Kommunal- og regionsrådsvalg 2025 I

Udover at Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden, også kaldt Alliancen-BUF eller blot Alliancen og Mikkel Meinike Nielsen samt Vibeke Schou allerede er opstillingsberettigede, så har vi endnu et par konspirationsteoretikere, der har fået stillere nok til, at de kan stille op til kommunalvalget i Syddjurs Kommune. Det drejer sig om den lalleglade, dramaskabende, medieliderlige, offerrollespillende, selvoptagne, dobbeltmoralske, skinhellige, hykleriske, dybt religiøse, kreationistiske, selvretfærdige, uvidende, begrebsforvirrede, højreekstremistiske, konspirationsteoretiske, subjektive, forudindtagede, uetiske og selverklærede journalist, der slet ingen research laver, Anita Vivian Alexandrus lokalliste ved navn Partiet Samfundssind for Frihed.

Lokallisten stiller op med hele to personer. Anita Vivian Alexandru og hendes uofficielle mand, hvorved, der er hele to lalleglade, dramaskabende, medieliderlige, offerrollespillende, selvoptagne, dobbeltmoralske, skinhellige, hykleriske, dybt religiøse, kreationistiske, selvretfærdige, uvidende, begrebsforvirrede, højreekstremistiske, konspirationsteoretiske, subjektive, forudindtagede og uetiske personer på kandidatlisten.

Kandidatlisten har altså fået præcis 25 stillere (underskrifter), og vi må da håbe, at de alle er vælgere i Syddjurs Kommune, ikke senere har skrevet under på andre kandidatlister, ikke er flyttet eller er afgået ved døden. Angiveligt skulle underskrifterne være afleveret til Syddjurs Kommune den 23. september 2025:

I og med, at lokallisten nu har samlet de 25 underskrifter, så skal lokallisten naturligvis have en ny hjemmeside. Lidt underligt, da selve partiet allerede har en hjemmeside, men den har Anita Vivian Alexandru nok glemt. Da lokallisten tilsyneladende mangler penge, så går man naturligvis efter en gratis hjemmeside, og kalder den noget så eksotisk som MEGADenmarkPSF med en ligeud ad landevejen adresse: megadenmarkpsf.simdif.com:

Partiet Samfundssind for Frihed den 25. september 2025, kl. 00,40: Så har vi knoklet her til aften! Eftersom vi har fået samlet de sidste stillere, har vi nu, som efterspurgt, haft travlt med at sætte en hjemmeside op. Værsgo! Husk den er under opbygning men bliver opdateret løbende. [link til hjemmeside] #partietsamfundssindforfrihed

Se opslag

Der har været flere spekulationer om, hvad MEGA egentlig står for. På hjemmesidens forside står Make Denmark Great Again, men så skulle forkortelsen jo være MDGA. Jeg havde imidlertid mit eget kvalificerede gæt på, hvad der var sket. Jette Sofia Pedersen, tidligere Jette Møller, men bedre kendt som Vendte Jedte, havde simpelthen stjålet D’et fra Denmark, hvorfor MEGA var en forkortelse af Make Enmark Great Again.

Stor var min skuffelse imidlertid, da jeg på lokallistens hjemmeside fandt ud af, at MEGA står for Make Ebeltoft Great Again. Det vil jo så betyde, at hjemmesidens fulde navn må være Make Ebeltoft Great Again Denmark Partiet Samfundssind for Frihed. Det er lige så rodet, som der er i visse personers hoveder.

Se, Ebeltoft er den største by i Syddjurs Kommune, med 7.287 indbyggere, svarende til godt 0,12% af befolkningen. Totalt har kommunen 44.101 indbyggere, svarende til godt 0,73% af befolkningen. Måske har Partiet Samfundssind for Frihed adopteret Jacob Haugaards forsvarspolitik, og vil gøre fregatten Jylland klar til kamp. Det kan også være, at de blot vil arbejde for, at der kommer flere færgeforbindelser til Ebeltoft. Ebeltoft/Esbjerg-forbindelsen lyder da henad MEGA, hvis den bliver gennemført.

Det skal dog bemærkes, at den sjette største by i Syddjurs Kommune er Mørke, hvor det er virkeligt surt at være lyskriger, og hvor alle katte er grå. Der er virkelig meget at gå i gang med. Måske det kunne være en mærkesag at forlange flere lygtepæle i Mørke.

På ovennævnte hjemmeside står partiets mærkesager, og til dem kan man sådan set bare svare: Nå! Men nederst på siden er der en tekst, der bedre viser hvad de egentlig står for:

Se et lille klip fra da vi stillede op til kommunalvalget i Århus 2022 - Det er ikke vores første gang til kommalvalg, men det er 2 gang med et nyopstillet parti, dog kæmper vi for de samme menneskerettigheder. Vi hører til en større agenda om en ny verdensorden med forøget kontrol, overvågning og censur, og det er kun blevet værrerere siden sidste kommunalvalg. Vi kæmper stadig, mod MitID, mod ulovlige tvangsanbringelser, og stadig imod covid19 vacciner til børn og gravide, samt for et krav om ansvarpådragelse for alle de mange vaccineskader folk har oplevet efter Covid19 vaccinner. Oveni det forsætter vi kampen for kontanter, og har startet kampen for højere domme til pædofilidømte, for opbremsning a PETloven L218, samt forbereder en mindehøjtidsfakkeloptog for Charlie Kirk d.14 obtober 2025. Kampen fortsætter. Men her er et lille tilbageblik.

Lidt pinligt med så mange fejl på en officiel hjemmeside. Med videoen bliver det ikke mindre pinligt:

Man tror simpelthen, at det er løgn. Kom dog videre!

Med det forbehold, at kandidatlisten ikke godkendes, kan vi altså se frem til, at Anita Vivian Alexandru med uofficiel ægtefælle stiller op til kommunalvalget i Syddjurs Kommune. Jeg vil naturligvis dække kommunal- og regionsrådsvalget, hvad de konspirationsteoretiske kandidater angår. Jeg håber, at de vil blive inviteret til rigtig mange valgmøder, så de rigtig kan udstille sig selv.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Element5 Digital, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier