Den 10. august 2025 bekendtgjorde Gyde Christiane Nielsdatter Gudmes stedtiptiptipoldebarn, Flemming Blicher, at han havde taget et initiativ, han kalder Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden, også kaldt Alliancen-BUF eller blot Alliancen.
Det er planen med den såkaldte Alliance, at medlemmer skal stille op til kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november 2025:
Hvad er så den såkaldte Alliances såkaldte mission? Det kan man læse på deres hjemmeside:
Og udover, at den såkaldte Alliance har tænkt sig at stille op til kommunal- regionsrådsvalget den 18. november 2025, hvordan vil de så føre denne såkaldte mission ud i livet? Det fremgår også af hjemmesiden:
Og hvor har den såkaldte Alliance, så tænkt sig at holde disse såkaldte foredrag og denne såkaldte undervisning? Det kan man læse nederst på samme side:
Vi kan vist godt konstatere, at den såkaldte Alliance vil prøve at indoktrinere folk, specielt børn og unge, til at tro på konspirationsteorier.
Sjovt nok, så kalder den såkaldte Alliance det oplysning på deres FAQ-side, ligesom de har skiftet “bedraget” ud med “forvirringen”. Derudover er der tilføjet flere nye punkter samt fjernet nogle. Nogle har de blot ændret navnet på eller opdelt. Forvirringen er vist total:
Flemming Blicher har også tidligere taget initiativ til Frihedslisten, der både stillede til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 og med flere løsgængere til folketingsvalget i 2022. Frihedslisten ville også oprette en ungdomsafdeling. Hvordan var det lige det gik med den? Nåååh ja! Den blev aldrig til noget.
I videoen samt i blogindlægget fra den 10. august 2025 fortæller Flemming Blicher, at de indtil videre er tre personer, der stiller op. Der stillede jeg mig selv spørgsmålet: Hvem fanden er de to andre?
Det er nu også blevet afsløret på den såkaldte Alliances hjemmeside:
De to andre kandidaters navne lyder meget bekendt.
Henrik Vendelbo Petersen stillede op for Frihedslisten til kommunal- regionsrådsvalget i 2021, hvor han fik henholdsvis 22 og 29 personlige stemmer. Endvidere stillede han op som løsgænger for Frihedslisten ved folketingsvalget i 2022, hvor han fik 81 personlige stemmer. Nu må vi jo se, om tredje gang er lykkens gang … Naaah! Det behøver vi vist ikke. Han kommer ikke ind.
Og hvor er det så, at vi kender Markus Hvass fra? Nåh ja, det var jo som den tossede nabo i TV 2’s dokumentar Naboen fra helvede. Desuden er han samlevende med den tidligere næstformand for Frihedslisten, Lisa Sofia Larsson. Som den eneste af de tre stiller Markus Hvass kun op til regionsrådsvalget.
Først var Flemming Blicher medlem af JFK21, der aldrig har opnået vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg. Så brød han ud af JFK21 og startede Forfatningspartiet, der aldrig opnåede vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg. Så tog han initiativ til fælleslisten Frihedslisten, der stillede op til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021, men aldrig kom ind. Så blev Forfatningspartiet omdøbt til Frihedslisten, der heller ikke opnåede vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg. Så blev Frihedslisten nedlagt, og nu prøver han gudhjælpemig igen til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg med den såkaldte Alliance.
Det store spørgsmål er, om den såkaldte Alliance ikke blot er Frihedslisten 2.0?
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: David Clode, Unsplash











