Status over vælgererklæringer – Maj 2025

På denne første dag i sommeren 2025, så lad os se, hvordan det er gået med konspirationspartiernes indsamling af vælgererklæringer i maj måned:

Status over vælgererklæringer for konspirationspartierne - Maj 2025

Det er ikke de voldsomme udsving, vi har i maj måned.

Nye Borgerlige har stadig de fleste vælgererklæringer, men i maj måned har de kun fået 13 nye vælgererklæringer, hvilket er 12 færre end i april. I alt har Nye Borgerlige nu 1.499 vælgererklæringer.

Stabilt Demokrati går fortsat tilbage, da de mister vælgererklæringer på grund af udløbet af vælgererklæringers gyldighed efter 18 måneder. Denne gang er de imidlertid “kun” gået 56 vælgererklæringer tilbage, hvilket er i stor kontrast til april måned, hvor de mistede hele 666 … Waaah! Nu har Stabilt Demokrati 1.331 vælgererklæringer tilbage … både forfra og bagfra. Er det mon et tilfælde, at 33 står lige i midten … både forfra og bagfra?

Som i sidste måned, har Velstandspartiet Jorden Frihed Kundskab (JFK21) mistet to vælgererklæringer og er nede på 46 i alt.

Frit Fællesskab er blevet halveret, og har nu kun syv vælgererklæringer.

Herudover er der intet sket, men lad os lige se på Anita Vivian Alexandrus parti, Partiet Samfundssind for Frihed, som jo egentlig indehaves af Jesper Lausdahl Birk, da hun ikke har MitID. Partiet står i stampe, og har gennem hele sin levetid kun fået én vælgererklæring. Nu kan jeg jo godt lide at lege med tal, så jeg kiggede på, hvor længe det egentlig ville tage partiet at opnå de 20.195 vælgererklæringer, der kræves for at blive opstillingsberettiget. Altså, hvis man kigger på det gennemsnitlige antal vælgererklæringer i hele perioden, hvor partiet har kunnet opnå vælgererklæringer. Hold nu fast, for det ville tage 21.452 år … ja, og så 3 måneder for nu at få det hele med.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Martin Auge, Pexels

Seneste indlæg

Del på sociale medier