Åben debat

Jeg har fået rettet min opmærksomhed på et opslag fra en konspirationsteoretiker i den private Facebook-gruppe, Spørg en advokat.

Da det er en privat gruppe, så holder jeg naturligvis konspirationsteoretikeren anonym.

Konspirationsteoretikeren stillede et spørgsmål i gruppen, der blot var en forespørgsel om, hvorvidt det var tilladt at begrave et familiemedlem på sin grund i Danmark. I givet fald, om man så slap for at betale ejendomsskat, og om grunden altid vil være i familiens eje.

Se, dette spørgsmål er jo på ingen måder konspiratorisk, men man kunne sådan set bare google spørgsmålet, da det er ret let at finde svar på. Men det der med at lave sin egen research, kniber det jo med for nogle.

Det der imidlertid undrer mig, er den bemærkning, som konspirationsteoretikeren skriver i parentes efter sit spørgsmål:

Venstre citationstegn  (Og dette her opslag er ikke noget der skal deles og debatteres om på siden ‘Det sovende får’.. dette skriver jeg, da sidens ejer er medlem af gruppen her, og ynder at udstille andre på sin side..)

For det første, så er der ingen (udover loven, Facebook og jeg) der bestemmer, hvad jeg eller andre skal dele eller debattere på min Facebook-side. For det andet, hvorfor skriver konspirationsteoretikeren overhovedet bemærkningen? Spørgsmålet rager mig da en papand, og bemærkningen inviterer jo nærmest til, at man deler og debatterer det.

Der er så også nogen, der har delt opslaget, for nogle dage efter laver konspirationsteoretikeren i gruppen et opslag, vedhæftet et skærmbillede af sit ovennævnte opslag:

Venstre citationstegn  Jeg lavede det her opslag forleden.. er det muligt at finde ud af hvem som deler opslag her fra gruppen..?

Og er det egentlig ok at dele opslag her fra gruppen..?

Det er der så en advokat, der svarer på. Det vil sige, at han faktisk ikke svarer på spørgsmålet:

Advokat: Hvis du kan finde opslaget, og personen kan identificeres som medlem herinde, er du velkommen til at kontakte mig, eller en af de andre admin/moderatorer. - Konspirationsteoretiker: Jeg lavede det for to dage siden.. Jeg blev gjort opmærksom på at det var blevet delt, fra en anden jeg kender som også er medlem her i gruppen.. Men jeg kan ikke selv se på mit opslag at det er blevet delt, og kan derfor ikke se hvem der har delt det..

Og der strander den så, men konspirationsteoretikeren afslører sin uvidenhed om private opslag, herunder opslag og kommentarer i private grupper, og offentlige opslag og kommentarer. Da “Spørg en advokat” er en privat gruppe, så kan man ikke dele opslaget, da Facebooks sædvanlige delefunktion ikke er tilgængelig. Hvad man derimod kan gøre, så er det at tage skærmbilleder af opslag, og derefter dele skærmbillederne. Hvis opslaget imidlertid indeholder personlige oplysninger, kan det være i strid med reglerne i GDPR. Offentlige opslag og kommentarer, er imidlertid … ja, offentlige.

Nu har gruppen “Spørg en advokat” imidlertid over 118,4 tusind medlemmer. Det svarer til omkring 3% af samtlige danske Facebook-brugere. Når man deler et spørgsmål med så mange mennesker, så er det temmelig naivt at tro, at man kan unddrage det offentligheden. Her må jeg dog tilføje, at konspirationsteoretikere allerede tror på konspirationsteorier, der ville indbefatte hundrede af tusinder eller endda millioner af mennesker, der alle skulle holde det hemmeligt … Såååh! Hvis konspirationsteoretikeren ikke vil genkendes, hvorfor gør konspirationsteoretikeren så ikke det samme som langt, langt de fleste andre i gruppen, og laver opslaget anonymt?

Dermed er der åbent for debat på min Facebook-side om følgende spørgsmål:

  1. Må man begrave et familiemedlem på sin grund i Danmark?
  2. Hvis ja, slipper man så for ejendomsskatter?
  3. Hvis ja til 1. spørgsmål, vil grunden så altid være i familiens eje?
  4. Hvis nej til 1. spørgsmål, hvad må man så?
  5. Hvorfor skriver konspirationsteoretikeren bemærkningen om mig og Det Sovende Får?

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Susn Matthiessen, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier