Tony Høy-Nielsen er ekspert i at skrive en meget lang kedelig bog samt meget lange kedelige opslag, der er fulde af tankemylder. Når han ikke lige har travlt med det, så skriver han meget lange kedelige kommentarer, hvor han fører ad hominem-argumentation, og hvor man skal læse hans meget lange kedelige bog, der er fuld af tankemylder, samt gøre op med kendt videnskab for at kvalificere sig til at svare. En af hans kæpheste er, at han benægter, at virus kan forårsage sygdom. Dermed befinder Tony Høy-Nielsen sig på samme videnskabsbenægtende niveau som flad jord og ungjordskreationisme.
Derfor er det med en hvis undren, at jeg nu er blevet tippet om et kort opslag af Tony Høy-Nielsen i hans egen Facebook-gruppe “FOLKEDOMSTOLEN”. Faktisk var det så kort, at det oprindeligt kun var skærmbilledet af min Om mig-side her på bloggen. Efter at en følger dog spurgte indtil, hvad han mente med opslaget, tilføjede han et par timer efter den korte tekst, til stor glæde for alle sine savlende fåreflok-følgere:
Skønt jeg ikke ved, hvad ” fuldtids-?beskæftigelse” reelt betyder, så må man antage på hans fortsatte bemærkninger, at han mener jeg er betalt for at skrive på Det Sovende Får. Det er imidlertid en antagelse, der må stå for hans egen regning, for jeg har aldrig lagt skjul på, at skribent på Det Sovende Får er en fritidsbeskæftigelse. Hvordan udleder han af min tekst, at det er en fuldtidsbeskæftigelse?
At Tony Høy-Nielsen tror, at jeg har angivet mit fulde CV fremgår af kommentarerne:
Jeg kan oplyse, at mit fulde CV fylder næsten fire A4-sider, hvis alt er med.
Knap 1.000 personer er altså betalt for at styre den offentlige debat. Det er da imponerende, idet konspirationsteoretikerne tælles i få hundrede.
Det sjove ved den her tråd, er, at den eneste der er begrundet mistanke om, er betalt, er den russiske forbindelse, Kent Ivan Nielsen, også kendt som “Den Ternede Skjorte (med de skøre knapper)” eller “Skakbrættet uden brikker at flytte rundt med”. Han stod på lønningslisten på papirer til den russiske Pravfond, i forbindelse med finansieringen af Telegram-kanalen Velinformeret, der dermed er en russisk påvirkningskampagne.
Tony Høy-Nielsen skriver også, at jeg hænger systemkritikere/dessidenter ud med injurier. Hvor er de injurier? Hvorfor er jeg aldrig blevet sagsøgt? Hvorledes harmonerer det i øvrigt med, at Kent Ivan Nielsen kalder mig et “møgdyr”. Og jeg som troede, at Kent Ivan Nielsen gik ind for dyrevelfærd, men der er åbenbart forskel på dyr.
Kent Ivan Nielsen skriver også, at TjekDet får del i mediestøtten. Det gør de imidlertid ikke, da der er afsat penge til dem i et særligt projekt, sammen med mediestøtten. Mediestøtte er i øvrigt noget man har krav på, hvis man opfylder betingelserne. Da jeg kun er mig selv, har jeg ikke krav på noget.
Det her opslag med kommentarer er et præmieeksempel på, at konspirationsteoretikere er betydelig ramt af paranoia. De kan bare ikke forestille sig, at vi bare er nogle, der er imod konspirationsteoretikernes misinformation og løgne. De tror tilsyneladende, at de har befolkningen med sig, skønt langt de fleste i befolkningen blot griner ad dem, og trækker på skuldrene.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Milad Fakurian, Unsplash








