En kurre på vaccinen

Der er offentliggjort et nyt dansk studie. Studiet har fulgt omkring 90.000 danskere både før og efter de blev vaccineret.

Deltagerne blev opdelt i tre grupper: Vaccineubekymrede, vaccineskeptiske og vaccinebekymrede. Her udgjorde de ubekymrede og skeptiske 95% af deltagerne.

Studiet viser nu, at der blandt de 5% vaccinebekymrede, var en større tendens til at opleve uspecifikke symptomer som f.eks. hovedpine, åndenød, kvalme og svimmelhed efter vaccination.

En mulig forklaring på dette, kan være nocebo-effekten, som kort fortalt, er en omvendt placebo-effekt, hvor man bliver syg af noget, fordi man tror, at man kan blive syg af det.

Artikler om studiet, der bygger på en artikel fra Ritzau, har blandt andet været udgivet i B.T., Kristeligt Dagblad, TV 2 og Jyllands-Posten.

Den slags studier falder ikke i god jord hos antivaxxerne. Vi starter med et Facebook-opslag fra Jette Sofia Pedersen, tidligere Jette Møller, men bedre kendt som Vendte Jedte, der måske ikke er det mest seriøse opslag, men i hvert fald det sjoveste:

Jette Sofia Pedersen (Jette Møller) den 1. november 2025: det er rigtig beklageligt at folk fyldes med sådanne overskrifter.  . Jeg ved rent fagligt at dette er ikke en vaccine. Det er gen manipulation. En vaccine indeholder arvemateriale fra den sygdom den skal bekæmpe. Det gør covid vaccinen ikke. mRNA vacciner bruges til at manipulere arveanlæg i kroppen. Der kan bruges mRNA vacciner til at udrydde cancer. Det forsøges lige pt. Det handler om væsken der bruges. Og væsken i mRNA covid vaccinen er ikke skabt til at kurrer en virus, da vaccinen blev fremstillet før covid blev annonceret. Væsken er skabt for  depolisering. Intet andet. Så når din statsminister annoncere at nu er den influenza du plejer at få, lige pludselig blevet farlig, oven i købet giver den et andet navn.  så føler du dig ekstra syg ligepludselig og fyldes med angst for en snotnæse. Det kaldes konditionering. Så når medierne påstår at det er angsten for vaccinen der gør dig syg. Så spørg dig selv om samme metode blev brugt da de udrullede covid. At angsten for covid blev brugt til at du lod dig vaccinere. De forsøger salg af vacciner endnu engang ved at påstå de ikke er farlige og at det er dig selv der gør dig syg. Håber dansken kan få øje på hvad de er oppe imod.

Se opslag

Jette Sofia Pedersen ved rent fagligt, at vaccinen slet ikke er en vaccine, men en genmanipulation. Det åbner så for spørgsmålet: Hvilket fagligt grundlag har Jette Sofia Pedersen for at kunne udtale sig om vacciner? Mit gæt er intet!

Måske nogen skulle forklare Jette Sofie Pedersen, at vaccinen virker ved, at man tilfører kroppen mRNA, der får kroppens celler til at producere det spikeprotein, der sidder på virus. Herefter danner kroppens immunforsvar antistoffer mod spikeproteinet, så immunforsvaret bedre kan bekæmpe virusset.

Det er afvist gang på gang, at vaccinen er genmanipulation, og det kan på ingen måde ændre ens arveanlæg (DNA). Når man kommer med den slags påstande, så viser det jo ens faglige niveau.

Det skal også understreges, at “at kurre” er noget duer gør. Hvis Jette Sofia Pedersen mener “kurerer”, så laver man altså ikke vacciner for at kurere en sygdom, men for at forebygge den. Igen viser Jette Sofia Pedersen sit faglige niveau.

Men hvorfor mener Jette Sofia Pedersen så, at vaccinen blev skabt. Nu kommer det berømte ord: Depolisering. Et ord som ingen egentlig aner hvad betyder, men som man dog kan komme med et kvalificeret gæt på.

I resten af vrøvl fra Jette Sofia Pedersen hæfter jeg mig ved, at hun tilsyneladende tror, at COVID-19 er en influenza, skønt det er vidt forskellige virusser.

Vi må bare konstatere, at Jette Sofia Pedersens faglige niveau ligger meget lavt, eller rent faktisk slet ikke eksisterer.

Connie Ringgaard har også skrevet et Facebook-opslag om studiet, hvor det viser, at hun ikke har læst artiklen eller ved, at hendes følgere ikke vil læse artiklen:

Connie Ringgaard den 1. november 2025: En usmagelig artikel der fuldstændig ukritisk viderebringer data fra “et videnskabelig studie” - med påstanden om, at 5% af de vaccinerede, der på forhånd udviste frygt og bekymring for at få vaccinen, i langt højere grad oplevede symptomer og bivirkninger efterfølgende. De kalder det “nocebo” effekten, (dvs. det modsatte af “placebo” effekten), hvor en negativ forventning i højere grad skaber negative resultater. Mao: bivirkningerne skyldes dig selv og dine egne tanker! Det er simpelthen noget af det mest usmagelige jeg længe har set. Selvfølgelig er der ikke tvivl om, at krop og sind hænger sammen. Når det er sagt, er der også noget, der hedder fysiologi. Og uden at gå ind i ingredienserne og den fysiologiske effekt af de eksperimentelle “vacciner”, kan jeg berette, at jeg har været i personlig kontakt med hundredevis af patienter og pårørende. Og ikke EN af dem var bekymrede på forhånd. Tværtimod. Ellers ville de jo aldrig have taget vaccinen. Og her taler vi om alt fra den 23 årige karateudøver, der døde 10 dage efter vaccinen - til den unge mor, der nu sidder i rullestol - til yngre og midaldrende folk, der har fået hjerteproblemer og autoimmune sygdomme. Der er rigeligt med eksperter og studier rundt i verden, som dokumenterer de samme problemer, men de får ingen taletid i de etablerede mainstreammedier. Rundt om i verden ser vi nu et stigende antal mennesker opleve hjerteproblemer, blodpropper, autoimmune sygdomme og turbokræft . Over 77.000 personer herhjemme har rapporteret alvorlige bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, mange med alvorlige neurologiske skader. Jeg tænker næppe alle disse mennesker frygtede vaccinen - eller disse bivirkninger på forhånd. Ellers havde de jo aldrig taget den. Har du endnu ikke set dokumentaren “De forbudte bivirkninger” der ikke blev vist i mainstreammedierne, men alligevel formåede at ryste det politiske system, kan jeg anbefale den. Her får en række vaccineskadede og pårørende taletid. Se den - og døm selv. Skyldes deres bivirkninger deres egne tanker og bekymringer - eller….? Se dokumentaren her: [link til video og B.T.'s artikel]

Se opslag

I artiklen citerer hun Mao:

Venstre citationstegn  bivirkningerne skyldes dig selv og dine egne tanker!

Jeg føler mig sikker på, at Mao aldrig har udtalt det. Det kan umuligt være en forkortelse, for en kvalificeret dansklærer vil da vide, at den officielle forkortelse af “med andre ord” er “m.a.o.”, og at de officielle forkortelser, hvor ordene ikke er adskilt af punktummer, så afsluttes med et punktum, f.eks. “dvs.”, “osv.” og “pga.”.

Hun nævner “hjerteproblemer, blodpropper, autoimmune sygdomme og turbokræft”, men som nævnt, har disse lidelser slet intet med studiet at gøre, der kun nævner uspecifikke symptomer som f.eks. hovedpine, åndenød, kvalme og svimmelhed. Desuden eksisterer turbokræft slet ikke, da det blot er et ord, som antivaxxere har opfundet.

I modsætning til konspirationsteoretikere og antivaxxere, så kommer studiet ikke med påstande, men påviser en mulig evidens på sammenhæng. Når der foreligger flere studier, der påviser samme sammenhæng, så kan vi tale om egentlig evidens.

Connie Ringgaard argumenterer også med, at hvis man var bekymret for vaccinen, så ville man slet ikke blive vaccineret (for hun kender hundredvis, der ikke var bekymrede). Men hvis man nu var mere bekymret over sygdommen, hvad så? Det er jo kun 5% af deltagerne, der var bekymrede.

Connie Ringgaard benytter så artiklen til at gøre reklame for filmen “De forbudte bivirkninger”, der absolut ikke rystede nogen, da det blot er endnu en antivaxxerfilm, der intet påviser.

Ikke overraskende, så hænger antivaxxere og konspirationsteoretikerne urokkeligt fast i fortiden, og kommer blot med de samme påstande igen og igen. Disse påstande er ved at være myter, så det kan sammenlignes med myten om, at vacciner giver autisme.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Mika Baumeister, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier