Hvad COVID-19-vaccinen skal have skyld for

Vibeke Manniche, der er læge, uden ret til selvstændig virke og uden speciale, men som har en ph.d. med titlen At leve med Neurofibromatosis Recklinghausen, og som derfor ingen forudsætninger har for at forske i vacciner, har den 20. november 2025 skrevet dette opslag:

Vibeke Manniche den 20. november 2025: Nethindeløsning og coronavaccinerne. Ja - der kan være en sammenhæng. Når vi ser på indrapporterede bivirkninger, er nethindeløsning en af dem. Især når det gælder Pfizer-vaccinen. Det var primært Pfizer-vaccinen, som blev givet herhjemme. Forbavsende mange får lige nu nethindeløsning. Skyldes det corona-vaccinerne? Måske. Måske ikke. Men er personerne corona-vaccineret med Pfizer bør indrapportering drøftes med behandlende læge. Men en sammenhæng - det ER der.

Se opslag

Det første jeg tænkte, var, at nu skal antivaxxerne tilsyneladende give Pfizers COVID-19-vaccine (Comirnaty) skylden for nethindeløsning.

Det andet jeg tænkte, var, at Vibeke Manniche først skriver:

Venstre citationstegn  Skyldes det corona-vaccinerne? Måske. Måske ikke.

Og til sidst skriver:

Venstre citationstegn  Men en sammenhæng – det ER der.

Sig mig kan konen bestemme sig? Først ved hun ikke, om nethindeløsning skyldes COVID-19-vaccinerne, for kort derefter at konkludere, at der er sammenhæng.

Det svarer lidt til at tage bilen til mekaniker, der uden nærmere undersøgelse siger, at motoren måske skal udskiftes, måske ikke, men udskiftes, det skal den.

Mon ikke man ville skifte mekaniker efter sådan en udmelding.

Indledningsvis kan jeg ikke se, at nethindeløsning skulle være særligt repræsenteret i de indberettede formodede bivirkninger. Faktisk er der for Comirnaty (Tozinameran) kun 35 indberetninger i Lægemiddelstyrelsens Interaktive bivirkningsoversigter pr. 12. marts 2024, der eventuelt kan relateres til nethinden (retina):

OPDATERING DEN 21.11.2025

En kvik følger har opdaget, at nethindeløsning (Retinal detachment) faktisk står under »Ocular structural change, deposit and degeneration NEC« med 4 indberetninger, svarende til 0,0042% af alle indberettede formodede bivirkninger.

Skærmbillede fra Lægemiddelstyrelsens Interaktive bivirkningsoversigter der viser, at der maksimalt er 35 indberetninger af formodede bivirkninger, der kan relateres til nethindelidelser

indlægssedlen fremgår lidelser i nethinden eller andre øjenlidelser slet ikke som bivirkning, ligesom der ikke er givet erstatning for nogen som helst øjenlidelser.

At en læge, der har en ph.d., skulle lyve, er da helt utænkeligt!

Hvordan går det så med forekomsten af nethindeløsning?

Der er faktisk sket en fordobling af operationer for nethindeløsning. Det er så bare en fordobling, der er sket siden 2006, hvor der var 550 operationer, mens der i 2021 var 1.093 operationer.

Stigningen skyldes sandsynligvis, at der er sket en vækst i antallet af grå stær operationer, der også omfatter operationer for “brillefrihed” og “linseudskiftning”.

Hertil kommer, at mulighederne for øjenoperationer er steget støt gennem tiden, ligesom der bliver flere og flere ældre, der er i øget risiko for nethindeløsning.

Mon ikke vi godt kan afskrive Comirnaty som årsagen til nethindeløsning?

Det her virker bare som om, at antivaxxere skal give COVID-19-vaccinerne skylden for alle dårligdomme, skønt årsagen som regel er en anden. Det fremgår også tydeligt af kommentarsporet.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Mika Baumeister, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier