiljøer, går længere, end de fleste er villige til at følge. En betydelig del af den globale elite bærer muligvis ikke-menneskelige gener. Deres adfærdsmønster over for sårbare mennesker er måske ikke korruption. Det kan være naturen. De filer, der frigives, kan være toppen af et isbjerg, der går helt ned til noget, som det menneskelige sind ikke er bygget til at bearbejde. Kritiske tænkere har længe bemærket, at omfanget, koordineringen og den tilsyneladende immunitet af disse netværk trodser normal kriminel forklaring. En så dyb opdeling, en så absolut beskyttelse og så ensartede mønstre på tværs af årtier og kontinenter antyder noget mere systematisk end opportunisme. Hvis dette er sandt, ville en fuldstændig bekræftelse ikke bare ryste institutionerne. Forskere tror oprigtigt, at det ville få en normal hverdag til at føles umulig for millioner af mennesker. Kunne den ufordøjelige sandhed være den faktiske sandhed? Hvad tænker i her i gruppen ?. [Vedhæftet et billede af et menneskeøje med vertikale pupiller og et billede af et reptilmenneske]](https://usercontent.one/wp/www.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2026/02/Reptiler-1.jpg?media=1767203053)

![Sanne Jensen svarer Kenneth Crown: jeg er enig med dig langt hen af vejen dog begrænser jeg lkke hvor meget vil lære jeg har brugt de sidste 3 år ret intenst I det okkulte felt netop for at opnå en dybere forståelse over hvad det ER som vi er oppe imod og Ja der er meget powerfulde energier forbundet med det jeg har fulgt demonologen Nathaniel Gilles i et per år og han nået langt når handler om viden og han nogle spændende teorier [smiley] men ind imellem så kommer selv han før tæt på og der bliver skubbet igen som han kalder det [halvgrine-smiley] jeg har selv oplevet at han har været ude for at blive angrebet så han måtte aflyse et online interview [skør-smiley] Hvis man ikke frygter de Satanaske principper og de mørke kræfter følger med så er det vigtigste at bevare sin bevidsthed intakt og hele tiden bevare jordforbindelsen imens man befinder sig i de mørke gange i feltet og derfra har jeg ikke oplevet at føle at jeg har været i fare [smiley] Du skriver at de forsøger at opnå et gude stadie og det er rigtigt for de har BEHOV for at blive tilbedt/ forgudet for det giver dem magt følelse og de vil gøre alt for at opnå dette rush der er den tilfredsheds følelse de mærker og de Tror vitterligt på at de kan overtage det guddommelige Ved at hacke sig ind idet og påtage sjg en Gude rolle så vil de blive til guder [storsmilende-smiley] men deres DNA er meget nøje udtrukket efter satans blodlinje og de har planlagt den her ud vl er I nu igennem genetisk forskning og forskellige projekter som har været iscenesat her på jorden gennem flere millioner af år tilbage når jeg siger " De" så er der tale om at man har fundet frem til at det er en meget høj intelligens der har udviklet sig og som engang havde menneske ligenene form her på jorden. Nemlig da de var de gamle falske guder som vi kender også navnene på det er alt sammen filtreret ind i systemet som Matrix er bygget op omkring og det har varet indlagt i planen ( fra deres side) at de skal transformeres tilbage her på jorden nu i vores tid hvornår det præcist vil ske skal jeg være den sidste til at forsøge mig ud i et bud om men rent faktisk kan jeg ikke undlade at være en smule fascineret over hvor avanceret de altid har været i forhold til os mennesker dermed ikke sagt at jeg tror de er gode på nogen måde men intilligens det er der ingen tvivl om at de besidder. Sidste ting for dem der husker max spires så kom han jo frem og fortalte at han var 1 ud af de 47 drenge børn der var født i 1972 under projekt Oak Tree ( det er satans blodlinjerne (uden DNA mix) og der er den rigtige anticrist også i mellem så han må være 52! år nu.](https://usercontent.one/wp/www.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2026/02/Reptiler-3.jpg?media=1767203053)








