Generalstrejke igen

I onsdags udgav jeg et blogindlæg, hvor en person kaldte til storstrejke. I den forbindelse skrev jeg, at jeg kunne købe aktiemajoriteten i Microsoft, hvis jeg blot havde en tier, for hver gang jeg havde set sådan en kommentar.

At det vitterligt er tit, at man ser sådanne kommentarer og opslag, fandt jeg et eksempel på i mine udkast til blogindlæg. Det er et Facebook-opslag, der er over halvanden måned gammelt. Det er fra den 10. juli 2025, og hvem kunne stå bag det andre end Bente Dahl Pedersen, tidligere kendt som Strikke-Bente, men nu er kendt som Brokke-Bente, den sure skibonit:

Bente Dahl Pedersen den 10. juli 2025: Det eneste politikerne har respekt for er .. GENERALSTREJKE

Se opslag

Det skal dog siges, at Bente Dahl Pedersen som sådan ikke kalder til generalstrejke, men blot henviser til, at det er det eneste, som politikerne har respekt for.

Nu er Bente Dahl Pedersen førtidspensionist, så det klinger lidt hult. Det lader til, at den slags forslag ofte kommer fra konspirationsteoretikere, der ikke er på arbejdsmarkedet, og dermed intet har at tabe. Dermed kan jeg kun se et formål med at lave et sådant opslag: At ophidse sine følgere.

Og det lykkedes da også, for den sure skibonit lukker sig inde i et ekkokammer med andre sure mennesker:

Lars Simonsen: Og borgerkrig

Lad os da se på, hvordan oddsene ville være i en borgerkrig, hvor 0,2% af befolkningen kæmper mod 99,8% af befolkningen … Ah! Lad os bare sige 0,2% af befolkningen mod 49,9% af befolkningen. Så kan halvdelen blive hjemme og forberede middag, for det er vist hurtigt overstået:

ODDS:

Konspirationsteoretikere: ∞

Resten af befolkningen: 0,5

Det er nok særligt medlemmer af NOL DANMARK, der ville satse på sig selv.

Søren Stjerne Pedersen: Høtyve og fakler

Det minder mig om det gamle engelske udtryk, mest kendt fra amerikanske film:

Don’t bring a hay thief to a gunfight.

Den oversætter vi lige til dansk, så alle kan være med:

Google Translate oversætter hay thief til høtyv
Marc Jessen: Med det vattet folkefærd? Kommer aldrig til at ske

Det har Marc Jessen helt ret i. Vi ved jo, at generalstrejken kommer til at bestå af maksimalt fem konspirationsteoretikere, med mindre det regner, for så bliver det aflyst.

Som sagt, så ville jeg ønske, at jeg havde en tier, hver gang jeg havde set en konspirationsteoretiker kalde til strejke. Men det helt store spørgsmål er: Hvad er det egentlig, at de vil opnå?

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Claudio Schwarz, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier