Mere end én kvajebajer

Vi har tidligere set, hvordan Flemming Blicher har kvajet sig adskillige gange omkring sit arrangement i morgen den 31. maj 2025. Hans kvajere har blot medført splittelse, splittelse og endnu mere splittelse i konspirationsteoretiske kredse.

Nu er der imidlertid nogen Flemming Blicher skylder adskillige kvajebajere, for han gør det igen, altså kvajer sig.

Han har nu udbudt 50 billetter til kun 200 kroner, hvis man kun ønsker at deltage i en del af arrangementet:

Kom til koncert med Lützen for kun 200,- by Flemming Blicher

På lørdag kan du opleve Lützen spille live med sin trio i København. Du får ovenikøbet også Danmarks modigste digter Salzer’s live-performance ovenikøbet, samt DJ Severin. Og masser af godt selskab!

Read on Substack

Man kan altså købe en billet for 200 kroner, der gælder fra kl. 16.45 til arrangementet slutter omkring kl. 23.00.

Der hvor det bliver ekstra interessant, er dette PS, der fremgår af hans indlæg:

PS: Er du kun interesseret i foredragene kan du ligeledes købe en billet der gælder fra dørene åbner kl. 13:30 til kl. 19:00 for 200,- (send e-mail til flemming@de3fiktioner.dk for bestilling)

For 200 kroner kan man altså også købe en billet, der kun gælder fra arrangementets start til kl. 19.00. Får de i forbindelse med denne billet, mon udleveret et blåt bånd, så man senere kan sende alle med blåt bånd hjem?

Før den 1. maj 2025 kunne man købe early bird billetter til hele arrangementet for 300 kroner. Herefter kostede det 400 kroner for hele arrangementet.

Hvis man nu havde betalt 300 eller 400 kroner for en billet til hele arrangementet, men kun var interesseret i en del af arrangementet, så ville jeg føle mig temmelig snydt. Med mindre man selvfølgelig kan ombytte billetterne og få henholdsvis 100 eller 200 kroner tilbage … Men kan de det?

Hele forløbet af dette arrangement indikerer kun en ting: Hold kæft, hvor det sejler!

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: YesMore Content, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier