Nu skal vi møde en af verdens største løgnere. Jeg ved, at mange af jer kender hende, for det er nemlig Anja Malmstrøm, der den 12. september 2025 lavede dette Facebook-opslag:
Skal vi indlede med, at Anja Malmstrøm er blokeret fra Det Sovende Får. Tidligere kunne jeg kun udelukke folk, så de stadig kunne se siden, men intet kunne foretage sig. For nylig har Facebook imidlertid ændret på indstillingerne, så det der før var en udelukkelse, nu er en egentlig blokering, så folk slet ikke kan se siden. Det vender vi snart tilbage til.
Jeg udstiller ikke konspirationsteoretikere, men påpeger blot, at deres påstande er tåbelige. At de i den forbindelse kommer til at se tåbelige ud i de flestes øjne, er helt deres egen fejl. De kunne jo bare lade være med at komme med tåbelige påstande i den offentlige debat, hvor de tåbelige påstande ikke har skyggen af evidens. Desuden kalder jeg konspirationsteoretikere for netop konspirationsteoretikere, for det er jo det, de er.
Anja Malmstrøm har aldrig fanget mig i en løgn af den simple grund, at jeg ikke spreder løgne eller lyver. Endvidere har jeg aldrig set Anja Malmstrøm komme med tilnærmelsesvis valide studier. Endvidere er det meget sjældent, jeg blokerer folk. Min blokeringsliste indeholder i øjeblikket 64 profiler og sider (på fire et halvt år), så den er hurtigt gennemgået. Heraf er mange den samme person, der blot optræder med flere profiler eller sider.
Den primære årsag til, at jeg har blokeret profiler eller sider, er på grund af rigtig spam. F.eks. hvis en profil svarer på en kommentar med, at de har set personen profil, og synes godt om den. Send en venneanmodning bla, bla, bla. De bliver smidt ud på røv og albuer, og bliver desuden anmeldt til Facebook. Det samme gælder hvis der er tale om reklamer, f.eks. for lån eller kryptovaluta. En anden type spam, er de personer, der blot leverer et ligegyldigt link i kommentarernes hovedspor eller blot kopierer den samme kommentar på tværs af opslag. De får en advarsel, og hvis de sidder den overhørig, så ryger de ud.
Tidligere udelukkede jeg også personer, der havde blokeret mig. Imidlertid brugte jeg en del tid på det, da de fleste konspirationsteoretikere har blokeret mig. Derfor har jeg også frigivet dem, jeg tidligere havde udelukket af den grund. Det samme gælder i øvrigt dem, som jeg har kendskab til at have anmeldt min side eller opfordret til det. Der er nemlig intet at anmelde på min Facebook-side længere.
En anden grund til, at jeg blokerer personer, er, hvis jeg vurderer, at personen er egentlig psykisk syg. Da jeg ikke er psykiater, kan det være meget vanskeligt at komme med den vurdering. Her må jeg bare anvende min sunde fornuft og personens adfærd og påstande. Denne grund til blokering, er for personens egen skyld, og for at denne ikke skal udstille sig selv. Af samme årsag er der personer, jeg slet ikke skriver om, eller hvor jeg blot ikke skriver om dette psykiske træk ved personen, da det nogle gange ikke har indflydelse på de øvrige tåbelige påstande, personen kommer med.
Nu kommer den grund, som omfatter Anja Malmstrøm. Det er nemlig personer, der uhæmmet sviner andre folk til eller kommer med trusler. Personer kan svine mig til ligeså meget de lyster. De bliver ikke blokeret, for deres adfærd taler for sig selv. Hvis nogle imidlertid sviner andre til, så ryger de ud, eller får en advarsel først, afhængig af svinerens karakter. Ved direkte trusler, så ryger man ud. Her vil det nok overraske nogle, ikke mindst konspirationsteoretikerne, at jeg nok har blokeret ligeså mange, måske endda flere, anti-konspiratoriske personer, som konspirationsteoretikere.
Det skal også nævnes, at jeg nogle gange kun blokerer folk i en tidsperiode, og nogle gange så fjerner jeg dem fra min blokeringsliste, og lader dem komme ind i “folden” igen. Anja Malmstrøm skal dog ikke gøre sig forhåbninger, for med den uhæmmede opførsel, hun lægger for dagen, så kan hun godt regne med at være blokeret på livstid.
For at give et eksempel på, hvorfor Anja Malmstrøm er blokeret, så har hun den 15. september 2025, altså tre dage efter det opslag, som dette reelt handler om, skrevet dette opslag:
Som nævnt, blokerer jeg ikke folk, som sviner mig til, men dette er normalt for Anja Malmstrøm, og hun gør det mod alle, der siger hende imod. Det kan så ikke være mig hun taler om i opslaget, for jeg har hverken hang til kommunisme eller er socialdemokrat. Imponerende at Anja Malmstrøm tror, at hun kender mit politiske ståsted. Måske fordi, at hun er så langt til højre, at hun anser, at alle partier i Folketinget, har hang til kommunisme og er socialdemokrater.
Det sjove er, at jeg kun har kunnet finde én gang, jeg har nævnt Anja Malmstrøm. Det er i dette blogindlæg fra den 5. august 2024, hvor hun deler nogle virkelig langt ude påstande fra Telegram-kanalen Velinformeret i en kommentar. En kanal vi nu ved, er en del af en russisk påvirkningsoperation.
Langt de fleste personer jeg har skrevet om, eller som har kommenteret på min side, er ikke blokeret. Derimod har mange af konspirationsteoretikerne blokeret mig. Af denne grund, er det da også mange år siden, at jeg har benyttet min egen profil og side til research. I modsætning til hvad konspirationsteoretikerne tror, så kommenterer jeg kun med min private profil, altså som Jesper Schnoor, eller som Det Sovende Får. Det er nogle gange virkeligt svært, ikke at komme med en kommentar fra sin “fætter”, men en sådan ville højst sandsynligt få min “fætter” blokeret, for konspirationsteoretikere tåler ikke at blive sagt imod.
Som noget sjældent har jeg valgt at bringe et helt kommentarspor, og heldigvis har opslaget kun 23 kommentarer. Gør jer parat til malstrømmen af ad hominem-argumenter:
Lotte Fogh mener jeg har klamme øjne og energi, og Hans-Henrik Sannerúd tænkte det samme, og mener jeg er en rotte. Her er et billede af en rotte:
Den ser da ærlig talt sød ud, med sine store sorte øjne. Det er da et kompliment, som Hans-Henrik Sannerúd kommer med. Det eneste der egentlig ikke ser så godt ud på en rotte, er halen, og sådan én har jeg ikke. Jeg har dog undertiden en hestehale.
Sofus Tjip mener jeg er en betalt zionist, skønt min side er fuldstændig upolitisk, og jeg aldrig har nævnt noget om emnet. Måske bortset fra, at jeg undertiden har nævnt, at mange konspirationsteoretikere kalder deres antisemitisme for antizionisme. Han skriver, at jeg skriver i et let forståeligt sprog. Hvis det betyder, at Sofus Tjip kan forstå det, så må jeg overveje at hæve lixtallet for mine blogindlæg. Hvad klaphat angår, så skal han nok stille op i DM i største klaphat mod mig. Så er han nemlig sikker på at vinde med mange længder.
Christina Scherr har ingen sans for ironi. Hun synes nemlig, at “det sovende får” er en vældig passende titel for min blog. Læs her, hvorfor jeg kalder Facebook-siden og bloggen for Det Sovende Får, og lær lidt om ironi. Alle, bortset fra visse konspirationsteoretikere, kan forstå navnet. Og jeg bliver da ikke provokeret af, at nogen forsøger at vække os normale. Personligt bliver jeg vækket hver morgen af min telefon, og jeg har da ikke smadret den endnu. Faktisk synes jeg, at det er lidt morsomt, at konspirationsteoretikerne derimod bliver så provokeret over at blive sagt imod.
Tina Stormfeldt synes jeg ligner en socialist/kommunist, men jeg synes da ikke, at jeg overhovedet ligner ham her:
Det var så den første portion, så lad os se på den næste:
Er Liv Albinus slet ikke klar over, at hun er en menneskeabe? Alle mennesker er menneskeaber, og vores nærmeste fætter/kusine i naturen er chimpansen, som vi deler forfader med. Godt nok er det en fætter/kusine der er langt ude, men ikke desto mindre en fætter/kusine.
Anja Malmstrøm svarer hende så med, at hun engang har kommenteret i et opslag, og blev blokeret fordi hendes link var for valide. Jeg går ud fra, at det hun mener, er, at det hun linkede til, var validt. Imidlertid har Anja Malmstrøm aldrig linket til validt indhold, og hun blev som nævnt udelukket fordi, hendes opførsel er usædvanlig grim.
Bjarne Jørgensen svarer hende med, at han for længst har blokeret mig. Sandheden er åbenbart for svær at sluge, siden det er normen hos konspirationsteoretikere. Endnu en konspirationsteoretiker, der har blokeret mig, men som jeg ikke har blokeret.
Ricardo Nordicson, der tror Jorden er flad, siger jeg er det man kalder for en luderkarl, men han foretrækker reptil. Ham har jeg i øvrigt slet ikke skrevet om siden den 18. april 2023, hvor jeg skrev om dette opslag:
Jeg kan så ikke mindes, at jeg nogensinde har mødt Solvej Stell. Jeg er så ikke syg i roen, jeg er jo et får, der netop ikke er lam i roen i modsætning til mange konspirationsteoretikere.
Stefan Rasmussen – som vi vender tilbage til – er sikkert racist med det ordvalg, og Pia Nielsen – som vi også vender tilbage til – kalder mig en ynkelig skabning og undrer sig over, hvad jeg får ud af at være så klam. Tja, hvis det at afsløre tåbelige påstande og konspirationsteorier, er klamt, så er jeg klam. Hvad får jeg ud af det? Udover en masse grin, så får jeg afløb for min kreativitet og viden, og så giver det en del tilfredsstillelse, at jeg ved, at jeg har været årsagen eller en medvirkende årsag til, at nogle personer er blevet omvendt til virkeligheden. Hvad har Pia Nielsen fået ud af at være konspirationsteoretiker, udover at være frygtelig bange for alt?
Vi haster videre til tredje portion, hvor vi blandt andet skal møde den grillede kylling:
Den grillede kylling, Morten Behrens, starter denne portion kommentarer med at konstatere, at han har blokeret mig. Det er da rart få bekræftet, at det ikke er mig der blokerer konspirationsteoretikere, fordi jeg ikke kan tåle at blive sagt imod, men dem der blokerer mig (og mine følgere) for blot at modsige dem eller blot kommentere på min side. Morten Behrens har ingen argumenter. Han svarer ikke på spørgsmål, men kører blot ad hominem-argumentation og blokerer modparten. Ovenikøbet sletter han sine kommentarer og opslag. Og hvad pokker vil han anmelde på siden? Der er jo intet at anmelde. Min blog er jo en selvstændig hjemmeside.
Henrik Jondal konstaterer blot, at jeg er et sølle menneske. Jeg aner ikke hvem Henrik Jondal er, og da han ikke kender mig, så kan man ikke rigtig tage ham alvorligt. Pia Tusindefryd nøjes blot med at konstatere, at jeg ser sådan ud.
Steffan Rasmussen – ham der tilsyneladende er racist – nævner Kritisk Perspektiv, og skriver videre, at de benægter alt. Men hovsa! Hvem benægter alt? … Det er sjovt, at alt det som konspirationsteoretikere påstår, om os normalt tænkende, er netop det man kan sige om dem selv.
Allan Pedersen tænker, at jeg er statsbetalt. Jeg venter stadig på betalingen. Den burde være løbet op gennem mere end fire et halvt år. Anja Malmstrøm beviser så, at hun ikke læser, hvad man skriver, hvilket så er normalt for konspirationsteoretikere. Hun skriver nemlig:
en ensom lille mand der droppede sin uddannelse og blev blogger, hans egne ord i Biografi på siden
Jeg skriver imidlertid, at jeg i 1990 droppede et civilingeniørstudie, til fordel for en uddannelse indenfor personforsikring. En uddannelse der førte til, at jeg blev afdelingsleder for ulykkesafdelingen og lægekontoret. Efterfølgende blev jeg selvstændig webdesigner og -udvikler, og senere igen IT-koordinator og -supporter på en folkeskole. Blogger blev jeg faktisk først i april 2023, og jeg har været skribent på Facebook siden februar 2021. En ren fritidsfornøjelse i øvrigt. Imponerende at Anja Malmstrøm ignorerer alle de år, og at jeg faktisk har en uddannelse, når hun selv linker til min biografi. Hun regner nok ikke med, at nogen af hendes følgere læser siden, men blot sluger det hun siger råt.
Så tager vi den sidste portion, der er en kommentartråd, hvor Pia Nielsen, vi tidligere har hørt om i dette blogindlæg, beviser, at hun ikke er i stand til at begå sig uden for Facebook:
Mange siger tit, at der ikke findes dumme spørgsmål. Dette er imidlertid ikke sandt, for Pia Nielsen starter tråden med et:
Hvordan søger du på dit navn ?
Øhhh! Man kunne f.eks. starte med at skrive sit navn i et søgefelt. Faktisk har min blog et sådan felt. Hvis man scroller helt på toppen på min blog, så vil der øverst til venstre på en mobiltelefon, komme et ikon bestående af tre vandrette linjer. Hvis man tapper på det, så åbner man menuen. Det sidste punkt på menuen hedder “Søg”. Hvad tror I sker, hvis man tapper på det? … Nåh jo! Man åbner søgesiden. På en computer er menuen afløst af en fast menulinje, og her er det sidste punkt “Søg”. Det kræver mange svar og et skærmbillede, før jeg tror, at Anja Malmstrøm selv indser det.
Pia Nielsen hævder, at jeg har blokeret hende, men hun er ikke på min blokeringsliste og har mig bekendt aldrig været det. Jeg aner ikke, hvem hun er, men bedømt på hendes profil, så er hun på linje med Anja Malmstrøm. Mon ikke det er Pia Nielsen der har blokeret mig, og ikke aner, hvordan man sletter profiler og sider fra sin blokeringsliste, hvis hun da overhovedet kan finde listen? Det kunne også være, at hun blot ikke kan finde ud af at skrive “det sovende får” i Facebooks søgefelt.
Nu er det imidlertid tid til ekstra portioner, for siden jeg startede dette blogindlæg, så er der kommet et par kommentarer til. F.eks. denne:
Det Sovende Får er ikke en gruppe, men en side. Man kan ikke blive medlem af en side, blot vælge at følge den eller lade være. Jeg står dermed i spidsen for … mig selv. Hvis der er frimurere blandt mine følgere, vil jeg blot sige: Og hvad så?
Der er også en kommentar fra Anja Malmstrøm, der har udviklet sig til en tråd:
Personen har blot vedhæftet skærmbilleder af opslaget og nogle af kommentarerne. Ikke givet udtryk for, om vedkommende har “ondt i røven” eller ej. Endvidere må jeg skuffe Anja Malmstrøm. Jeg blev første gang tippet om opslaget, tre timer efter hun postede det. Der bliver holdt øje med Anja Malmstrøm.
Efter denne malstrøm af ad hominem-argumenter kan vi blot konstatere en ting. Ingen af dem forholder sig til essensen af det jeg skriver. Det hele handler om at svine andre til, for det er det eneste Anja Malmstrøm og hendes følgere er i stand til.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Daniel Gomez, Unsplash

![Anja Malmstrøm den 12. september 2025: Jesper Schnoor der ihærdigt prøver at udstille folk han kalder konspirationsteoretikere, så snart man fanger ham i løgne og kommer med valide studier bliver man blokeret, for detefter at få sin helt egen artikel om hvem man er som person, på hans blog, uden han overhovedet kender folk. Søg på dit eget navn og læs hvordan han udskammer folk, han selvfølgelig har blokeret alle steder [grine-emojis] Kan man blive mere ynkelig](https://usercontent.one/wp/www.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2025/09/En-malstroem-af-ad-hominem-1-738x1024.jpg?media=1767203053)

![Lotte Fogh: Klamme øjne og energi - Hans-Henrik Sannerúd svarer Lotte Fogh: Jeg tænkte præcis det samme, da jeg så billederne.. En rigtig rotte - Sofus Tjip: Blot en betalt zionist. Hans fjollede og vaccinerede får, og deres kommentarer er ganske sjove at læse. Dog skal det tilskrives ham: Han skriver i et let forståeligt sprog. Ikke desto mindre er han blot en klaphat. - Christina Scherr: Jow jow 'det sovende får' er da vældig passende titel for hans blog... Han bliver jo dybt provokeret når der er nogen, der prøver at vække dem... [grine-emojis] - Anja Malmstrøm svarer Christina Scherr: lige præcis [thumb up- og grine-emoji] - Tina Stormfeldt: Det undre ingen, han ligner en socialist/kommunist.](https://usercontent.one/wp/www.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2025/09/En-malstroem-af-ad-hominem-2.jpg?media=1767203053)


![Liv Albinus: Kunne ikke være ligeglad med den abe [smiley] har aldrig fulgt ham.. - Anja Malmstrøm svarer Liv Albinus: har jeg heller ikke, jeg kommenterede en gang i et opslag og blev derefter blokeret da mine link umiddelbart var for valide [grine-emojis] der kom derefter et opslag omkring mig som jeg fik tilsendt da jeg jo ikke selv kunne se det. - Bjarne Jørgensen svarer Anja Malmstrøm: heldigvis har jeg forlængst blokeret ham. - Ricardo Nordicson: Han er det man kalder for en luderkarl, men jeg foretrækker reptil - Solvej Stell: Har mødt ham et par gange. Han er da syg i roen! [solbrille-smiley] -Anja Malmstrøm svarer Solvej Stell: det tror jeg gerne på - Stefan Rasmussen: Han blev nok neger-høvding i Swaziland [to grine- og en klovne-emoji] - Pia Nielsen: Hvor er han da bare en ynkelig skabning [kaste op-emoji] Hvad tror han selv han får ud af at være så klam ?](https://usercontent.one/wp/www.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2025/09/En-malstroem-af-ad-hominem-3.jpg?media=1767203053)

![Morten Behrens: Ja han er blokeret efter han udstillet mig. Virklig et lavt menneske. Desværre er der flere på det sovende får der udskammer en. Selv om man anmelder siden for mobning, sker der intet. Ved flere har anmeldt siden. Men fb er ligeglad. Har kun et råd. Lad være med at hoppe på deres spil. Jeg var selv så dum at hoppe i med begge ben. - Henrik Jondal: Han er et sølle menneske. - Pia Tusindefryd: Nå, ser han sådan ud [smiley] - Stefan Rasmussen: En anden gruppe hedder kritisk perspektiv. De benægter blot alt, så deres navn burde nok være ukritisk benægtelse. [grine-emojis] - Allan Pedersen: Statsbetalt tænker jeg - Anja Malmstrøm svarer Allan Pedersen: en ensom lille mand der droppede sin uddannelse og blev blogger, hans egne ord i Biografi på siden [grine-emoji]](https://usercontent.one/wp/www.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2025/09/En-malstroem-af-ad-hominem-4.jpg?media=1767203053)
![Hvordan søger du på dit navn ? - Anja Malmstrøm svarer Pia Nielsen: dit navn på Google - Anja Malmstrøm svarer Pia Nielsen igen: nu har du et meget traditionelt navn jo så der dukker nok mange op - Anja Malmstrøm svarer Pia Nielsen igen, igen: du kan også søge på selve det sovende får med dit navn - Pia Nielsen svarer Anja Malmstrøm: jeg kan ikke se man kan søge på siden ? Og på FB er jeg blokeret af det sovende får [grine-emoji] - Anja Malmstrøm svarer Pia Nielsen: de tre linjer øverst i venstre hjørne - Pia Nielsen svarer Anja Malmstrøm: tak det vil jeg prøve [grine-emoji]](https://usercontent.one/wp/www.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2025/09/En-malstroem-af-ad-hominem-5.jpg?media=1767203053)

![Anja Malmstrøm: Lige en besked til jer der har kommenteret. Dette opslag er åbenbart blevet delt i gruppen det sovende får. Jeg er jo blokeret så umiddelbart en der har ondt i røven over mit opslag og har kontaktet Jesper Schnoor. - Morten Behrens svarer Anja Malmstrøm: ja de har travlt med at udskamme og udstille os. - Anja Malmstrøm svarer Morten Behrens det kan jeg forstå på det hele [grine-emojis]](https://usercontent.one/wp/www.detsovendefaar.dk/wp-content/uploads/2025/09/En-malstroem-af-ad-hominem-7.jpg?media=1767203053)





