Hallo hallo

For et stykke tid siden, bekendtgjorde en læge, uden ret til selvstændig virke og uden speciale, men som har en ph.d. med titlen At leve med Neurofibromatosis Recklinghausen, og som derfor ingen forudsætninger har for at forske i vacciner, at hun var blevet ringet op af et højtstående medlem af Trumps administration.

Dette var naturligvis en så breaking nyhed, at i stedet for at offentliggøre nyheden med det samme, så krævede hun, at der blev indsamlet hele 20.000 kroner, før hun ville breake nyheden om, hvem det var i en live-video. Ja, mine damer og herrer! Tyvetusind bidefaste danske bananer.

Onsdag den 13. august 2025 oprandt så dagen, hvor hun i en næsten 21 minutter lang live-video offentliggjorde, hvilken højtstående person fra Trumps administration der havde ringet til hende:

Først kommer Vibeke Manniche, hende der er en læge, uden ret til selvstændig virke og uden speciale, men som har en ph.d. med titlen At leve med Neurofibromatosis Recklinghausen, og som derfor ingen forudsætninger har for at forske i vacciner, med en masse ligegyldig snak, men så kommer hun endelig til den “vigtige” nyhed.

Hun vågnede en dag op – i en galakse langt, langt borte – og så, at hun havde et missed call, det som også kaldes et ubesvaret opkald, med følgende besked:

Venstre citationstegn  Hi Dr. Vibeke
Please call
Bobby Kennedy

Hun sagde så, og gjorde så, at hun oplyste, hvornår hun var available, altså, hvornår hun kunne træffes.

Mens hun så er ude at spille tennis, hvor hun altså ikke er available, modtager hun endnu et missed call, som også kaldes et ubesvaret opkald, med følgende besked:

Venstre citationstegn  Tried you

Herefter lykkedes det hende endelig at tale med Robert F. Kennedy Jr.

Det hændelsesforløb rejser en masse spørgsmål. Talte hun i første omgang med Robert F. Kennedy Jr.’s sekretær? Sendte hun en SMS? Hvorfor spiller hun tennis, når hun venter et “vigtigt” opkald fra Robert F. Kennedy Jr., som hun beundrer så meget? Hvorfor ringer Robert F. Kennedy Jr. til hende, når hun ikke kan træffes, fordi hun spiller tennis?

Herefter kommer der mere ligegyldig snak, men dog oplyser hun, at Robert F. Kennedy Jr. har inviteret hende til USA, og har lovet hende en personlig samtale. Hun – og hendes datter, der skal med – håber at møde selveste Donald Trump på gangen.

Man kan sagtens følge med på hendes rejse. Det kræver blot, at man støtter indsamlingen med 398 kroner, hvorefter man kan blive medlem af den private Facebook-gruppe ved navn USA – september 2025, som Vibeke Manniche har lavet til lejligheden. Her vil hun fortælle om sin rejse for en lille lukket forsamling. Det er jo så enorm en nyhed, og så vigtig en rejse, at man ikke kan dele den med hvem som helst.

I skrivende stund, er der allerede 33, der er hoppet på limpinden og er blevet medlem af gruppen. Dermed har denne vigtige nyhed indtil videre indbragt Vibeke Manniche 33.134 kroner.

I videoen oplyser Vibeke Manniche, altså hende, der er læge, uden ret til selvstændig virke og uden speciale, men som har en ph.d. med titlen At leve med Neurofibromatosis Recklinghausen, og som derfor ingen forudsætninger har for at forske i vacciner, at hun er stolt.

Hvis jeg var seriøs forsker, og Robert F. Kennedy Jr. viste interesse for min forskning, så ville min første følelse ikke være stolthed. Nok snarere dyb, dyb bekymring, for den mand er berygtet for sine løgne. Dave Farina har på sin YouTube-kanal Professor Dave Explains, lavet en video om Robert F. Kennedy Jr., der varer næsten én time og 50 minutter:

Det er chokerende, at en person kan tale om stolthed over at skulle møde en mand, der er for det første er fuld af løgn, og for det andet er ved at bombe USA’s sundhedssektor og sundhedsforskning tilbage til middelalderen … Middelalderen kan sgu ikke gøre det! Han er ved at bombe det tilbage til stenalderen. USA’s sundhedssystem har i forvejen dybe problemer, men med Robert F. Kennedy Jr. ved roret, vil det blive ikke eksisterende.

En ting som Vibeke Manniche altid taler om, er den censur og forfølgelse den stakkels kvinde – og hendes stakkels datter – er udsat for. Nu kan hun imidlertid ikke gøre den censur gældende, for ovennævnte historie er nemlig blevet nævnt af TV 2 Nyheder.

Her skal man nok bemærke, at historien ikke er bekræftet af det amerikanske sundhedsministerium. Hvis man har popcorn nok, så kan kommentarsporet på TV 2 Nyheders Facebook-opslag om historien anbefales. Der er over 1,1 tusind kommentarer.

Vibeke Manniche, der er læge, uden ret til selvstændig virke og uden speciale, men som har en ph.d. med titlen At leve med Neurofibromatosis Recklinghausen, og som derfor ingen forudsætninger har for at forske i vacciner, laver også den 14. august 2025 en video, hvor hun, udover en masse selvforherligelse og en fortælling om den frygtelige forfølgelse stakkels hende er udsat for, naturligvis gør udfald mod pressen, og særligt mod TV 2:

Vibeke Manniche spreder løgne og myter, og går imod al videnskabelig forskning og evidens. Hvis man undersøgte blot en lille del, af de løgne og myter hun spreder, eller bare undersøgte hendes baggrund, så ville man hurtigt opdage det. Hun ved imidlertid, at hendes støtter intet undersøger, og blot sluger alt hun påstår uden skyggen af kritisk sans. Nogle mennesker har svært ved at indrømme, at de tager fejl. Specielt, hvis de er blevet narret til at betale penge til en svindler.

Hvorfor Vibeke Manniche spreder løgne og myter, kan man kun gisne om. Måske tror hun selv på sine løgne, myter og sin egen fortræffelighed. Det kunne jo også være, at hun gør det for egen vindings skyld.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Alexas_Fotos, Pixabay

Seneste indlæg

Del på sociale medier