Modvind

Som de fleste ved, så har Vibeke Manniche, der kalder sig sexbums samt er læge, uden ret til selvstændig virke og uden speciale, men som har en ph.d. med titlen At leve med Neurofibromatosis Recklinghausen, og som derfor ingen forudsætninger har for at forske i vacciner, en særlig forkærlighed for Robert F. Kennedy Jr. og Donald Trump. Man må derfor konstatere, at sexbumsen sætter løgnere i højsædet.

Nu udviser hun igen komplet uvidenhed, da hun offentliggjorde dette opslag den 21. februar 2026. Hun har dog tilføjet de to PS’er på senere tidspunkter:

Vibeke Manniche den 21. februar 2026: Følger Sundhedsstyrelsen slet ikke med i, hvad der sker i USA??? Det er vel 1/2 år siden at USA´s sundhedsminister Robert F Kennedy Jr meget tydeligt advarede og beskrev HVOR farlige puff-bars var - og netop deres indhold af cannabis, fentanyl osv. Det har danske myndigheder åbenbart fuldstændig siddet overhøring. Der skulle så et ulykkeligt dødsfald til, for at de endelig reagerede. Det er sørgeligt. Både dødsfaldet men også langsommeligheden fra SST´s side. PS - Illegale puff-bars oversvømmer ikke alene USA - men også Europa (herunder DK). Det er en kæmpe forretning for kineserne - men med alvorlige følger for børn og unge (og dem som ryger dem) PS - I må gerne kommentere - alt hvad I vil. Men hold tonen. Hvis du begynder at tale grimt om mig og mine - slettes du omgående. Og blokeres. Hold dig til tonen og del hvad du vil. Men tonen skal du holde! Tal til mig/os - som hvis vi mødtes i det virkelige liv!

Se opslag

En puff bar er egentlig bare en engangs-e-cigaret, men ofte forbinder man dem med søde smage, som f.eks. slik eller frugt. Siden 1. april 2022 har det dog kun været tilladt at sælge e-cigaretter og puff bars med smag af mentol og tobak. Det siger sig selv, at e-cigaretter og puff bars med euforiserende stoffer er ulovlige.

Sexbumsen hævder imidlertid, at Sundhedsstyrelsen (SST) er langsommelig og først reagerer, da et nyligt dødsfald bliver aktuelt.

Det passer imidlertid ikke. SST har advaret mod dem flere gange.

Allerede den 8. maj 2013 kom SST med en generel advarsel mod nikotinholdige rygevæsker til e-cigaretter, og i oktober 2019 udgav de et notat, der omtaler cannabisprodukter i e-cigaretter øverst på side 13.

SST har blandt andet advaret mod ulovlige puff bars den 27. juni 2024, den 30. januar 2025 og altså senest den 23. februar 2026.

Udover SST’s advarsler, har der været skrevet op og ned ad stolper om puff bars med euforiserende stoffer, hvorfor man virkelig skal have sovet i timen, hvis man ikke har hørt om det før.

Det der nu er bemærkelsesværdigt, er, at sexbumsen kommer i modvind i kommentarsporet, og alle kommentarer er med, bortset fra et par enkelte, der er blevet slettet:

Marlene Thede: Siden 1. april 2022 har det været forbudt at sælge e-cigaretter/puff bars med andre smage end tobak og mentol. Så Danmark er vist helt på højde med USA. At der findes mennesker der køber og sælger ulovlige produkter er et helt andet problem. - Bjørn Jørgensen: Tror faktisk det er dig der ikke helt følger med denne gang for det har i flere år været ulovligt at sælge dem i Danmark og kioskerne får kæmpe bøder hvis de bliver taget i at sælge dem mener det er 10.000 pr styk - Vibeke Manniche svarer Bjørn Jørgensen: Jo - jeg følger såmænd rigtig godt med - det er advarslerne om de illegale puff bars jeg efterlyser. - Karin Pia Blach svarer Vibeke Manniche: dem er der da advaret imod og der er jo en grund til, at de er forbudt i dk, det er jo ikke forbudt, at tænke selv , at der er en grund til forbuddet. Så tror det er dig, der ikke rigtig har fulgt med - Vibeke Manniche svarer Karin Pia Blach: lidt fuldt er man jo altid - jeg tror det er dig som ikke forstår hvad jeg skriver. De selvsamme er sådan set også forbudt i USA - det er det ILLEGALE (slå lige ordet op) marked - som også præger forholdene herhjemme. - Karin Pia Blach svarer Vibeke Manniche: ved skam godt hvad illegal betyder, bare ordet, så ved man, at man skal holde sig fra dem ,

Marlene Tvede har helt ret, og sexbumsen kører sin sædvanlige, “det er dig som ikke forstår hvad jeg skriver” overfor Karin Pia Blach. Der er imidlertid ingen tvivl om, hvad sexbumsen skriver:

Venstre citationstegn  Det har danske myndigheder åbenbart fuldstændig siddet overhøring.

Det har de så ikke.

Det fortsætter:

Casper Tim Jensen: Ej. Stram nu lidt op. De har længe været forbudt i Danmark og der er jævnligt advarsler ude omkring faren ved forgiftning ved de ulovlige puffbars. - Vibeke Manniche svarer Casper Tim Jensen: stram du op alt det du vil - det trænger du nok til - men det er længe siden, at der har været fokus på at de kan indeholde både fentanyl og cannabis. Og ikke mindst netop indholdet af fentanyl i de illegale puff-bars har jeg ikke set danskerne blive advaret mod de sidste år fra SST´s side. Hvis nogensinde overhovedet. På trods af de vælter ind over landene og det illegale marked.

Mon ikke det er sexbumsen, der er fuldstændig ignorant siden:

Venstre citationstegn  … har jeg ikke set danskerne blive advaret mod de sidste år fra SST´s side. Hvis nogensinde overhovedet.

Det stemmer da ikke helt overens med, hvad hun skriver i næste kommentartråd:

Iben Strøm Darfelt: Det gjorde Sundhedsstyrelsen længe før USA og RFK. Allerede i juni 2024. https://www.sst.dk/nyheder/2024/puff-bars-kan-indeholde-skadelige-euforiserende-stoffer - Vibeke Manniche svarer Iben Srøm Darfelt: Nu var det så heller ikke første gang de i USA advarede - men det understreger jo netop min pointe når det sidste opslag du kan dele er fra 2024… det er NU at markederne decideret oversvømmes af disse illegale produkter - Iben Strøm Darfelt svarer Vibeke Manniche: det var blot som et eksempel på dokumentation for at Sundhedsstyrelsen følger med på lige fod med andre lande. - Casper Tim Jensen svarer Vibeke Manniche: brugen af puffbars peakede i Danmark i 24’ - det er faldende i 2025. Fra ~15% til ~9%. Det er information der er ret nemt at finde frem til. - Vibeke Manniche svarer Casper Tim Jensen: og? - Casper Tim Jensen svarer Vibeke Manniche: du skriver at det er NU markedet oversvømmes. Det er det ikke. Og de informationskampagner der har været og det forbud der er trådt i kraft har helt åbenlyst effekt. Din præmis er jo helt off. Vi har handlet på det i Danmark - og før USA. Hvad er det du vil med det her opslag?

Efter min mening bliver sexbumsen totalt kørt over i denne kommentartråd.

Der er en enkelt kommentar, der støtter sexbumsens kærlighed til Robert F. Kennedy Jr.:

Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen: Det lader til at vores myndigheder og presse har besluttet sig til på forhånd at fordømme alt hvad RFK siger. - Vibeke Manniche svarer Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen: ja - for forklaringen er vel næppe (alene ihvertfald) at mange af dem ikke mestrer engelsk så godt og endnu mindre at læse det. Så det er åbenlyst et helt bevidst valg. - Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen svarer Jakob Handal Nielsen hvis kommentar er slettet: min kommentar var rettet mod at RFK i danske statsmedier beskrives som skør, farlig, vanvittig antivaxer ligegyldigt hvad han siger. Det rammer udenfor emnet om det tragiske dødsfald.

Jamen, jamen! Robert F. Kennedy er da en skør, farlig, vanvittig antivaxxer – og løgner – ligegyldigt hvad han siger.

Se, de kommentarer der er slettet, kommer netop fra Jakob Handal Nielsen. Han kalder ikke Vibeke Manniche for noget grimt, men dokumenterer, at hun tager fejl med tre links til SST. Det kan sexbumsen åbenbart ikke tåle.

I september 2025 udtalte Robert F. Kennedy sig om puff bars (vapes som e-cigaretter kaldes på engelsk), hvor man havde beslaglagt hundredtusindvis illegale puff bars i USA. Det eneste der fremgår er, at puff bar’ene er kopiprodukter, og kan indeholde utestede og farlige kemikalier som f.eks. THC, der findes i cannabis. Fentanyl er ikke nævnt:

Det kan være, at Robert F. Kennedy har nævnt fentanyl for sexbumsen under en natlig seance.

At sexbumsen ikke følger med, er ikke så overraskende. F.eks. i anledning af det nyligt udskrevne folketingsvalg, vil sexbumsen naturligvis gerne af med Mette Frederiksen som statsminister. Endvidere vil hun have, at valget skal handle om “coronabedraget”. Helt ærligt! Det gider folk sgu da ikke høre, endsige tale om.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Khamkéo, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier