Katastrofen i Texas

En ting der er så sikker som amen i kirken, er, at når katastrofer indtræffer, så begynder konspirationsteorierne at florere.

Den nylige katastrofe i USA, hvor Guadalupefloden i Kerr County i det sydvestlige Texas steg otte meter på kun tre kvarter, og skabte store oversvømmelser, er ingen undtagelse. I skrivende stund har katastrofen kostet 104 personer livet, heraf 84 personer i Kerr County.

Skønt dette er en frygtelig tragedie, så holder nogle konspirationsteoretikere sig ikke tilbage med at sprede sine konspirationsteorier om hændelsen. Her er det Michael Jakobsen, der på Facebook kalder sig Michael Jaxon Jacobsen, der udspyr, hvad jeg vil kalde, sygelige tanker om katastrofen:

Michael Jakobsen (Michael Jaxon Jacobsen) den 7. juli 2025: Texas flodbølgen var IKKE tilfældig vejr fænomen, det var manipulation ganske som Dubai sidste år....

Se opslag

Den reel som Michael Jakobsen deler, kan ses her.

Skønt Michael Jakobsen ikke har skyggen af evidens for sine påstande, så påstår han, at oversvømmelsen skyldes manipulation.

Jeg har intet andet end foragt tilovers for personer, der kommer med sådanne konspirationsteorier, der er trukket ud af røven.

Også i private Facebook-grupper har jeg set eksempler:

Jeg tænker Geoengineering - Hvornår vågner befolkningen - Så skrækkeligt

Forfatteren til dette opslag “tænker” geoengineering. Spørgsmålet er, om forfatteren overhovedet tænker.

I kommentarerne møder man flere syge ideer:

De kvæler alle former for indtægter og muligheder for privatpersoner. Når de danske forretningsdrivende i sommerlandet; restauranter og sommerparker kaster håndklædet og sælger deres jord (til staten) bliver vejret sikkert almindeligt igen og div parker mm kan nu drives med staten som ejere. Ligesom landbrugsjorden. Ja, nogen vil kalde det konspiratorisk. Ikke at tænke over det er derimod hjernedødt. Hvad er værst?

Hvad ligger der egentlig i denne kommentar. Tilsyneladende skulle den danske stat manipulere vejret, hvorved danske forretningsdrivende i sommerlandet skulle tvinges til at sælge deres jord til staten. Herefter stopper staten vejrmanipulationen, og driver forretningen videre.

Hvis det var en film eller bog, så kunne det være et plot, men at forestille sig, at det skulle ske i virkeligheden, er ikke blot konspiratorisk, det er hvad jeg kalder sygt. Det er langt værre end ligegyldighed, der højst ville være uempatisk.

Man spekulerer på, hvad i alverden får nogle personer til at få sådanne tanker?

Det ligger dybt i menneskets tankegang at finde årsager til voldsomme begivenheder. Hvad enten det skyldes et dødsfald eller sygdom i familien, eller som her naturkatastrofer.

I dette tilfælde skyldes katastrofen kraftige regnfald. Området har før har oplevet oversvømmelser efter regnfald, men dette er naturligvis et ekstremt tilfælde. Der er en ganske naturlig forklaring på hændelsen.

Hvorfor nogle mennesker så ligefrem skal opfinde sine egne syge ideer til, hvorfor katastrofen er indtruffet, skyldes sandsynligvis, at de ikke kan håndtere virkeligheden. Måske skal disse mennesker vågne op fra sin søvn og erkende, at naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold som disse sker, og blot vil blive hyppigere i fremtiden.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Wolfgang Hasselmann, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier