Stampe, stampe, stampe

Jeg synes det er utroligt, som nogle konspirationsteoretikere ikke bevæger sig en millimeter ud af stedet. En af de konspirationsteoretikere, er utvivlsomt Vibeke Manniche. Vibeke Manniche er som bekendt læge – uden ret til selvstændigt virke og uden speciallægeanerkendelse – og har i 1997 skrevet ph.d.-afhandlingen At leve med Neurofibromatosis Recklinghausen.

For Gud ved hvilken gang, så vil Vibeke Manniche nemlig i sin næste live, tale om myokarditis og … Vent på det! … Christian Eriksen. Det kan jo kun være et tegn på, at man slet ikke har bevæget sig ud af stedet. Tværtimod kan man sige, at Vibeke Manniche bevæger sig tilbage. Sådan ca. fire år tilbage i tiden.

For nu at se, hvad Vibeke Manniche oprindeligt skrev da hun oprettede opslaget den 4. juni 2025, kl. 18.56, så må vi se på redigeringshistorikken:

Vibeke Manniche den 4. juni 2025, kl. 18.56: Myocarditis, hjertestop og Christian Eriksen. I min næste live fortæller jeg (igen, igen) om myocarditis, alvoren heraf - og hvorfor den kan føre til hjertestop - både i det akutte stadie og senere. Plus hvorfor jeg mener mange unge sportsmænd blev svigtet big time da der blev dækket over Christian Eriksen. Liv kunne være blevet reddet. Liven gøres tilgængelig for alle - og jeg annoncerer den, når vi atter har indsamlet 3000 kr. Jeg holder jer løbende orienteret. Bak op om vores uafhængige forskning via indbetaling via mobilepay til mobile 107462 (LIVA) [hjerte-emoji] Du kan også overføre til konto 3409 13669619. Overfører du fra udlandet er vores IBAN kontonummer: DK1630000013669619 BIC (SWIFT-adresse) DABADKKK. Modtager LIVA, Rosenvængets Allé 6A,2, 2100 Kbh Ø. Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen til fortsat forskning i batch-afhængige bivirkninger herunder forskerhonorar samt relevante administrationsudgifter.

Hun ændrer så sit opslag samme dag kl. 21.32, men kun for at fortælle, at der mangler 2.900 kroner i indsamlingen:

Vibeke Manniche ændrer sit opslag den 4. juni 2025, kl. 21.32. Eneste ændring er, at 'Jeg holder jer løbende orienteret', er rettet til 'Der mangler 2900 kr.'

Nogen må nok have fortalt Vibeke Manniche, at man risikerer at blive betragtet som en led og ondskabsfuld person, når man gang på gang nævner Christian Eriksen, for allerede 12 minutter senere, kl. 21.44, så sletter hun omtalen af Christian Eriksen:

Vibeke Manniche ændrer starten på sit opslag den 4. juni 2025, kl. 21.44 til: Myocarditis og hjertestop . I min næste live fortæller jeg (igen, igen) om myocarditis, alvoren heraf - og hvorfor den kan føre til hjertestop - både i det akutte stadie og senere. Liv kunne være blevet reddet - hvis myndighederne havde informeret korrekt fra starten. Allerede foråret 2021!

Nu handler det imidlertid om, at myndighederne ikke havde informeret korrekt fra starten i foråret 2021. Det undrer mig imidlertid, for hvad er det i denne information fra Lægemiddelstyrelsen den 11. juni 2021, der er ukorrekt?

Hvad er det i denne artikel fra DR den 23. juni 2021, der er ukorrekt?

Det blev hurtigt fastslået, at der var en lille risiko for, at vaccinen kunne frembringe myokarditis og perikarditis hos især unge mænd. Allerede i december 2021 forelå der studier, og der er lavet mange siden. De fastslår blandt andet, at risikoen for at få myokarditis eller perikarditis efter en coronainfektion eller en anden virusinfektion, er mange gange større, end at få lidelserne som følge af vaccinen.

Vibeke Manniche ændrer igen sit opslag den 6. juni 2025, kl. 9.41, blot for at fortælle, at nu mangler der kun 2.700 kroner i indsamlingen, inden hun laver sin live:

Vibeke Manniche ændrer sit opslag den 6. juni 2025, kl. 9.41. Eneste ændring er, at hun retter 'Der mangler 2900 kr.' til 'Der mangler 2700 kr.'

Se opslag

Det lader da heller ikke til, at der er den store interesse for denne live, og i kommentarsporet er der kun fem kommentarer. Den ene er et ligegyldigt billede af et thumbs up, men lad os se på de fire andre, der befinder sig i selvmodsigelsernes dybe tåge:

Helle Vibeke Andersen: Tak Vibeke. Håber alle de "blinde og døve" ser og hørte liven

Personer der er både blinde og døve, kan da hverken ikke se eller høre liven. Faktisk kan man jo kalde blinde og døve personer for hvad som helst, for de kan alligevel ikke opfatte det … Dermed skulle jeg jo så også have bevist, at jeg ikke er woke, for den vits var ikke ligefrem politisk korrekt.

Men det er slet ikke slut med Helle Vibeke Andersens dybe visdom:

Dorthe Nielsen: Hører om flere der er faldet om med hjertestop - Helle Vibeke Andersen svarer Dorthe Nielsen: ja men det taler man ikke om - Dorthe Nielsen svarer Helle Vibeke Andersen: det gør man nemlig desværre ikke....

Man taler altså ikke om, at flere er faldet om med hjertestop … Hvordan kan Dorthe Nielsen så have hørt om det???

Nu er det sjovt, at man faktisk taler om personer, der er faldet om med hjertestop. Faktisk er der i 2023 faldet omkring 5.000 personer om med hjertestop. Pudsigt nok det samme antal, der faldt om af hjertestop i 2020 før vaccinen. Faktisk er der tale om et fald i forhold til 2018, hvor 5.400 faldt om af et hjertestop.

Måske Helle Vibeke Andersen og Dorthe Nielsen skulle tjekke lidt om de faktiske forhold, og specielt hvad der tales om.

Alt i alt kan vi konstatere, at Vibeke Manniche står fuldstændig i stampe. Siden 2021 har vi hvert år set dette skærmbillede præsenteret som en nyhed:

Skærmbillede af DR's artikel om myokarditis, der kan kobles til vaccinerne i 2021

Nu vil Vibeke Manniche igen tale om det … Hvorfor? Der er intet nyt i det.

Efter at jeg begyndte at skrive dette blogindlæg, så har Vibeke Manniche lavet endnu et opslag, hvor hun dog bare nu retter følgende i sit tidligere opslag:

Venstre citationstegn  Liven gøres tilgængelig for alle – og jeg annoncerer den, når vi atter har indsamlet 3000 kr. Der mangler 2600 kr. Det går desværre lidt langsomt…omend jeg mener det er vanvittigt vigtigt at få informeret befolkningen om.

Se opslag

Mon ikke, at selv antivaxxere er blevet trætte af at høre de samme gamle “nyheder”. Og mon ikke flere og flere antivaxxere og konspirationsteoretikere indser svindel, når de ser det?

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Mika Baumeister, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier