Klokkeren

Den uldne dame, Malue Montclairre, er kendt for at have startet det nu hedengangne Frihedsbevægelsens Fællesråd (FBF), samt at udsprede falske oplysninger, som at Darwins teori er modbevist for over 50 år siden, at Sisse Kærsgaards krop er dækket af et skjold af grafenoxid, at vaccinen har dannet en mikrochip i hendes hjerne og at guds navn er skrevet i vores DNA.

Nu tager Malue Montclairre imidlertid tosserierne til helt nye højder. Det gør hun med dette Facebook-opslag fra den 6. januar 2026, som jeg er blevet tippet om:

Malue Montclairre den 6. januar 2026: HVORFOR BLEV KLOKKERNE DESTRUERET? Fordi de blev bygget til at harmonisere det menneskelige energifelt, som blev sendt ud over folket fra kirker og katedraler, indtil de blev ødelagt og omsmeltet til våben – våben, som var langt mere end krudt og kanoner, men en direkte afskæring mellem menneske og natur.

Se opslag

Til opslaget vedhæfter hun disse to videoer, hvoraf den første tydeligvis er lavet med AI:

Klokkerne som nazisterne omsmeltede for at udvinde kobber og tin, var altså “bygget til at harmonisere det menneskelige energifelt, som blev sendt ud over folket fra kirker og katedraler”.

Hvad for et energifelt?

Som det også fremgår af kommentarerne, aner disse mennesker ikke, hvad de taler om. Energifelt er et ord, der er opstået i spirituelle menneskers hjerner, og frekvenser betyder bare svingninger pr. sekund. Alle musiknumre, selv One Note Samba (Hvad skal vi med kvinder), er skrevet med flere toner og dermed i forskellige frekvenser.

Og helt ærligt? Hvad er det for noget fis med Tartaria og 500 år gamle lydoptagelser? Hvor tosset tror man, at man kan blive? Ligeså tosset som Malue Montclairre og de få mennesker, der kommenterer på hendes opslag?

Jeg har boet skråt overfor en kirke, og det var forbandet irriterende med de klokker. Heldigvis bor jeg i dag langt fra kirker, og kan intet høre.

Dette opslag fra Malue Montclairre er himmelråbende åndssvagt, og det viser bare, hvor langt ud hun er kommet.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Prakamya singh, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier