Onsdag den 17. september 2025 offentliggjorde Indsamlingsnævnet en afgørelse. I afgørelsen udtaler nævnet kritik af Liva Group ApS’ indsamlingsmetoder. Som bekendt, forestås indsamlingen af Vibeke Manniche, der er læge, uden ret til selvstændig virke og uden speciale, men som har en ph.d. med titlen At leve med Neurofibromatosis Recklinghausen, og som derfor ingen forudsætninger har for at forske i vacciner, der også er den reelle ejer af Liva Group ApS.
Indsamlingsnævnet har i afgørelsen anført fire punkter i retningslinjerne for god indsamlingsskik. Det drejer sig om følgende punkter:
Punkt 3.1
»Der skal udvises respekt for bidragsyderens integritet og handlefrihed samt øvrige organisationers og andre indsamleres integritet og handlefrihed.«
Punkt 3.3
»Der skal herske troværdighed og åbenhed om en indsamlings formål og brugen af de indsamlede midler.«
Punkt 15.1
»Information fra indsamler eller dennes repræsentant må hverken direkte eller indirekte være vildledende gennem unøjagtigheder, tvetydighed, overdrivelse, omgåelse eller lignende.«
Punkt 15.3
»Billeder og tekst skal kunne relateres til formålet med en indsamling.«
Indsamlingsnævnet nævner i afgørelsen flere eksempler på overtrædelse af punkterne, og flere af dem er i harmoni med mit tidligere blogindlæg Narcissisme, gaslighting og intimidering.
Straffen for overtrædelsen af ovennævnte punkter, er, at Vibeke Manniche skal offentliggøre Indsamlingsnævnets kritik på Facebook i to måneder. Dette har Vibeke Manniche også efterfulgt, men i en noget mærkelig opstilling, ligesom hun inden for 45 minutter efter hun lavede opslaget, har offentliggjort fire andre opslag. Indsamlingsnævnet har desværre ikke gjort det til et krav, at opslaget skal være fastgjort, og dermed optræde øverst på hendes profil.
Mange vil måske mene, at denne straf er for mild, men da vi ved, at Vibeke Manniche ikke kan tåle den mindste kritik, så bærer det næsten straffen i sig selv. Dog kunne jeg godt tænke mig, at opslaget blev forlangt fastgjort.
Kritikken mod Vibeke Manniches indsamling, har fundet vej til flere medier. Se og Hør var de første til at offentliggøre en artikel om kritikken. En artikel der også fandt vej til deres Facebook-side. Herefter kom en artikel fra Ekstra Bladet, der også kom på deres Facebook-side, og endelig kom der en artikel fra B.T., der også fandt vej til deres Facebook-side.
Vibeke Manniche lavede allerede den 17. september 2025 en video om de grove personangreb, chikane og had, hun påstår, hun er udsat for:
Buhu! Snup en tudekiks!
Er det så slut med det?
Nej, for Se og Hør kunne samme dag afsløre, at Indsamlingsnævnet ikke har godkendt hendes bilag, men kræver flere oplysninger fra hende. Denne artikel har også fundet vej til Se og Hørs Facebook-side.
Det drejer sig om, at der i regnskabet er anført, at der er indsamlet 770.123 kroner, men ifølge bilagene er der kun indsamlet 754.327 kroner.
De undrer sig over, at der er difference i nogle betalinger, samt at det ikke er tydeligt, hvad der ligger i udbetalingerne til “Administration” og “formidling”. Civilstyrelsen beder dem redegøre for, hvad der ligger i dette, samt om udgifterne har relevans til indsamlingens formål. Det skal bemærkes, at udbetalingerne er foretaget til Liva Kurser ApS, der er det samme selskab som Liva Group ApS, som står bag indsamlingen. Vibeke Manniche har således, udbetalt midler fra indsamlingen til sit eget selskab.
Så er der udbetalt 18.750 kroner til Foreningen af bivirkningsramte, for “Oplæg om batch” i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Dette beløb undrer Civilstyrelsen sig også over.
Så er der flere rejseudgifter, de skal redegøre for. Blandt andet kørselspenge til Vibeke Manniche og hendes mand, Peter Riis Hansen.
Civilstyrelsen undrer sig også over, at den rejseforsikring de havde tegnet, tilsyneladende kun dækker rene ferierejser, samt hvorfor Mai Manniches smykkefirma, JEWLSCPH, er blandet ind i indsamlingen.
Herudover er der en række udbetalinger til fly og forskerhonorarer, der ikke helt stemmer.
Vibeke Manniche skal indsende oplysningerne senest den 6. oktober 2025.
Se, sidste indsamlingsperiode for perioden 1. september 2024 til 31. august 2025 er netop udløbet. Mon ikke Civilstyrelsen også vil tage et nærmere kig på det kommende indsamlingsregnskab for perioden? Med det rod, der er i det tidligere regnskab, så lader det til, at Vibeke Manniche er helt på røven i herlige Holte.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: omid armin, Unsplash







