Fredag aften den 18. juli 2025 opgav Christian Nørremark ævred. Han er nemlig ikke længere interesseret i at vække masserne:
Det der virkelig er imponerende ved dette opslag, er, at det først efter så mange år, står Christian Nørremark klart, at masserne, som jo er langt de fleste af os, ikke er interesseret. Nu er Christian Nørremark kun på Facebook for at forbinde med ligesindede, samt at hjælpe dem, der ønsker at lære.
Det åbner jo for et stort spørgsmål, for hvad kan Christian Nørremark egentlig lære fra sig? Løgne som at Jorden er flad, tyngdekraften ikke eksisterer, at noget gudhalløj har skabt verden, at vi lever i en matrix?
Det er da i øvrigt rimeligt nemt at besvare spørgsmålet om hønen eller ægget. Fugle nedstammer fra en gruppe dinosaurer. Dinosaurerne lagde æg. Ergo kom ægget før hønen.
Tilbage til, hvad Christian Nørremark kan lære fra sig. Jeg er ganske sikker på, at Christian Nørremark ganske givet kunne lære mange psykologer rigtig meget. Faktisk kunne han give anledning til et større psykologistudie, der passende kunne have titlen: “Er der grænser for menneskelig dumhed og uvidenhed?”
Nu hvor Christian Nørremark kun vil forbinde med ligesindede, så lad os se på nogle af kommentarerne fra dem:
Nu bevæger vi os jo gennem universet med 2.271.600 km/t, så 200 km/t fra eller til, gør jo ikke den store forskel. Hvad er det i øvrigt for en virkelighed, der rammer os? At Jorden er flad, at tyngdekraften ikke eksisterer, at noget gudhalløj har skabt verden, at vi lever i en matrix? Faktisk tror jeg slet ikke, at vi bliver ramt af nogen virkelighed, hvis den kommer fra Christian Nørremark eller ligesindede. Det bliver langt mere interessant, hvis Christian Nørremark og hans ligesindede en dag bliver ramt af den virkelige virkelighed.
Spaltede proteiner lyder mest som noget, man tilsætter et slankeprodukt: Slimfit, nu tilsat spaltede proteiner. Man kunne selvfølgelig også bare skrive: Slimfit med aminosyrer. Det lyder også smartere.
Det hun nok mener, er spikeprotein. Puha! Før skulle de vaccinerede bare dø. Nu nedbryder spikeproteinerne også hjernen og ødelægger organerne. De vaccinerede skal åbenbart ikke blot dø, de skal lide en pinefuld død.
Denne kommentar fra Thor Hansen er interessant. Der er jo ingen tvivl om, hvem der mangler kritisk indstilling, og ikke er klogere. Blot at påstå, at alle er fuld af løgn, og tro på alle mulige åndssvage og udokumenterede påstande, er ikke en kritisk indstilling. Det er bare dumt og unuanceret. Samtidig dyrker Thor Hansen tilsyneladende den tro, at hvis konspirationsteoretikere griner eller er nedladende, så virker de mere overbevisende. Det er rigtig nok, at folk tænker en ekstra gang over tingene, men det er som regel fordi, at de nu ikke blot betragter konspirationsteoretikeren som en tosse, men som en arrogant, bedrevidende tosse, der ikke er værd at spilde tid på.
Og det har Oliver Saxild Carlsen helt ret i, bortset fra, at konspirationsteoretikerne hverken er frihedskæmpere eller vågne. Det sjove er, at det er dem selv, der står for splittelsen.
Til sidst tager vi en kommentar fra en rusten garage i flere etager, og hvor den øverste etage er mest rusten. Det er en meget typisk holdning blandt meget religiøse, hvor religionen er baseret på frygt. Hvis man ikke tror på deres gud, så føjer man det onde, i det her tilfælde Satan. Der findes i hundredvis af guder, så hvordan ved den rustne garage, at han satser på den rigtige gud? Sandheden er, at det ved han ikke, og i øvrigt er hans gud et frygteligt røvhul. Tænk, at der er mennesker, der dyrker den slags ondsindede guder.
Selvom Christian Nørremark ikke længere er interesseret i at vække masserne, så er der faktisk en del af masserne, der stadig er interesseret. Men det er dog for underholdningens skyld, da man skal lede længe efter noget, der er mere dumt end mange af Christian Nørremarks opslag.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Ekansh Saxena, Unsplash












