Oh, oobee doo

Nu skal vi møde King Lui, også kendt som Meme Nielsen. Manden der har det problem, at der er virkelig meget han ikke forstår. Derfor må man forklare ham alting. Nogle af de ting King Lui ikke forstår, fremgår af et opslag, han skrev den 27. juni 2025:

Teis Lui Nielsen den 27. juni 2025: FLAD JORD - UMULIGHEDEN AF TYNGDEKRAFT - Har du nogensinde spurgt dig selv, hvad der ville ske, hvis Jorden roterede hurtigere eller langsommere end den gør i dag? For at kunne svare på det spørgsmål, bliver man også nødt til at forstå begrebet 'tyngdekraft'. Vi får at vide, at tyngdekraft er en kraft, der eksisterer mellem alle objekter med masse. Jo større massen og jo tættere de er på hinanden, desto stærkere er tiltrækningen. Det simple svar på spørgsmålet bliver så: Hvis Jorden roterede hurtigere, ville du veje mindre. Hvis den roterede langsommere, ville du veje mere. Videnskaben fortæller os, at hvis Jorden roterede med omkring 28.500 km/t, ville vi blive vægtløse. Men her opstår der problemer. For hvordan kan det være, at vi ikke mærker noget til, at vi angiveligt suser gennem rummet med svimlende hastigheder – både rundt om Jordens akse, rundt om Solen, rundt i galaksen og videre mod 'den store tiltrækker' – i alt over 22 millioner kilometer i timen? Vi hævdes at være 'bundet' til Jorden af tyngdekraften. Men vi er ikke forankret i jorden som træer eller bjerge. Vi er fritstående væsener. Og alligevel mærker vi ikke nogen som helst acceleration. Hvis vi virkelig bevægede os med 22 millioner kilometer i timen, skulle tyngdekraften så ikke være enormt stærk for at kunne holde os fast? Ifølge denne logik burde vi veje flere hundrede gange mere, hvis tyngdekraften skulle kompensere for de hastigheder, vi hævdes at bevæge os med. Det vil sige, at Jordens masse også burde være tilsvarende større. Men det stemmer ikke overens med den virkelighed, vi oplever. Nu til et andet problem: lufttryk. Ved havoverfladen er lufttrykket ca. 1013 millibar. Ved 10 kilometers højde er det faldet til omkring 265 millibar – et fald på næsten 74%. Men tyngdekraften falder kun med ca. 0,3% i den samme højde. Hvordan kan en konstant kraft som tyngdekraften ikke være i stand til at holde lufttrykket mere stabilt? Vind, brise, tornadoer og orkaner er alle beviser på, at luft bevæger sig – og det gør den på grund af små variationer i tryk. Hvis tyngdekraften virkelig havde den magt, den påstås at have, ville den så ikke være i stand til at holde disse variationer i skak? Og vigtigere: Hvis den ikke engang kan forhindre en simpel brise, hvordan skal den så forhindre atmosfæren i at forsvinde ud i det angivelige vakuum i rummet? Det hævdes, at det er tyngdekraften, der holder atmosfæren på plads. Men hvis luft under tryk bevæger sig af sig selv – og vi ser det hver dag i form af vind – hvorfor 'siver' den så ikke ud i rummet, hvor der er absolut intet modtryk? Det er her, hele konceptet om tyngdekraft begynder at falde fra hinanden. For hvis luft ikke holdes tilbage af tyngdekraften, og hvis vi ikke kan mærke nogen af de bevægelser, vi hævdes at være underlagt, hvad holder os så egentlig fast på Jorden? Måske er svaret slet ikke så kompliceret. Måske bevæger Jorden sig ikke. Måske er den flad og ubevægelig – som det har været forstået i årtusinder, indtil moderne 'videnskab' begyndte at sælge os noget andet. Spørg dig selv: Er det virkelig tyngdekraften, der holder dig fast – eller er det hele bare en illusion designet til at få dig til at tro på noget, du aldrig selv har oplevet?

Se opslag

Puha! King Lui mangler meget viden og forståelse.

Et gennemgående tema i opslaget, er tyngdekraften, men lad os starte med første del af opslaget, der handler om de hastigheder, som Jorden bevæger sig med.

Her blander King Lui tingene fuldstændig sammen og udelader nogle nok så væsentlige ting, samt udviser fuldstændig uvidenhed om elementær fysik.

For det første, så beregnes rotation ikke som almindelig hastighed, men i vinkelhastighed. Hastigheden afhænger jo af, hvor langt man befinder sig fra rotationsaksen, mens vinkelhastigheden er entydig. Ville det f.eks. give mening, hvis man sagde, at ens boremaskine kørte 50 km/t? Nej, her ville man anvende omdrejninger pr. minut.

Inden for fysik anvender man de såkaldte SI-enheder, der kommer fra det franske Système international d’unités. Således ville man ikke angive hastighed som kilometer i timen, men som meter pr. sekund, ofte angivet som m/s.

Når King Lui således angiver rotation i kilometer pr. time, så burde han egentlig angive rotationen som radianer pr. sekund. Radianer er bare SI-enheden for vinkler, og 360° svarer til 2 π radianer, hvor det er underforstået, at der står 2 gange π, hvilket svarer til ca. 6,2832. Da Jorden tilnærmelsesvis drejer en omgang på 24 timer (86.400 sekunder), er Jordens vinkelhastighed altså ca. 0,00007272 rad/s i SI-enheder. Det er så et lidt uhensigtsmæssigt tal. Så her ville man nok foretrække at skrive 15° i timen.

Den totalt væsentlige ting som King Lui glemmer at tage hensyn til, er centrifugalkraften fra Jordens rotation. Centrifugalkraften er altid vinkelret på rotationsaksen, hvilket betyder, at centrifugalkraftens retning og størrelse afhænger af, hvor på Jorden man befinder sig. På ækvator er centrifugalkraften nøjagtig modsat rettet af tyngdekraften, men jo længere man bevæger sig nord eller syd for ækvator, jo skævere i forhold til tyngdekraften og jo mindre bliver centrifugalkraften. Nøjagtig over nord- eller sydpolen vil centrifugalkraften være nul. Uanset Jordens rotationshastighed, vil man altså altid veje det samme på nord- eller sydpolen.

Lad os for sjov regne ud, hvor hurtigt Jorden skulle rotere for, at man blev vægtløs ved ækvator. Den generelle formel for centripetalkraft/centrifugalkraft er:

F = m r ω²

Hvor F er kraften, m er massen, r er afstanden fra rotationsaksen og ω er rotationshastigheden. Hvis vi antager at m er 1 kg og F derved svarer til tyngdeaccelerationen ved ækvator samt at Jordens radius ved ækvator er 6.378.140 meter, så ender vi ud med denne ligning:

9,78 = 6.378.140 ω²

Det medfører, at ω er 0,001238 rad/s, hvilket svarer til en rotationstid for hele Jorden på 5.074 sekunder eller 1,4 time, hvorved den vandrette hastighed ved ækvator ville være 28.433 km/t. Det er jo tæt på King Luis tal, men jeg kan så godt selv finde ud af beregne det. King Luis manglende viden gør, at han springer alle mellemregninger over og tror, at det er hastigheden alene, der har betydning for tyngdekraften. Grunden til, at vi ville veje mere eller mindre afhængig af Jordens rotationshastighed, skyldes en ændring af centrifugalkraften. Tyngdekraften er uændret, og på nord- eller sydpolen ville man stadig veje det samme.

King Lui blander så også pludselig acceleration ind i billedet. Grunden til at vi ikke mærker nogen acceleration, er, at den er så ubetydelig lille, at vi ikke mærker den. Enhver cirkelbevægelse har en acceleration, men både Jordens størrelse, størrelsen af Jordens kredsløb om Solen og størrelsen af solsystemets kredsløb om mælkevejens centrum er så store og langvarige, at accelerationen bliver forsvindende lille. Og konstante hastigheder kan man altså ikke mærke. Har King Lui aldrig fløjet, kørt med tog, i bil? Det er kun ved acceleration, altså fartændring, at man mærker det.

Snup en banan!

Nu kommer vi til anden del af King Luis opslag, der starter med: Nu til et andet problem … Øhhh! Hvad var det første problem? At King Lui intet forstår?

Nå, men den anden del handler om lufttryk, og her er vi ude i et mærkeligt argument. Men man kan jo kun forvente mærkelige argumenter fra personer, der tror Jorden er flad.

Det første jeg bemærker, er, at King Lui anvender millibar som måleenhed … var det ikke noget man brugte i gamle dage? Jeg tror de fleste i dag ville kalde det hektopascal (hPa). Pascal (Pa) er nemlig SI-enheden for tryk, og 1 hPa svarer tilfældigvis til 1 millibar. 1 Pa svarer til 1 newton (N) pr. kvadratmeter (m²) normalt skrevet som N/m².

King Lui undrer sig over, at lufttrykket er faldet med 74% i 10 km højde, mens tyngdekraften kun er faldet med 0,3%. Hvorfor kan tyngdekraften ikke holde lufttrykket mere stabilt?

Det meget korte svar er, at der ikke er nok luft.

Det lidt mere avancerede svar er, at trykket afhænger af, hvor meget der er over dig. De fleste kender det vel fra svømmehallen. Hvis man dykker ned på bunden i den dybe ende (der hvor vipperne er), så kan man godt føle, at trykket stiger betragteligt. Det er ganske enkelt fordi, at der er mere vand over dig, der presser på dig og det omgivende vand. Fuldstændig tilsvarende er det med luften. Jo højere du kommer op, jo mindre luft er der over dig, til at presse på dig og den omgivende luft. Derfor er lufttrykket en gradient, hvor trykket gradvist bliver svagere. Faktisk mener man, at Jordens atmosfære kan strække sig helt ud til Månens afstand, der er på gennemsnitligt 384.400 km. Allerede ved 100 km højde, er atmosfæren imidlertid så tynd, at man betegner det som begyndelsen til det ydre rum.

Jeg ved ikke, om King Lui forestiller sig, at det atmosfæriske tryk skulle være helt stabilt til en vis højde, og så pludselig skulle stoppe. Men sådan opfører gasser sig ikke i den virkelige verden. Da molekylerne i gasser ikke er bundet sammen, så har gasser ikke den samme faste grænse, som væsker og faste stoffer.

King Lui skriver så, at da luften bevæger sig, som f.eks. vind, brise, tornadoer og orkaner, hvorfor kan tyngdekraften så ikke holde den i skak?

I modsætning hvad King Lui tror, så er tyngdekraften ikke særlig stærk. Lad os se på, hvor meget tyngdekraften egentlig trækker i et kvælstofmolekyle (N₂), som er den mest forekommende gas i atmosfæren. I det følgende vil jeg anvende multiplikationer af 10 i en eller anden potens. Det betyder at f.eks. 10⁴ er 10.000, mens 10^-4 er 1/10.000 (0,0001).

Formlen for gravitationskraften mellem to objekter er følgende:

F = G m₁ m₂ / r²

Hvor F er gravitationskraften, m₁ er massen af det ene objekt, m₂ er massen af det andet objekt, r er afstanden mellem objekternes massemidtpunkter og G er den universelle gravitationskonstant som er 6,67428 · 10^-11 N · m² / kg².

Jordens masse er 5,972 · 10²⁴ kg.

Et N₂-molekyle har massen 4,649509312 · 10^-26 kg.

Hvis vi antager, at N₂-molekylet befinder sig ved havoverfladen, så er r 6.372.796 meter, svarende til Jordens gennemsnitsradius.

Man behøver ikke indsætte tallene i formlen for at kunne se, at tyngdekraften på et enkelt N₂-molekyle er ufattelig lille. Faktisk er det kun på 4,5632 · 10^-25 N. Det er dog nok til, at atmosfæren holdes på Jorden, men da de enkelte molekyler i gasser jo ikke er bundet til hinanden, hvordan havde King Lui så tænkt sig, at tyngdekraften kan holde atmosfæren i ro. Det skal så også bemærkes, at der faktisk forsvinder omkring 90 tons af atmosfæren ud i rummet om dagen.

Og så sidder jeg med fornemmelsen af, at King Lui tror, at et vakuum suger. Det gør det ikke. I et absolut vakuum er trykket bare nul. Hvis det sugede skulle trykket være negativt.

Hvad med to bananer?

Til sit opslag har King Lui, selvfølgelig vedhæftet et meme:

Billede af forskellige væsker, der ligger i lag i et glas. Teksten siger, at det ikke er tyngdekraften, men massefylden

Jeg vil blot svare med denne video og spørge, hvorfor de to bordtennisbolde ligger inde i vandet, når tyngdekraften er nul? Et deres massefylde ikke stadig lavere end vandets?

Som med andre flat earthers (FE’ere), så er der bunkevis af ting King Lui ikke forstår, men i modsætning til de fleste andre personer, der undersøger hvordan tingene hænger sammen, så forfalder både King Lui og andre FE’ere til den konklusion, at Jorden må være flad. Det er imidlertid en konklusion, der absolut intet forklarer.

Lui, King of Ignorance.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Bobby Mc Leod, Unsplash