Return of the Bluetooth

På denne juleaftensdag, så lad os lige se et Facebook-opslag fra Flemming Blicher, stedtiptiptipoldebarn af Gyde Christiane Nielsdatter Gudme, som han skrev den 16. december 2025:

Flemming Blicher den 16. december 2025: BLEV DU LIGE CHIPPET DA DU FIK VAXXINEN? Nej nej, selvfølgelig er der ikke en microchip inde i vaxxinen, selvfølgelig ikke! Den skulle jo også være helt utrolig lille hvis den skulle strømme igennem nålen på sprøjten. Tænk dig om! Men hvad nu hvis der var grafenoxid og andre nanostrukturer som kunne bruges til et selvbyggende nanonetværk inde i kroppen? Flemming, du' crazy! - Det' sgu for langt ude!!!!! PS: Husk at abonnere på mit nyhedsbrev (se link) så du kan følge med på min rejse efter 1. januar 2026, hvor jeg forlader Facebook

Se opslag

I opslaget linker Flemming Blicher til et blogindlæg, han har (gen)udgivet. Ud fra bemærkningen i blogindlægget, sandsynligvis fordi han ved en fejl aldrig fik udgivet det:

Nanochipping of the Covid-19 inoculated? by Flemming Blicher

A peer-reviewed scientific study from 2024 confirmed what was actually reported about 2 years earlier: The COVID-19 vaccines from Pfizer and Moderna contains self-assembly nanostructures.

Read on Substack

I blogindlægget er en video fra John Campbells YouTube-kanal. Den originale video er, ikke overraskende, ikke længere tilgængelig.

Både John Campbells video og blogindlægget henviser til et angiveligt fagfællebedømt videnskabeligt studie fra den 18. juli 2024, der skulle vise, at især mRNA-vaccinen fra Pfizer og Moderna skulle indeholde selvsamlende nanostrukturer.

Dette passer jo helt i Flemming Blichers tidligere påstand om, at alle vaccinerede udsender en MAC-adresse. En fuldstændig tåbelig påstand.

Dette angivelige fagfællebedømte videnskabelige studie, er udgivet i International Journal of Vaccine Theory, Practice, and Research. Alene dette navn skulle få alarmklokkerne til at ringe, og en Google-søgning på navnet giver som resultat også en Wikipedia-artikel om tidsskriftet. Af de første linjer i artiklen fremgår:

Venstre citationstegn  The International Journal of Vaccine Theory, Practice, and Research is an anti-vaccine journal. It is known for promoting misinformation about COVID-19 vaccines.

Man kan også læse:

Venstre citationstegn  In September 2024, James Lawler (University of Nebraska Medical Center) said the journal is “not a real journal”. He described a paper published in the journal claiming that COVID-19 vaccines contain nanobots as “a case study on how to spot disinformation”, and said its content was “scientific gibberish with no basis in actual biology or the scientific method” and “relatively amateurish gibberish… that a reasonable person with a high-school level biology education should be able to easily debunk.”

Det stammer fra et faktatjek af studiet.

Dermed kan julefreden igen sænke sig over Danmark, og vi kan konstatere, at Flemming Blichers påstand om, at alle vaccinerede udsender en MAC-adresse på grund af “selvbyggende nanonetværk”, stadig er dybt, dybt tåbelig. Samtidig kan vi glæde os over, at Flemming Blicher forlader Facebook den 1. januar 2026.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Bermix Studio, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier